Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:33 16.06.2021 Esben Christensen

IFJ fordømmer Japans overvågning af OL-journalister

Arrangørerne bag OL i Tokyo annoncerede i sidste uge et tiltag, der har til formål at begrænse spredning af smitte med Covid-19: Sporing af udenlandske journalister og fotografer via deres mobiltelefoner.

Det fik med det samme hård kritik, blandt andet fra Dansk Journalistforbund. 

Og nu er også IFJ, International Federation of Journalists, ude med en fordømmelse af beslutningen.

”En sådan foranstaltning nægter journalisterne ret til privatliv og begrænser pressens frihed. IFJ opfordrer den olympiske komité til at fjerne denne bestemmelse og diskutere alternative måder at beskytte alle tilstedeværende på,” står der i en erklæring på IFJ’s hjemmeside.

IFJ repræsenterer over 600.000 journalister i 140 lande.

SENESTE NYT

Flere nyheder