Officielt er titlen pressechef, i medierne er den spindoctor. Og der er dage, hvor han føler sig som en blanding af efterretningsagent og rejsende i varm luft. I 12 år har hans journalistiske ben travet på Christiansborg, de seneste to år har det mest været i Anders Foghs fodspor. JOURNALISTEN fulgte Venstres pressechef, Henrik Qvortrup, på euro-valgaftenen.

Mødestedet er trappen. Den Christiansborgtrappe, som statsministeren kommer til at slæbe sit nederlag op ad tre en halv time senere.
Klokken er lidt i halv otte på ja-eller-nej-aftenen. JOURNALISTEN møder Venstres pressechef Henrik Qvortrup en god halv time, før hans og Foghs medieaften begynder.
Han ser lidt for glad og ubekymret ud til at ligne én, der skal til en slags eksamen. I et halvt år har han sammen med Venstre skullet slå de rigtige rytmer på ja-trommen – og om få timer ved han, om de har ramt rigtigt.
Han virker som én, der glæder sig til, at det er overstået, så han kan komme videre til det, der er hans "ultimative succeskriterie"; at Anders Fogh Rasmussen bliver den næste statsminister.
Lidt stramt vinklet er det dét, Henrik Qvortrup er ansat til. I knapt to år har han arbejdet som pressechef og spindoctor. Hans opgave er at placere Venstre på en fordelagtig måde i medierne, og han skal give Anders Fogh og de øvrige folketingsmedlemmer mediebetjening.
Tidligere på dagen har han sørget for, at en sporty Fogh kommer til at optræde i Jyllands-Posten i sit løbetøj på én af sine løbeture.
"Det er en god måde for Fogh at blive set på."
"Hej", "Hej", "Hej". Henrik Qvortrup får sendt mange hej'er og smil på vejen op til sit kontor. Ti år med fast arbejdsdag på Christiansborg har gjort ham til en fast del af det levende inventar på Borgen. I 1989 skrev han sin første Christiansborg-historie som praktikant på Berlingske Tidende, og siden har hans journalistiske liv været Christiansborg.
I november 1998 blev reporter-sweateren lagt på tøjhylden og erstattet af jakkesæt og slips – i den første tid i Venstres tjeneste hed det sig blandt journalisterne, at Qvortrup havde overtaget nogle af Foghs aflagte habitter. Sådan ser det bestemt ikke ud i dag. Nydelig sort habit, ternet skjorte, et sortmeleret slips og skinnende sorte sko. Han går klædt som den politiske magt, han er blevet en del af. Kun den glatbarberede isse og hans jargon bryder med V-stilen.

Efterretningsagenten
"Der er så meget mystik forbundet med mit job. Alene begrebet spindoctor lyder hysterisk, derfor foretrækker jeg at kalde mig medierådgiver," siger Henrik Qvortrup, da der lige er tid til en hurtig halvliter Coke og 10-12 hv-spørgsmål på hans kontor, inden Anders Fogh arriverer.
Mørkets fyrster skrev Main Magazine for nylig på forsiden, da bladet skulle sælge en historie om Qvortrup og to af hans pressechef-kolleger.
"Det er jo fuldstændig latterligt," kommenterer Qvortrup, som ikke synes, der er noget gedulgt og mørkt over hans arbejde.
Lidt fyrste er der dog over hans hjørnekontor på 2. sal med to pompøse vinduer, som er næsten tre meter høje og to meter brede og med udsigt til Foghs mål; Statsministeriet. Til gengæld er kontoret blottet for det inventar, der normalt tilhører 'magtkontorer'. Det er stort set tomt. Ingen mahogniborde, mapper, indbundne bøger, malerier eller papirbunker. Der er et skrivebord, en computer, en næsten tom reol og et nærmest ubrugt, kornblomstblåt sofaarrangement.
Hans arbejdsliv foregår tydeligvis ikke her, men ude i marken – blandt journalisterne på Christiansborg. Og hans mobiltelefon, som han kalder Guds gave, er klart hans vigtigste arbejdsredskab.
"Jeg går stuegang næsten hver dag," fortæller Qvortrup.
Stuegangen omfatter et 'hva-så'-besøg på de fleste redaktioner.
"Det er en 'give and take-situation'. Jeg får sagt noget om Venstre, men jeg er der samtidig også som en slags efterretningsagent. De ved jo godt, at jeg også fortæller Fogh, hvad journalisterne snakker om."
Og så er der frokosten om det runde bord i Brydesen, hvor mange journalister holder til mellem halv et og et. For Qvortrup har frokosten et højere formål end at få noget at spise.
"Det runde bord er nærmest en tjenstlig pligt."
Qvortrup kan ikke sidde stille mere. Medieblitzlyset vil snart blive tændt.

Tjeneren
"Hvornår kommer Fogh?"
"Han kommer nu – medmindre han er faldet i et eller andet hul," svarer Henrik Qvortrup. Og journalisterne omkring ham griner. Det gør de tit i hans nærvær.
Klokken er 20.04, lyden er netop skruet op på tv'et, som står i gangen, for DR sender deres første ja/nej-prognose. "Hold kæft – det bliver en gyser."
Øjenbrynene bliver løftet blandt journalisterne, og de kigger smilende på hinanden. De ved nu, at aftenen byder på en god historie.
"Jeg håber på et nej – det er den bedste historie," hvisker én af journalisterne, som selv har stemt ja.
Venstres pressechef har i de seneste fem minutter vandret lidt rastløst rundt i gangarealet foran Anders Foghs kontor – skiftevis et blik på tv'et, sit ur og mobiltelefonen. Fire gange inden for få minutter har han skullet svare forskellige journalister på, hvornår Venstres formand kommer. Tidsplanen er skredet nogle minutter. Det var meningen, at Anders Fogh skulle være nået frem til Christiansborg og sit kontor før klokken otte, så Fogh og Henrik Qvortrup kunne se prognosen på DR sammen og ud fra den lægge en mere detaljeret mediestrategi – en vinder- eller en taber-strategi. Qvortrup har lovet DR og TV 2, at de kunne få Anders Fogh direkte klokken 20.10. De to tv-hold har stået klar i et kvarter – hver gang døren går, vender alle sig om.
Henrik Qvortrup forsvinder ud på trappeopgangen og står nu _derude foran toiletdøren og venter. På den anden side af døren gør Fogh sig tv-klar. Som to sam-menbundne sorte jakkesæt iler de to forbi journalisterne og ind på Foghs kontor – de skal have lidt tid alene. Derinde skal Anders Fogh gøres helt medieklar. Efter to et halvt minut stikker Qvortrup som en anden tjener hovedet ud fra formandskontoret: "Han kommer ud om et minut!"
Beskeden ryger direkte videre til DR og TV 2's producere, og journalisterne ligner nu nogen, der er født klar.

Bodyguarden
Anders Fogh går direkte hen til mikrofonerne og taler næsten, før han står stille. Han har valgt den offensive stil, og taberreplikkerne har han efterladt inde på toilettet og kontoret.
Euro-ja-talemåden er nu lagt væk, nu handler det om også at vinde sympati hos de mange, der har stemt nej – at vise, at han tager deres nej alvorligt. For denne aften skal der tænkes mindst lige så meget på næste valg – folketingsvalget og statsministerposten. Det er tydeligvis den mediestrategi, der er blevet talt om inde på formandskontoret.
Som en anden bodyguard står Henrik Qvortrup med korslagte arme i baggrunden. Med alvorlig mine følger han Foghs ord. Han ligner en sufflør, der er parat til at springe til hjælp, hvis replikkerne pludselig skulle forsvinde. Men lige nu er Qvortrup bare statist i et medieshow.
Først da tv-kameraerne er slukket, kommer der liv i Qvortrup igen. Han er tydeligvis tilfreds med tv-optræden nummer et. Det afslører han, da han ti minutter senere står nede blandt journalister og Venstre-folk i Venstres gruppeværelse, hvor de netop har stået og set Fogh på skærmen.
"Det var vigtigt, at Fogh kom på tidligt på aftenen for ikke at give et billede af en taber, der forskanser sig. Og så skulle budskabet være en åbning over for nej-sigerne. Blandt nej-sigerne er der jo mange potentielle Venstre-vælgere," forklarer Qvortrup en Venstremand.

Værten
I gruppeværelset når han, som en anden høflig vært, på kort tid rundt og konverserer ved tre af de små borde, hvor der bliver drukket fadøl.
"Hvornår kommer Fogh?" Spørgsmålet forfølger Qvortrup nærmest for hvert skridt han tager i gruppeværelset.
"Klokken ni – for så er der nok noget, der ligner et resultat."
Der er ikke just fest-fadøl, der bliver drukket af V-folket, selvom det fortsat kan blive både ja og nej. Og humøret er heller ikke særlig højt ude på gangen, hvor Annegrethe Rasmussen, medlem af Berlingskes chefredaktion, støder ind i Qvortrup.
"Sikke noget lort," siger hun helt opgivende til Qvortrup – og ligner én, der endelig har fundet en lidelsesfælle.
"Nåh, jeg har hele tiden forventet, at det ville blive et tæt løb," svarer Henrik Qvortrup.
Berlingske-redaktøren lyder langt mere som en ja-kampagneleder end Qvortrup.
Ekstra Bladets Pedro kommer forbi og indskyder bemærkningen:
"Qvortrup skrev de bedste nej-ledere, der nogensinde er skrevet i vores avis!"
Pedro går rundt i en guldjakke og viser Qvortrup, at jakken har et sort for, og jakken kan vendes i tilfælde af et ja.
På vej tilbage til Fogh fortsætter Qvortrup sin hej-hej-hej-rolle. Han kender vist alle. Tv-manden Karsten Kjær får også et goddag, han kommer gående med sin kone. De ligner nogle, der er på vej til filmpremiere.
Henrik Qvortrup forsvinder ind på Foghs kontor. Klokken er 20.50. På kontoret sidder Venstres top; Anders Fogh, næstformand i folketingsgruppen Christian Mejdahl, partiets næstformand Lars Løkke Rasmussen og partisekretær Claus Hjort Frederiksen.
Flere og flere journalister samles i gangarealet foran kontoret. De forventer, at Fogh kommer ud klokken 21.

Spindoctoren
"He is the best," siger en journalist om Qvortrup til JOURNALISTEN, mens vi venter.
"Han kender spillet. Han er utroligt tæt på beslutningerne, og derfor kan man bruge ham til noget. Og så tør han sige noget. Han ved, hvad Fogh tænker, og så ved han, hvad journalister tænker," siger TV 2-reporteren Michael Stuhr, mens han står klar med mikrofonen.
De seks politiske journalister, som JOURNALISTEN har talt med om Qvortrup, giver alle Qvortrup topkarakterer. De fremhæver alle, at han ikke er en ukritisk reklamemand, som propper historier ned i halsen på journalisten. Han kan balancere – "til tider overspiller han dog Nyrup-er-en-idiot-effekten." De anser ham for troværdig, "så troværdig, man nu kan være, når man er købt og betalt," som én udtrykker det. Og vurderingen er, at han er guld værd for Fogh.
"Han har den kæmpe fordel, at han selv har været Christiansborgjournalist og én af de skarpeste på sit felt, og det er et godt grundlag for at være en rigtig god spindoctor. Han forstår også at navigere, når det er en kritisk historie. Han ville jo selv have skrevet den. I de situationer forstår han at præge en historie," siger en erfaren politisk journalist.
"Han kan se på et halvt sekund, om noget er en god historie."
Først klokken 21.27 kommer Qvortrup ud fra Foghs kontor.
"Det bliver først om ti minutter," lyder meldingen.
Begge tv-stationer, fem pressefotografer og en stribe journalister tripper nu uden for Foghs kontor.
Den glatbarberede medietjener stikker hovedet ud igen lidt senere.
"Om et minut!"
Et minut og fem sekunder senere kommer en mediepåklædt Anders Fogh, og hans ord ryger direkte ud i de danske hjem. På dette tidspunkt har Fogh erkendt nederlaget.
"For det første vil jeg gerne sige … for det andet … for det tredje."
En offensiv Fogh taler, og han sikrer sig, at der stort set ikke er plads til spørgsmål. Det er ham, der bestemmer dagsordenen.
Qvortrup står kun en halv meter bag ham, så denne gang havner den ellers anonyme medie-rådgiver også i de danske hjem.
På et tidspunkt begynder Anders Fogh at gå. Som leder af et optog går han den lange vej ned til Venstres grupperum. Tv-kameraerne kører fortsat, og journalisterne spø'r og spø'r under gåturen, som i tempo minder om en sørgemarch.
"Den tur er ikke særlig sjov, når man har tabt. Men det er sjovere at tabe nu end næste gang," hvisker Henrik Qvortrup.
I gruppeværelset holder Anders Fogh tale for sit politiske bagland til "ildsjælene", som han kalder dem i talen.
"Der er i hvert fald ingen, der skal se os nedbøjede."
Anders Fogh står omgivet af kæmpestore, kornblomstblå Venstre-balloner, og plakater med sloganet "Lad fornuften sejre". Spørgsmålet er, hvad der vandt.

Filteret
Klokken er nu 21.42, og Henrik Qvortrup tager sin første fadøl og en 'bommet' cigaret. Aftenens første vigtige programpunkter er overståede. Nu venter Christiansborg på Nyrup og så den afsluttende partilederrunde.
"Han putter sig. Forskanser sig. Det er typisk for Nyrup," siger Qvortrup til en journalist i det tætpakkede grupperum. Den sætning gentager Qvortrup flere gange i løbet af den næste time.
Tv'et i Venstre-rummet bliver slukket ti sekunder efter, at en storsmilende Pia Kjærsgaard dukker op på skærmen.
"Det er Nyrup, der har det største problem," siger Qvortrup med sin fadøl i hånden.
Efter en god halv time er Venstre-toppen og Qvortrup tilbage på Foghs kontor. De skal se Nyrups ankomst og lægge strategi for partilederrunden.
Først klokken 23.14 bliver Foghs dør åbnet. På nær Qvortrup og Fogh forlader alle kontoret. De har fire minutter alene inden partilederrunden. De to tager så bagtrappen i løbetempo ned til salen, hvor tv-kameraerne venter. Han følger Fogh helt ind.
"Nyrup var da helt patetisk," siger Qvortrup til en Ekstrablads-reporter, som også står inde i salen.
Få minutter senere bliver Qvortrup og alle journalisterne smidt ud. Partilederne er på.
Qvortrups mobiltelefon ringer.
"Jeg tænker tit, når jeg kommer hjem efter en dag med 61 mobiltelefonsamtaler og 50 mails, hvad har jeg egentlig lavet i dag. Og de dage kan jeg godt føle mig som rejsende i varm luft." siger Henrik Qvortrup til JOURNALISTEN.
"En aften som i aften er jeg jo nærmest bare en praktisk gris og et filter for Fogh."
– Hvad passer du mest på i dit arbejde?
"Jeg vil ikke være en klam reklameagent for Venstre. Ingen skal tage mig i at være kommissær. Jeg tror, jeg vinder ved ikke bare at være rygklapper. Det er nok nemmere for mig at være djævelens advokat, fordi jeg ikke er opflasket med VU-baller."