Det har været et langt sejt træk, men nu ser det ud til, at der er ligestilling blandt mandlige og kvindelige pressefotografer i Sverige. Ved det svenske svar på Årets Pressefoto var 11 ud af 21 vindere i singelklasserne i år kvinder. Singelklasserne er kategorier, hvor man vinder for ét billede, for eksempel årets svenske hverdagsbillede eller årets udenlandske nyhedsbillede. Der kåres tre vindere i hver kategori.

Mia Karlsvärd, ordførende i Pressefotografklubben, kalder antallet af kvindelige vindere for banebrydende.

»Det er første gang, der er et overtal af kvinder. I mange år var det bekymrende, at man ikke kunne se det i Årets Bild, at vi har mange dygtige kvindelige pressefotografer. Det kan man nu,« siger hun.

Hårdt at være den første
Billederne er indsendt anonymt. Dommerne har med andre ord ikke kunnet se, om fotografen er kvinde eller mand.

»Det handler ikke om køn, men om, hvem man er som individ,« siger Mia Karlsvärd, der selv er Sveriges første kvindelige pressefotograf.

»Jeg har arbejdet omkring 20 år som fotograf, og det har været hårdt. Det er hårdt at være den første i ethvert miljø. Jeg var velkommen, men det var også en verden med 25-30 årige mænd, der var meget konkurrenceorienterede.«

Hun fortæller, at kollegerne dengang især var skeptiske over for, om kvinder kunne fotografere sport og nyheder,

»For 20 år siden måtte vi kvinder bevise, at køn ikke havde nogen betydning,« siger Mia Karlsvärd, som i dag er lokalredaktør på regionavisen Östgötar Correspondenten, hvor hun både skriver og fotograferer.

Lavede kvindenetværk

Selv var Mia Karlsvärd for 15 år siden med til at stifte et netværk for kvindelige pressefotografer, Brudarna, for at sætte skub i udviklingen.

»Brudarna var et startskud. Vi ville inspirere hinanden til at konkurrere mere i Årets Bild.«

I Sverige er der på nogle fotouddannelser i dag flere kvinder end mænd, andre steder er kønsfordelingen 50/50, forklarer Mia Karlsvärd.

»Der har de seneste år været en revolution, fordi så mange kvinder ønsker at blive pressefotograf. Jeg tror, at ligestillingen er kommet af sig selv, fordi der er flere kvindelige pressefotografer,« siger hun.

Lav det, du bedst kan lide

Hun siger, at billedredaktionerne tidligere har haft et medansvar for, at kvinder blev sendt ud på nogle typer fotoopgaver og mændene på andre.

»Men det handler også om kvinderne selv, og hvad de siger nej til,« siger hun.

Hun synes dog, at billedredaktionerne på aviserne i Sverige efterhånden har løst det problem.

»Man tænker sig mere om, end man gjorde før.«

Ser man på vinderne i år, er der stadig flest kvinder i kategorierne hverdagsliv, portræt og åben klasse. Hvad siger du til det?

»Det er fint med mig. Jeg tror, at man er bedst, når man laver det, man bedst kan lide. Vi har for eksempel også dygtige kvindelige pressefotografer inden for sport. Men de er ikke så mange som mændene, og derfor vinder de ikke så tit.«

Hun ser ikke noget problem i, at der fortsat er flest mænd i kategorierne nyheder, udland og sport.

»Det skal nok komme med tiden.«

To ud af 15 vindere i Danmark

Mia Karlsvärd vil nu undersøge, om antallet af kvindelige vindere skyldes, at flere kvinder sender fotos ind.

I Danmark var otte ud af 37 nominerede ved Årets Pressefoto 2013 kvinder. Ud af 15 førstepladser var der to kvindelige vindere. I år er seks ud af 36 nominerede kvinder ved Årets Pressefoto. I Norge er 10 ud af 34 nominerede til Årets bilde kvinder i år.

Se vinderne af Årets Bild i Sverige her. 14. marts bliver de øvrige vindere af Årets Bild afsløret.