Naser Khader ses under private former med hele kongerækken af Anders Foghs nuværende og tidligere spindoktorer.
Det gælder Michael Ulveman, Michael Kristiansen og Henrik Qvortrup.

Senest mødtes d'herrer sammen med et par andre prominente gæster hjemme hos Khader til en omgang thai take-away lørdag den 12. maj – fem dage efter dannelsen af Ny Alliance. Fjernsynet blev tændt, og her kunne Khader, Kristiansen og Qvortrup sammen se Kristiansen og Qvortrup udtale sig om Khader. De kunne så lørdagshygge sig med, at Qvortrup i Jersild & Spin oplyste befolkningen om, at »partiet ledes af Danmarks bedste varemærke lige p.t., nemlig Naser Khader.«
Du kan læse flere detaljer og diskussion i artiklen Khaders magtfulde netværk her på siden.

For Naser Khader er der åbenlyse fordele i bekendtskabet. En eksklusiv gruppe af politiske kommentatorer får stadig større magt, fordi de udlægger det politiske landskab for almindelige danskere. Ud til siden med professorerne og politikerne. Når sandheden skal siges, og vinklen skæres ud i pap, så er kommentatorerne altid sikre og tv-egnede kort.

For kommentatorerne er det også vigtigt at have adgang til samtaler uden for blokken med centrale politikere. Ellers kan de ikke udlægge teksten, og det er deres job. Som seere og læsere kræver vi faktisk, at de kan gå bag facaden.
Derfor ville det være noget hykleri at kræve, at kommentatorerne siger nej til at drikke kaffe med toppolitikere. Det skal de faktisk, så det er rigtig svært at mobilisere forargelse over.
Hvorfor skriver Journalisten så historien? Dels fordi netværket pirrer vores sanser, og dels fordi historien kalder på en diskussion om varebetegnelse og journalistisk troværdighed. Som kommentator eller journalist skal man tænke sig om, når man tager det næste skridt og træder ind over måtten. Man skal også slå hjernen til, når man som studievært eller journalist bruger kommentatorer, der bliver præsenteret som seernes upartiske guide i den politiske jungle.
Det er sådan set ligegyldigt, at Henrik Qvortrup aldrig har lagt skjul på sit venskab med Naser Khader, og at han også har kritiseret Ny Alliance. Det er også flintrende ligegyldigt, om han har en integritet, der er tyk som huden på et næsehorn.
Spørgsmålet er, om seerne bliver snydt. Se og Hør-redaktøren er selv en af de store fortalere for at personlige relationer er vigtige i politik. Måske nogle af de seere, der tror hans ord, faktisk gerne ville have kendt til venskabet for at få hele billedet med. Den tidligere spindoktor bliver jo præsenteret som en uvildig iagttager i programmet.
Hvis Jersild ikke kan lide at præsentere Henrik Qvortrup som: 'Tidligere spindoktor og ven med Naser Khader', så skal han måske finde en anden gæst.
Det forbandet svære ved habilitet er, at det ikke er nok, at man er uhildet i egne øjne, men at man også helst skal være det i andres.

Kommentatorerne er selv uenige. Nogle plejer venskaber med politikere og siger, at så længe, der ikke er penge på bordet for medierådgivning, så er uafhængigheden intakt. Andre siger, at man skal holde sig til kaffen og blive væk fra golfbanen.
Uenigheden illustrerer problemet i en nøddeskal: Hvor der på mange områder gælder rimelig klare spilleregler for journalister, så bevæger de magtfulde kommentatorer sig i et tilsyneladende regelløst univers et sted mellem kommentar, fortolkning og analyse.
De almindelige krav om at lytte til begge parter i en konflikt og den deraf følgende minimumsfordring til research om ikke sat helt ud af kraft, men så i et hvert fald umulig at kontrollere. Man ville næppe få held til at klage til Pressenævnet over en analyse. Derfor kunne det måske være på tide at diskutere en professionel etik for det magtfulde og svære kommentator-fag.