search

I sagens tjeneste

Den journalistiske faglighed er i god behold hos Peter Iversen. Opgaverne strækker sig over lange perioder, alt skal godkendes, og han må fire på sine synspunkter. Alligevel er jobbet ikke så forskelligt fra jobbet på en lokalredaktion.

"Som informationsmedarbejder er jeg selv med til at vælge, hvordan tingene skal formidles, og det er en meget stor tilfredsstillelse," siger DJH-journalist Peter Iversen, der har været ansat på Informationskontoret i Århus Amt siden 1994. Peter Iversen kom fra en stilling som lokalredaktør for Gjern Kommune på Midtjyllands Avis. Det var dog ikke, fordi han var kørt træt i dagbladslivet, at næste skridt på karrierevejen blev et job som informationsmedarbejder. "Jeg havde det egentlig godt med at være dagbladsjournalist. Jeg havde bare lyst til at prøve noget nyt, og så syntes jeg, at stillingen i Århus Amt lød spændende," siger han. Den første forskel, Peter Iversen lagde mærke til i sit nye job, var tempoet. "Folk ligefrem gik langsomt, og det var underligt, fordi jeg var vant til tempoet på en avis." Men selvom tempoet er mindre hektisk på Informationskontoret i Århus Amt, føler Peter Iversen, at hans job langt fra er et driverliv.

Opgaverne strækker sig blot over længere perioder, og det har faktisk krævet en del tilvænning. "Jeg har været nødt til at lære at arbejde over lange stræk, i nogle tilfælde et halvt år, lære at planlægge og lade være med at skubbe alt til sidste deadline," siger han. En dum historie I starten handlede informationsjobbet om at lave pressemeddelelser, personaleblade og pjecer. Senere koncentrerede Peter Iversen sig mere om amtets personaleblade. I dag beskæftiger han sig mest med at lave hjemmesider, enkeltstående informationsopgaver og yde rådgivning. "Hvis der lige pludselig kommer en dum historie ud i pressen, skal jeg rådgive om, hvordan den tackles. Og rådet er helt banalt: Fortæl, hvad det handler om. Vi er en offentlig virksomhed. Der er indsigt i det meste af det, vi laver. Vi kan ikke leve med at putte noget ind under gulvtæppet," understreger Peter Iversen. Peter Iversen har også været med til at lave den del af Sundhedsstyrelsens årlige Uge 40 kampagne, som Århus Amt står for. Det er blandt andet sket i form af en række teatersport-events arrangeret på virksomheder rundt om i amtet. "Den opgave strakte sig jo noget ud over journalistikkens normale rammer. Faktisk var det ovre i nærheden af reklamebran-chens arbejdsmetoder, men grundlæggende var det en måde at formidle budskabet på," siger Peter Iversen. En del af funktionen er desuden at hjælpe folk, der ringer til Århus Amt, med at få de rette informationer eller finde frem til de mennesker, der kan svare på et specifikt spørgsmål. "Som informationsmedarbejder skal man stå til rådighed for andre, og det skulle jeg selvfølgelig lige vænne mig til," siger Peter Iversen. Må vente med at kæmpe Peter Iversen skulle også vænne sig til, at alt, hvad han laver, bliver læst igennem og skal godkendes af de fagmedarbejdere, der har med sagen at gøre. I nogle tilfælde af den øverste ledelse. "Man skal diskutere mere i det her job end i jobbet som traditionel journalist. Engang imellem må man fire lidt på sine synspunkter. Acceptere enkelte formuleringer, der ikke er optimale formidlingsmæssigt, og i stedet vente med at kæmpe, til det virkelig betyder noget," mener Peter Iversen. Men egentlig oplever han ikke jobbet meget forskelligt fra sit tidligere job på lokalredaktionen i Gjern. "Meget af den journalistik, jeg sad og lavede på lokalredaktionen, var jo i bund og grund også informationsjournalistik. Der handlede det bare om at formidle, hvad der skete i lokalsamfundet. Forskellen er måske, at jeg ikke skal pinde borgmesteren ud på hans beslutninger. Men jeg tror faktisk, at omkring 75 procent af journalistikken var den samme som den, jeg laver i dag," siger Peter Iversen. Alligevel kan han godt savne suset af den rigtig gode historie. Følelsen af at have fået fingre i en historie, der virkelig rykker noget. Men sidder Peter Iversen med det, han kalder for "en rigtig god stinker", behøver han trods alt ikke lade den passere i tavshed. "Jeg kan gøre de ansvarlige opmærksomme på, at de har et problem, som de må finde en løsning på, og at det vil se grimt ud, hvis det kommer ud i medierne. Det bliver der som regel lyttet til. På den måde kan jeg påvirke tingene indefra som informationsmedarbejder. Men der er selvfølgelig ikke det samme pres på og dermed den hurtige reaktion, som hvis historien kom ud i offentligheden," siger Peter Iversen.

Læs også: Akut behov for efteruddannelse og Kommunikationsbranchen klar til journalister

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen