Læserne bliver i stigende grad snydt. En artikel om rejselyst står umiddelbart efter en annonce fra en rejsearrangør. Avisen lovpriser et sportsarrangement – den selv sponsorerer. En fotograf lader erhvervsspidserne iscenesætte sig selv. Eksemplerne er fra JydskeVestkysten. Det ligner journalistik – men …

»Verdens bedste markedsdage,« gjalder det hen over forsiden af den firefarvede tabloid, som JydskeVestkysten i sommer distribuerede i Sønderjylland i et oplag på godt 32.000 sammen med hovedavisen. Og der er ingen tvivl om, at Sønderborg er noget ganske særligt. »Verdens bedste handelsby …,« lyder avisens første rubrik, og artikelserien følges op med variationerne »Verdens bedste morgenkaffe« og »Verdens flotteste mobiltelefon«.
Tabloiden har titlen »Markedsavisen«, og på forsiden er gengivet logoet for den lokale handelsstandsforening – Sønderborg Handel – og på bladets 40 sider varmes der godt og grundigt op under det kommende merkantile festfyrværkeri, arrangeret af samme forening.

Freelance-job men …
En så voldsom reklameappel i brødtekst og fotos ses normalt kun i annonceaviser, men i kolofonen står JydskeVeskysten som udgiver.
»Den avis laver vi hvert år,« siger Karen Raaby, der er salgskoordinator i annonceafdelingen på JydskeVestkysten. Hun tager hånd om de specialaviser, avisen tilbyder annoncørerne i en folder – hvor det blandt andet loves at: »Avisen indeholder redaktionel omtale af virksomheden/begivenheden …«, og »JydskeVestkysten … bidrager med professionel journalistik.«
I tilfældet »Markedsavisen« mener salgskoordinatoren dog ikke, at avisens journalister har været indblandet.
»Det er en tilbudsavis, som handelsstandsforeningen gerne vil have lavet. Men artiklerne er luderjournalistik, og det er lavet af en freelancer,« mener Karen Raaby – men hun tager fejl.

Ekstra penge
Journalist Holger Jepsen optræder både i »Markedsavisens« kolofon – og i JydskeVestkystens spalter.
»Det er rigtigt,« siger Holger Jepsen fra JydskeVestkystens Sønderborg-redaktion. Han forklarer, at han til daglig ikke dækker selve Sønderborg – hvor »Verdens bedste markedsdage« udspiller sig – men andre byer og kommuner i det Sønderjydske, og dermed ikke har Sønderborgs erhvervsspidser som kilder.
»Men derfor kan jeg da godt se, at det er et problem,« siger Holger Jepsen, der dog samtidig understreger, at han tror, læserne godt kan se, at der ikke er tale om »rigtig journalistik – men luderjournalistik«.
Der er ikke mange på redaktionen i Sønderborg, der gider lave den slags, og også Holger Jepsen er stået af.
»Jeg lavede det ved siden af det almindelig arbejde, og det gav lidt ekstra penge. Det var simpelthen derfor,« siger Holger Jepsen. Han påpeger, at han finder »kvitterings-journalistikken« – hvor annoncørernes arrangementer dækkes ukritisk i avisens egne spalter – for et større problem.
»Det har læserne sværere ved at gennemskue,« siger han.

Uden hjerne
Også billederne til »Markedsavisen« er leveret af en fastansat – fotograf Frank Schmidt.
»Jeg gjorde det for pengenes skyld,« siger han. »Men jeg vil ikke gøre det igen. Jeg synes, det er på grænsen – det kan gå ud over min troværdighed som fotograf. Men omvendt – jeg kan godt adskille tingene, også selv om jeg kommer ud til de mennesker igen. Tillægget og selve avisen, det er to forskellige produkter – det kan læserne også godt gennemskue.«
»Opgaven er ikke den store udfordring. Handelsstandens mand bestemte stort set alting, og folk stod klar når jeg kom – jeg kunne lægge hjernen til side. Det har jeg det ikke godt med, men det var jeg nødt til,« siger Frank Schmidt. »Den slags går jeg
ikke med til i mit daglige arbejde for avisen. Jeg undgår for eksempel altid firmachecks og direktører, der står foran firmaets logo.«

Vigtig foromtale
Johannes Heesch, redaktør på JydskeVestkysten i Sønderborg, ser intet problem i, at avisens fastansatte i deres fritid tjener en ekstra skilling på at promovere handelsstanden. Det er frivilligt, om de vil, og redaktøren mener, der er tale om en journalistisk relevant og vedkommende foromtale.
»Vi markedsfører et arrangement,« siger Johannes Heesch. »Det svarer til, når andre dagblade markedsfører en landskamp eller en koncert. Der er ingen forskel,« siger redaktøren og ser dermed bort fra, at hele »Markedsavisen« er købt og betalt af annoncørerne.
Heesch understreger videre, at ingen annoncører er lovet omtale, og at journalisten har sin frihed til at dække arrangementet, præcis som han vil. Friheden forvaltes dog ikke anderledes, end at for eksempel Føtex, Expert, Kvickly og Intersport – der alle havde vundet journalistens opmærksomhed – også er blandt avisens annoncører.
I flere tilfælde handler artiklerne om præcist det samme som annoncerne. Denne samhørighed skyldes ikke mindst, at både journalist og fotograf har koordineret deres indsats med en vis Leo »Aktivitet« Petersen, der sidder i handelsstandens markedsudvalg.
– Frihed eller ej. Du tror ikke annoncørerne forventer at stoffet fremtræder på en bestemt måde – sådan lidt positivt?
»Det ville jeg da gøre, hvis jeg var dem. Hvis vi lavede et tillæg om markedsdagene, og det var negativt og kritisk … Nej, det ville vi ikke gøre,« fastslår redaktør Johannes Heesch. »Det ville vi lave i vores avis.«