Sådan lyder erfaringen fra Grindsted Erhvervsskole, som JydskeVestkysten portrætterede i camoufleret annoncetillæg.

Jamen, læserne ved godt, at det ikke er rigtig journalistik …
Sådan lyder en gennemgående forklaring, når kritikken rettes mod ikke mindst dele af provinspressens lettere lemfældige omgang med de skotter, der jævnfør traditionen har været mellem journalistikken og annoncerne.
Men som påvist i eksemplet med Aalborg Stiftstidende i JOURNALISTEN nummer 12, mener annoncørerne ikke, at alle læsere kan gennemskue annoncejournalistikken – det er præcis derfor den virker, og investeringen kan betale sig for annoncørerne.
Jesper Dahlmann, souschef på Grindsted Erhvervsskole, mener det samme gør sig gældende med JydskeVestkysten. I begyndelsen af august fik skolen lavet en annoncebåret portrætavis, der blev omdelt med JydskeVestkystens nordudgave.
»Vi ville orientere og skabe fokus om skolen, der er nystartet,« forklarer souschefen – der er begejstret for reklameformen.
»Det er os, der bestemmer, hvilke artikler, der skal i avisen. Vi bestemmer selvfølgelig ikke, hvad freelanceren skriver, men har tingene til gennemlæsning og har meget stor indflydelse på det færdige produkt. Og selv om vi ikke har censureret, så er det da klart, at man kan angribe objektiviteten,« siger Jesper Dahlmann.

På lånt troværdighed
Souschefen påpeger, at fremstødet virker, fordi reklameavisen låner af hovedavisens troværdighed.
»Det, at det er artikler, og at det ligner en avis i tabloidformat, vil da få mange læsere til at opfatte det som journalistik, der har højere troværdighed end reklame. Det her er bedre end at bruge et reklamebureau. Det fremstår mere spændende på den her måde,« siger Jesper Dahlmann.
Og dermed er kredsløbet sluttet og den lokale pengemaskine ruller: Avisen får penge for annoncerne, og firmaet scorer kunder på avisens troværdighed – som Jesper Dahlmann fastslår:
»Grindsted Erhvervsskole er en virksomhed ligesom andre virksomheder. Vi får penge i forhold til antallet af CPR-numre, så det handler om at få fat i nogle mennesker, hvis det skal løbe rundt.«
Reklameeffekten bliver næppe mindre af, at JydskeVeskysten nøjes med at præsentere reklameavisen som et »tillæg« – på trods af, at der i retningslinjerne for avisens portrætaviser højt og tydeligt står: »Af forsiden skal det fremgå, at der er tale om et annoncetillæg«.
Præcis samme fejl – eller bevidste forglemmelse – har sneget sig ind i det »tillæg« om Ford i Tønder, der blev omdelt sammen med JydskeVestkystens sydudgaver i marts 1998. Også denne avis er lavet af JydskeVestkysten – og som ejeren af det nye bilhus i Tønder, Heinrich Andersen, siger:
»Det virkede fint med den avis. Vi havde mange hernede, da vi åbnede – de havde da set omtalen i avisen.«