En ung mand har stukket en kniv i dækket på en brandbil. Tre mænd dømt for at planlægge terrorangreb. Jo, jeg har hørt om Vollsmose før, og jeg må indrømme, at det langtfra er positive historier, der dukker op, når tankerne falder på den berygtede Odense-bydel.

Men på forsiden af Vollsmose Avisen smiler redaktør Thomas Gam Nielsen til mig ved siden af rubrikken ”En cykeldrøm er kickstartet”.

Jeg er på vej mod to dage i praktik på avisen og ved ikke, hvad jeg skal forvente. Den seneste udgave byder på historien om en ny forening for plejeforældre, en 1. divisionsspiller, der er vendt tilbage til barndomsklubben, og en ny chef i Vollsmose Sekretariatet.

Thomas Gam Nielsen har på forhånd sendt mig bud på historier, jeg kan lave. Det rygtes mellem boligblokkene, at det lokale boksetalent Ali bliver udtaget til U17 VM, og så har en frisør med somaliske rødder planer om at starte en ny virksomhed med vejhjælp til cykler. Der er lagt op til et par dage i case-historiernes tegn. Mon jeg kan erobre forsiden?

To tredjedele af Vollsmoses 9.000 indbyggere består af indvandrere og deres børn. Vollsmose Avisen skal bidrage til det boligsociale arbejde og ”skabe et positivt og nuanceret billede af, hvordan det er at bo i Vollsmose”. Det er det, avisen får penge fra blandt andre Landsbyggefonden og Odense Kommune til.

»Der bor mange forskellige mennesker i Vollsmose, og da nogle af dem ikke er så gode til dansk, skal de også kunne læse med,« forklarer Thomas Gam Nielsen mig i telefonen, da jeg spørger til en formulering i beskrivelsen af avisens redaktionelle linje: ”Sproget skal være et enkelt og letforståeligt dansk. Korte sætninger og lavt lixtal efterstræbes,” står der.

Det var lidt et drømmejob at blive redaktør for Vollsmose Avisen.

Thomas Gam Nielsen
redaktør, Vollsmose Avisen

Redaktørens drømmejob

Thomas Gam Nielsen henter mig i Vollsmose Sekretariatets reception onsdag morgen. En ung mand med venlige øjne, som har været redaktør for Vollsmose Avisen siden november 2014. Trods sine kun 29 år har han flere års erfaring med boligsocialt arbejde. Inden jobbet i Vollsmose arbejdede han som kommunikationsmedarbejder hos ByLivKolding, som er Koldings boligsociale fællessekretariat.

Og på Journalisthøjskolen læste han som den første studerende nogensinde sit 8. semester på socialrådgiveruddannelsen i Aarhus.

»Det var lidt et drømmejob at blive redaktør for Vollsmose Avisen,« erklærer han, da vi lidt efter har sat os med en tynd kop Merrild-kaffe i Vollsmose Sekretariatets mødelokale for at aftale dagens program. Thomas Gam Nielsen er eneste ’rigtige’ journalist på avisen, som udkommer hver 14. dag. Han har til gengæld en liste med 20 frivillige borgerjournalister og -fotografer. Nogle er faste, andre kommer og går, og der er altid plads til en hjælpende hånd på de åbne redaktionsmøder, som afholdes hver sjette uge.

»Jeg er sådan set ansat til at få borgerjournalisternes arbejde til at skinne. Men det er ikke en jubelavis. Vi skal være et troværdigt medie – vi forsøger bare at være løsningsorienterede,« forklarer Thomas Gam Nielsen.

Borgerfotografen

Jeg interviewer Qasim Ahmed i den sorte lædersofa. Rundt om os hænger hans venner ud og ser nysgerrigt til. Q’s Barbershop, som er Qasim Ahmeds frisørsalon, er sparsomt møbleret med møbler fra Ikea i sort, hvid og røde nuancer.

Qasim Ahmed fortæller med fægtende arme og aarhusiansk accent om sine mange forretningsidéer. Det er ikke første gang, den unge iværksætter skal se sit ansigt i Vollsmose Avisen. Anledningen denne gang er den nyeste idé: Qasim Ahmed åbner en ny virksomhed, der tilbyder cykelhjælp til punkterede cyklister. Den første af sin slags i Danmark, proklamerer Qasim Ahmed.

Med på opgaven er Jørgen Gregersen, en af de faste borgerfotografer. Han har tidligere boet i København og fotograferet til en lokalavis. Jørgen Gregersen havde egentlig besluttet at stoppe med at fotografere, da han flyttede til Vollsmose for nogle år tilbage. »Men da det kom til stykket, kunne jeg ikke holde mig fra det!« som han selv udtrykker det.

Efter interviewet går vi uden for centeret Vollsmose Torv, hvor Jørgen Gregersen har parkeret sin cykel. Borgerfotografen får Qasim Ahmed til at cykle lidt rundt på den mørkegrå herrecykel. Jeg spørger Qasim Ahmed, om han cykler til daglig.

»Nej, for jeg har tre små børn derhjemme, og jeg kan ikke have dem alle på cyklen på én gang,« griner han.

Kollegerne

Ved frokosttid vil Thomas vise mig alsidigheden af Vollsmoses gastronomi og kultur. Visætter os ved de grønne træmøbler midt i Vollsmose Torv og betragter livet i centeret, mens det krydrede shawarmalammekød til vores frokost steger færdigt. Grønthandleren ved siden af minder om en rejse til Mellemøsten, og luften emmer af eksotiske krydderier og markedsstemning. Centret er et mødested, hvor Vollsmose-borgerne hænger ud med ligesindede fra hjemlandet og diskuterer på deres modersmål.

På min vej gennem Vollsmose Sekretariatet får jeg hilst på navne som Rizwana, Kefa – og Henrik. Mine kolleger i kommunikationsafdelingen er presset ind ved seks hæve-sænkeborde i kælderen. Der er en overvægt af kvinder på det lille kontor. Thomas Gam Nielsen viser mig en video på YouTube af det 18-årige multitalent Razi Alaa al-Irawanis fra Vollsmose, der kan imitere en lama. Hans musikvideo ’Shahata’ ligger nummer 1 på DR Ultras hitliste. Endnu en potentiel historie.

Jeg får skrevet størstedelen af min artikel om cykelhjælpen, inden dagen er omme. Kontorets størrelse taget i betragtning er der god arbejdsro. Thomas Gam Nielsen har givet mig lektier for til togturen hjem: Et kompendium af en artikel om Vollsmoses historie og udvikling gennem tiden. Jeg læser lvdelen og skimmer resten.

Jeg er sådan set ansat til at få borgerjournalisternes arbejde til at skinne. Men det er ikke en jubelavis. Vi skal være et troværdigt medie.

Thomas Gam Nielsen
redaktør, Vollsmose Avisen

Gennem lixtælleren

»Jeg er næsten mere nervøs for det her, end du er!« udbryder Thomas Gam Nielsen.

Det er torsdag formiddag, og min artikel om Qasim Ahmeds cykelservice er på vej gennem en tilfældig online lixtæller for at se, om mit sprog passer til Vollsmose Avisen. Vi kører også redaktørens seneste artikel gennem tælleren.

»Det vil være pinligt, hvis mit sprog er sværere end dit,« siger han, mens tælleren beregner.

Vi består begge testen: Artiklerne har et lixtal på 33 og karakteriseres som ’let læsning’. Ved efterkritikken på min artikel om Qasim Ahmed er der kun enkelte ting, der skal rettes til – og et enkelt opfølgende spørgsmål til hans forretningsmodel. Vi diskuterer også, om Qasim Ahmed egentlig har lavet Danmarks første cykelhjælp, som han selv påstår. Jeg googler lidt, og vi ender med at bløde rubrikken lidt op. Jeg har vist været lidt for fascineret af Qasim Ahmeds idé og glemt at være kritisk.

Frokost

»Skal du ikke lige have lidt mere?« spørger Jonna Beyer og rækker mig fadet med frikadeller. Vi er til frokost i Lærkeparkens beboerhus.

Kogte kartofler, blomkål og frikadeller overdaskes med opbagt sovs på de 15 fremmødtes tallerkener, og over langbordet går snakken om gode historier for Vollsmose Avisen.

Siden Thomas Gam Nielsen og jeg trådte ind i beboerhuset, er der kommet tip fra alle kanter. Lige nu er det Merete Madsen, der fortæller om det frivillige renoveringsarbejde, som en række beboere er gået sammen om at udføre. Hendes plettede malertøj er bevis på, at de også har været i gang i dag. Hun aftaler med redaktøren, at han sender en borgerjournalist på opgaven.

»Hvor lang tid siden er det, vi skrev om fællesspisningen sidst?« spørger Thomas Gam Nielsen.

»Jae, er det to år siden, de skrev om de gule ærter, Kirsten?« spørger Jonna Beyer sin medsammensvorne madmor, Kirsten Hansen. Det var det.

»Vi startede i 1995,« fortæller Kirsten Hansen.

»Men så er der jo 20 års jubilæum i år! Det må vi da skrive om i avisen,« udbryder Thomas Gam Nielsen. Da vi mætte går ad stisystemet tilbage mod skrivebordene, fortæller Thomas Gam Nielsen om vigtigheden af at komme ud og snakke med folk, når man arbejder som lokaljournalist.

»Bare ved at gå til frokost i Lærkeparken har jeg allerede fået tre potentielle historier på blokken,« konkluderer han i det øjeblik, en tunet knallert passerer os og drøner af sted mellem betonkolosserne i høj fart.

Layout

Thomas Gam Nielsen viser mig, hvordan han layouter avisen. Bagefter skal jeg selv gøre et forsøg. Min artikel om Qasim Ahmed bliver ikke udvalgt til forsiden. Cykelhjælpen ender på et opslag halvvejs inde i avisen.

»Det er en god historie, men den minder for meget om forsiden sidste gang,« lyder konklusionen.

Store billeder og lette faktabokse er tilknyttet alle artiklerne, som bliver sat op med turkis og pink.

»Hvis ikke man formår at læse hele artiklen, så får man måske noget ud af at kigge på billederne eller på boksene,« forklarer Thomas Gam Nielsen, mens han bakser med et fremhævet citat, som skal bryde teksten.

Vollsmose er Odenses tredjemest kendte brand, kun overgået af fodboldklubben OB og H.C. Andersen, har Thomas Gam Nielsen fortalt mig. Men Vollsmose Avisen vil gerne fortælle en anden og mere positiv historie end den, bydelen er berygtet for. Jeg er forbavset over den tilslutning, der er til avisprojektet – det er ret imponerende.

Måske er borgerne også trætte af at læse om alle dårligdommene og vil hellere vide noget om de initiativer, der foregår i deres lokalsamfund. Det er trods alt dem, der vælger avisens indhold, som i mine øjne er en overflod af konstruktive vinkler. Jeg tror, jeg ville kede mig på Vollsmose Avisen i længden, konkluderer jeg i toget mod København. Efter min mening mangler historierne kant og konflikt for at være rigtig godt læsestof – og for at være spændende rent journalistisk. Men det virker ikke, som om læserne er enige med mig. Og det er jo trods alt em, der er hele grundlaget for avisens eksistens.

Vurdering af praktikken fra Thomas Gam Nielsen:
”Du er bestået, hvis det er et begreb, man overhovedet bruger om praktikanter. Du fik lavet en relevant artikel om Danmarks (måske) første cykelhjælp, og du behandlede din kilde troværdigt. Måske var du lidt for ukritisk i din tilgang til ham – han skal også stå på mål for sin forretningsmodel og
chancerne for at få succes, selv om Vollsmose Avisen gerne skal finde den konstruktive og ofte positive vinkel på de lokale erhvervshistorier.

Jeg snakkede lidt med Jørgen, vores borgerfotograf, som du arbejdede sammen med. Han havde kun godt at sige om dig: Du stillede opfølgende spørgsmål til din kilde, og du arbejdede sammen med Jørgen om billederne. Det værdsatte han, og det betyder meget for mig som redaktør. Avisens nerve
er borgerjournalister, og derfor er det vigtigt at behandle dem ordentligt og arbejde sammen med dem. Godt gået.

Jeg gav dig lidt lektier for, og jeg er ikke helt sikker på, at du fik læst samtlige sider af den ellers interessante artikel om Vollsmoses historie og samfundsbetydning. Hvis du skulle have været her flere dage, havde jeg forlangt, at du læste rub og stub – det er vigtigt at forstå bydelens funktion og historiske ophav, når man skal gå i dybden.”