Pressenævnet

I Norge sendes møderne live: DJ åben for idéen herhjemme

Dansk Journalistforbund kan godt se fornuften i at indføre langt mere åbenhed i Pressenævnet

På det norske Journalistens hjemmeside er man aldrig i tvivl om, hvornår der er møde i den norske pendant til Pressenævnet, Pressens Faglige Utvalg (PFU).

Ud over at livestreame og liveblogge møderne er der også adskillige artikler om PFU’s interne arbejde, da alle møder er åbne for offentligheden.

I Danmark er Pressenævnets forretningsorden politisk afgjort, og her fremgår det tydeligt af §9, at nævnets møder ikke er offentlige. Derfor har Journalisten også fået afslag på at deltage og rapportere fra et møde i nævnet.

Men med den seneste medieaftale, der gælder frem til 2025, lægges der op til, at Pressenævnet skal have et eftertrykkeligt servicetjek. I den forbindelse skal der nedsættes et udvalg med repræsentanter fra mediebranchen og eksperter, der blandt andet skal undersøge, om Danmark skal have en egentlig medieombudsmand, som man har det i Sverige.

Men det endnu ikke nedsatte udvalg skal også vurdere, om Pressenævnet skal udformes på en ny måde.

DJ åben for norsk model

Og i det arbejde vurderer Dansk Journalistforbund (DJ), at det også kan give god mening at lade sig inspirere af den norske åbenhed, hvis Pressenævnet skal laves om.

”Vi afventer jo udvalgsarbejdet, der bliver med forskellige repræsentanter fra medierne, så jeg vil ikke stå benhårdt på, at det skal være på en bestemt måde. Men fra DJ’s side kunne vi godt tænke os, at man bliver inspireret af både Sverige og Norge,” siger DJ-næstformand Allan Boye Thulstrup.

”Vi taler jo meget om transparens, og vejen til at få noget tillid tilbage er at give gennemsigtighed i forhold til, hvordan Pressenævnet fungerer. Derved kan man også gøre flere folk opmærksomme på, at det eksisterer, og hvorfor det er en god ordning. Transparensen kunne også være, at man gav indsigt i argumenterne for og imod en kendelse,” uddyber Allan Boye Thulstrup.

Et argument for at bevare et lukket rum kan være, at for eksempel Pressenævnets medlemmer ønsker at tale i en fri tone.

”Hvis det er sådan, må vi finde ud af, hvordan man kan gøre det. Som udgangspunkt har vi det sådan, at når vi som medier har en forventning om transparens fra andre instanser, ville det også være fint, at der var det i Pressenævnet,” siger Allan Boye Thulstrup.

Politikere afventer udvalg

Enhedslisten er et af partierne bag medieaftalen, men her vil man fra medieordfører Søren Søndergaards side endnu ikke forholde sig til, hvorvidt den norske model bør indføres i Danmark. I stedet vil han afvente, hvad det kommende udvalg ender med at nå frem til:

”Men målsætningen er klart, at der bliver mere åbenhed og mere diskussion om pressens rolle,” siger han.

”Vi har heldigvis masser af diskussion om, hvordan politikere opfører sig. Men hvis vi tager det alvorligt, at pressen er en magtspiller, så er det en interessant diskussion, hvordan pressen agerer, og hvordan pressen vinkler og berigtiger, hvis der opstår fejl,” siger Søren Søndergaard.

I Socialdemokratiet vil medieordfører Kasper Sand Kjær også afvente udvalgets arbejde, inden han tager stilling til, hvorvidt den norske model ville give mening i Danmark:

”Men det vil være helt oplagt, at den norske måde at indrette Pressenævnet på indgik i udvalgets arbejde om, hvilken rolle Pressenævnet skal spille i fremtiden,” siger han.

Kulturministeriets presseafdeling oplyser til Journalisten, at man på nuværende tidspunkt ikke kan oplyse, hvornår udvalget bliver nedsat.

Ikke ændret i 24 år

Søren Søndergaard hæfter sig især ved, at Pressenævnets forretningsorden ikke er blevet ændret i 24 år, og at der siden er sket en enorm digitalisering af pressens måde at udkomme på.

”I dag ligger det hele på nettet, og der er en helt anden konsekvens af de ting, der står i pressen. Det kan være godt eller skidt, men det er en diskussion, der skal tages løbende,” siger han.

Netop digitaliseringen af nyhederne har ført til diskussion om Pressenævnets rolle. I en række artikler kunne Journalisten sidste år fortælle, at dele af Pressenævnet i håndteringen af flere sager havde misforstået konsekvenserne af afindeksering af artikler.

I forlængelse af artiklerne meldte Dansk Journalistforbund også ud, at det var på tide at kigge på en opdatering af de presseetiske regler.

 

0 Kommentarer