I Norge betaler de gerne for netnyheder – men danskerne tøver

De danske mediebrugeres villighed til at betale for journalistik på nettet står i stampe. Modsat de andre nordiske lande, viser dagens store Reuters-rapport. ”Det er ærgerligt, at man ikke ser den vækst i Danmark, som man ser i Norge og Sverige,” siger professor Mark Blach-Ørsten
  • Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
    I Norge betaler dobbelt så mange for journalistik på nettet som i Danmark.
14.06.2018 · 07:17

Villigheden til at betale for nyheder stiger i de nordiske lande – bare ikke i Danmark.

I Norge har 30 procent af befolkningen betalt for nyheder på nettet inden for det seneste år. I Sverige gælder det 26 procent. På tredjepladsen kommer Finland, hvor 18 procent har betalt for netnyheder.

I alle tre lande er betalingsvilligheden steget siden 2017.

Vi klarer os dårligere

Omvendt forholder det sig i Danmark, hvor betalingsvilligheden har låst sig fast på præcis samme niveau som i 2016. Nemlig på 15 procent.

”Vi klarer os dårligere end de lande, som vi nemmest kan sammenligne os med. Det er ærgerligt, at man ikke ser den vækst i Danmark, som man ser i Norge og Sverige,” siger professor Mark Blach-Ørsten.

Sammen med Kim Schrøder og Mads Kæmsgaard Eberholst er Mark Blach-Ørsten forfatter til RUC-rapporten 'Danskernes brug af Nyhedsmedier 2018', der udkommer senere i dag. Rapporten er en del af Reuters Institute Digital News Report, der omfatter 37 lande på fem kontinenter. Læs den danske rapport herog den internationale rapport her.

Størst betalingsvillighed i København

Mark Blach-Ørsten siger, at tal fra tidligere undersøgelser i Danmark viser, at betalingsvilligheden er størst i københavnsområdet. Til sammenligning er villigheden til at betale på journalistik på nettet også høj i provinsen i Norge og Sverige.

Ser man på tallene, rundede Aftenposten i Norge 100.000 digitale abonnenter i december 2017. Dagens Nyheter i Sverige har 160.000 digitale abonnenter.

I Danmark er det svært at finde sammenlignelige tal, fremgår det af rapporten.

Politiken har tidligere oplyst, at mediet fik 20.000 nye digitale abonnenter i 2017 – men Politiken har ikke oplyst det samlede antal digitale abonnenter.

Digitalt overskud i Norge

Norges næststørste mediekoncern, Amedia, fik sidste år et overskud på 326 millioner kroner.

Og stigningen skyldtes først og fremmest en vækst i digitale abonnenter.

”Nu er de begyndt at tage betaling, fordi villigheden til at betale er der, og teknologien er på plads,” sagde Geir Terje Ruud til Journalisten i marts

Geir Terje Ruud var tidligere digital chefredaktør på Ekstra Bladet. I dag er han udviklingsdirektør i det norske nyhedsbureau NTB. 

Indholdet skal være relevant

På spørgsmålet om, hvordan det er lykkes at få brugerne i Norge til at betale for indhold på nettet, der tidligere har været gratis, svarede han:

”Hvis det er relevant nok, så kan du få brugerne til at betale,” sagde Geir Terje Ruud.

Ifølge Mark Blach-Ørsten handler det om at forstå, hvad læserne ikke kan undvære.

”I Norge og Sverige er de strategisk dygtige til at forstå, hvad de skal lokke med for at konvertere forbipasserende besøgende på sitet til betalende brugere,” siger Mark Ørsten.

DR har ikke skylden

Kan danske mediers problemer med at få betaling skyldes konkurrencen på nettet fra DR?

”I Norge og Sverige ligger public service-medierne også højt, når man ser på deres rækkevidde. Men public service-medierne er ikke helt lige så dominerende på nettet, som de er i Danmark.”

Der er ifølge Mark Blach-Ørsten ikke noget i Reuters analyse, der siger, at DR er årsagen til den lave betalingsvillighed i Danmark.

”Tværtimod så har Reuters tidligere vist, at der ikke er nogen negativ sammenhæng mellem brugen af DR og lysten til at betale,” forklarer han.

De danske resultater bygger på svar i en online-undersøgelse fra YouGov. 2.025 respondenter har svaret fra slut januar 2018 til begyndelsen af februar. Ifølge rapporten er resultaterne behæftet med en usikkerhed på op til +/- 2 procentpoint. Da undersøgelsen er en online-spørgeskemaundersøgelse, inkluderer den ikke de 3 procent af befolkningen, der ikke bruger internettet. Antal svar i de nordiske lande er: Danmark 2.025, Norge 2.027, Sverige 2.016 og Finland 2.012.

Kommentar

17/06/2018 - 13:22

Luci Smith

I Norge koster en avocado 25 kr og den er mindre end den avocado, som man køber i Lidl i Danmark til 8 kr. Alt koster mere i NOrge. En tur på 2 stop med bussen koster 35 kr. Unge normænd, teenagere, går rundt på Oslo Centralstation iført Louis Vuitton underbukser og Gucci tasker. Der spises og drikkes igennem af normænd på DFDS færgerne, hvor det koster kassen....

Som turist i Norge virker det som om nordmænd har flere penge og at de sidder løst. Modsat af på Amager, hvor jeg bor.

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist der kan lidt mere end dit fadervor

Professionshøjskolen ABSALON
Ansøgningsfrist: 22.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Kommunikationskonsulent til Videnskabernes Selskab

Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab
Ansøgningsfrist: 22.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10