I gangen mellem Ekstra Bladets redaktionssekretariat og kantinen har journalistpraktikanterne hjemme. De har ingen faste pladser, men arbejder, hvor der er en tom stol og en ledig computer. Her sidder også 22-årige Nicolai Würtz Knudsen, selv om han ikke er praktikant. Han er i mesterlære.
»Jeg havde levet af freelance i et års tid, så det tændte mig ikke rigtigt at skulle på skolebænken og skrive til papirkurven,« siger han.
»Så da jeg gennem mine freelance-kolleger hørte, at man kunne komme i mesterlære på Ekstra Bladet, pakkede jeg en bunke artikler og sendte dem til Sven Ove Gade.«
Ekstra Bladets chefredaktør Sven Ove Gade er idémanden bag mesterlæren, der har kørt i løs form siden den første ansættelse i april 98. Det har længe været Sven Ove Gades kongstanke, at Ekstra Bladet skal uddanne sine egne journalister.
»Der mangler lidt vanvid. Tilgangen til journalistik er blevet for ensporet. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg synes, at Journalisthøjskolen producerer journalister, der med årene er blevet mere og mere uniformerede. De er præget af vanetænkning og er for politisk korrekte,« siger Sven Ove Gade.
Chefredaktøren vil have frihed til at ansætte unge håb og afprøve deres bærekraft.
»Jeg har set flere journalistiske talenter, der er slået igennem uden at være uddannet,« siger Sven Ove Gade, der heller ikke selv er journalistuddannet.

Ordning formaliseret
Ekstra Bladet kan have op til tre elever i stalden af gangen i et treårigt uddannelsesforløb, hvor tilgangen til journalistikken er præget af engagement, gå-på-mod og lidenskab for faget, frem for uddannelsesmæssige kvalifikationer.
Én journalist blev ansat, før der var planlagt egentlige uddannelsesforløb i mesterlæren. Én fotograf er ansat for to år i stedet for tre, fordi hun havde en del fotoerfaring i forvejen og derfor ikke har samme behov for oplæring. Nicolai Würtz er den første, der er ansat under helt formaliserede forhold. Han har nu været ansat i godt fem måneder. Han ved ikke helt, om han er vanvittig.
»Altså, jeg føler mig da ikke som inkarnationen af den vanvittige, nye Ekstra Blads-journalist. Og det vil heller ikke være fair over for praktikanterne fra Journalisthøjskolen at sige, at jeg er specielt fordomsfri og kan forholde mig friere til de opgaver, jeg får. Men i og med at jeg ikke har trænet og simuleret forskellige situationer, som de har fra skolen, så vil jeg naturligt have en anden indgangsvinkel end dem.«
Mesterlæreeleverne ansættes på en treårig kontrakt. Det første halve år er en prøveperiode, hvor det skal afgøres, om der skal tages hul på de sidste to et halvt år. Der skal foretages, hvad der i kontrakten kaldes en ´grundig vurdering af den pågældendes egnethed til at fortsætte uddannelsen´.
»Det er en del af aftalen, som vi tager meget alvorligt,« siger tillidsmand på Ekstra Bladet Thomas Szlavik.
»Der skal foretages en kvalitativ vurdering, så vedkommende ikke spilder halvandet år på noget, som enten hun eller vi ikke ser formålet med.«
Nicolai Würtz skal vurderes om en måneds tid, men frygter ikke dommen over, om han er god nok eller ej.
»Jeg sørger bare for at være fremme i skoene og gøre mit bedste. Man laver selvfølgelig ikke cavlingstof hver dag, men jeg går til den og får lov til mere og mere. Det tager jeg som tegn på, at jeg klarer det godt.«
Nicolai Würtz understreger, at han bliver behandlet som de andre praktikanter, og føler sig også på linje med dem.
»Nogle gange har de andre da sagt ´hov, det var da en anden måde at gribe det an på´, men ellers laver vi det samme.«
I aftalen ligger også et krav om uddannelse. Som journalistelev skal Nicolai Würtz på to kurser om året. Mesterlæreeleverne starter med et journalistisk grundkursus. Derefter er eleven selv med til at præge valget af kurser. Som udgangspunkt vil Ekstra Bladet bruge de kurser, der udbydes på Den journalistiske Efteruddannelse DjE på Journalisthøjskolen i Århus.
»Jeg er meget opmærksom på, at jeg skal have noget uddannelse, så jeg ikke kommer til at virke som løntrykker og billig arbejdskraft,« siger Nicolai Würtz.
I mesterlærens andet eller tredje år skal eleven så vidt muligt tilbringe tre måneder på et dagblad uden for København.

Tillidsmand tilfreds
Mesterlæreeleverne aflønnes efter overenskomsten, dog med et anseeligt nedslag i det personlige tillæg. Det betyder at mesterlæreeleverne starter med en månedsløn på knap 17.000 kroner og slutter lige under 20.000 kroner.
En almindelig praktikant får 11.000 kroner om måneden. Det, synes tillidsmand Thomas Szlavik, er en rimelig ordning.
»Mesterlæreeleverne er stadig betragteligt dyrere for avisen end praktikanter ansat under uddannelsesaftalen. Med indbyggede uddannelsesforløb og en begrænsning i aftalen, der gør, at vi maksimalt kan have tre ansat i ordningen af gangen, synes jeg, vi effektivt modvirker, at mesterlæreeleverne bliver billig arbejdskraft.«
Nicolai Würtz har ikke taget stilling til sine lønforhold.
»Det er ikke på grund af lønnen, at jeg har valgt mesterlæren, men simpelthen fordi jeg vil være journalist,« siger Nicolai Würtz, der dog har fået en enkelt stikpille om lønnen.
En praktikant på bladet talte på fingrene og fandt ud af, at lønforskellen udgjorde omtrent en kasse øl om dagen. Før skat og efter pant.
»Dem går han stadig og spørger efter en gang imellem,« griner Nicolai Würtz, der hurtigt fandt sig til rette blandt de andre praktikanter, da han startede i mesterlæren i februar.
»Det var på den ene side ret naturligt, at jeg orienterede mig mod de andre praktikanter, eftersom jeg blev placeret ved praktikant-øen. På den anden side har det også været et aktivt valg fra min side, for vi er på samme alder, og vi er i øjenhøjde, også kvalifikationsmæssigt, har jeg fundet ud af. Jeg føler mig helt på lige fod med dem,« siger Nicolai Würtz.
»Det kan selvfølgelig godt nå at ændre sig på tre år. Jeg vil helst ikke blive til sådan en ´over-praktikant´.«

DJ utilfreds
Hos Journalistforbundet er uddannelsesudvalgets formand og forbundets næstformand, Christian Kierkegaard, ikke begejstret for at mesterlæren – der blev afskaffet i foråret 1971 – er genopstået på Ekstra Bladet.
»Den bredde og mangfoldighed, Ekstra Bladet efterlyser, er nu til stede gennem tre forskellige journalistuddannelser,« siger Christian Kierkegaard.
»Vi har mere end nogensinde brug for kvalificerede praktikpladser, og det er tre velkvalificerede praktikpladser på Ekstra Bladet, der ryger på den her konto.«
Christian Kierkegaard mener også, at mesterlæreuddannelsen er dårligere end de etablerede uddannelser.
»Det håndværksmæssige skal nok komme på plads på Ekstra Bladet, men teorien i mesterlæreuddannelsen mangler konsistens. Korte kurser på Den journalistiske Efteruddannelse giver ikke så bred en viden, som studierne tilbyder. Mesterlæreeleverne vil stå svagere, når de er færdige med uddannelsen. De kan få sværere ved at få arbejde.«
Anders Lund er medlem af Journalistforbundets hovedbestyrelse og uddannelsesudvalg. Han er også medlem af bestyrelsen ved journalistuddannelsen på Odense Universitet. Han er imod ordningen. Han peger på, at praktiksystemet hviler på et skrøbeligt tillidsforhold mellem branchen og uddannelserne; branchen tager aktiv del i arbejdet mod en betydelig medindflydelse på udformningen af praktikken.
»Det samarbejde er en afgørende forudsætning for, at systemet fungerer, og derfor maner jeg til eftertanke. Ønsker Ekstra Bladet virkelig at slå sprækker i det samarbejde?,« siger Anders Lund, der kalder det en bekymrende tendens.

Kritik preller af
Det er tillidsmand på Ekstra Bladet, Thomas Szlavik, ikke enig i. Han peger på, at der i forvejen bliver flere og flere indgange til faget.
»I dag kan du jo blive ansat på et produktionsselskab i et halvt år, blive medlem af A-kassen, blive fyret, og stå uden nogen faglig ballast. Vi har trods alt lavet en ordning, hvor der er noget reel uddannelse i,« siger tillidsmanden på Ekstra Bladet.
Journalistforbundets kritik preller også af på chefredaktør Sven Ove Gade.
»Jeg interesserer mig overhovedet ikke for, hvad organisationer måtte mene om det, vi laver. Organisationer tager altid middelvejen, og det er aldrig dem, der bringer nytænkning ind i systemerne.«