Det kan for eksempel være sket ved at lave pressemeddelelser, taler eller brochurer, der udelader dele af en historie eller fremhæver bestemte sider, som konkrete politikere har en særlig interesse i – uden at det er kommunens eller regionens officielle politik.

Tallene fremgår af en undersøgelse lavet i december 2013 af Dansk Journalistforbund, KL, Danske Regioner og Dansk Kommunikationsforening, hvor 282 ud af godt 600 adspurgte har svaret.
Hvis tendensen i undersøgelsen holder, sidder der mindst 60 kommunikatører rundt omkring i landet med ondt i fagligheden og måske også i maven. De laver fra tid til anden et stykke arbejde, der for borgernes penge kan fordreje kampen om magten i det offentlige rum.

Det er påfaldende, at Journalisten stort set aldrig – heller ikke anonymt – præsenteres for de historier, hvor en politiker går over stregen. Er loyaliteten mon lidt for stor?
Problemet forstærkes af, at hver fjerde i undersøgelsen oplever, at han eller hun i det daglige bliver betragtet som et demokratisk problem. Hvad angår det dårlige image, hvor kommunikationsfolk mistænkes for at tjene partipolitiske interesser, har de måske fundet en løsning i Vallensbæk Kommune.

Her blev kommunikationsafdelingen også mistænkt for at lave partipropaganda. Det konkrete svar fra kommunikationsfolkene var, at de begyndte at fortælle flere kritiske historier om kommunen. Da et skolebyggeri var forsinket, blev det ikke pakket ind i vellyd eller forbigået i tavshed. Det blev forklaret konkret på hjemmesiden: Den entreprenør, kommunen havde valgt, var gået konkurs.

Med andre ord: Diskret åbenhed, så politikerne kan se konsekvensen af at møve sig ind på kommunikationsfolket med partibogen trukket. Og svesken på disken, så borgere og lokalpresse ser, at kommunikationsfolket rent faktisk oplyser om den sande situation i kommunen.