search

I kø for at komme væk

Betalingsaviserne har stort set ikke fyret de seneste par år. Medarbejderne melder sig nemlig frivilligt for at komme væk med en pose penge på lommen. På radio og tv er alternativerne dårligere, og ledelserne har måttet fyre sig frem.

Betalingsaviserne har stort set ikke fyret de seneste par år. Medarbejderne melder sig nemlig frivilligt for at komme væk med en pose penge på lommen. På radio og tv er alternativerne dårligere, og ledelserne har måttet fyre sig frem.


FARVEL.
Trods voldsomme sparerunder har de danske betalingsaviser næsten ikke delt nogen fyresedler ud de seneste år. Medarbejderne har nærmest stået i kø på flere aviser for at komme væk med en ekstra bonus på bankbogen. Det er til trods for, at ordningerne for frivillig fratrædelse er langt mindre attraktive end ved tidligere sparerunder.
På Berlingske Media var der ligefrem flere, der meldte sig til en frivillig fratrædelsesordning, end antallet af stillinger, der skulle spares væk.
Og det er ikke kun de ældre medarbejdere, der vælger at gå selv. Også yngre medarbejdere med få års ansættelse kaster selv håndklædet i ringen.

NÅR JOURNALISTER OG FOTOGRAFER går frivilligt, mener journalist og mediekritiker Erik Valeur ikke, at det kun handler om udsigten til et par måneder med dobbelt løn, eller at folk hellere vil gå selv end at få sparket. Det handler i høj grad også om, at der er langt imellem de opgaver, som fik folk til at elske deres fag.
For 10-15 år siden mener Erik Valeur ikke, at folk ville have forladt deres avis frivilligt i samme omfang som i dag. Han hører ofte folk i branchen beklage sig over, at det sidste sjove, de lavede, var deres hovedopgave på skolen.
»De mere erfarne journalister sidder også og græder. Alt, hvad der hedder længere forløb, er skåret væk i forbindelse med gratisaviskrigen. Og alle steder satser man på de små hurtige nyheder, selv om ingen ved en skid om, hvorvidt det er det rigtige at satse på,« siger Erik Valeur.

PÅ BÅDE ÅRHUS STIFTSTIDENDE, JydskeVestkysten, Ekstra Bladet, B.T., Urban, Berlingske Tidende og Nordjyske Stiftstidende har der i de seneste sparerunder ikke været en eneste fyring blandt de redaktionelle medarbejdere. Alle afskedigelser blev klaret ved, at folk selv valgte at fratræde.
På Ekstra Bladet har udviklingen i dagbladsbranchen også ramt medarbejderne hårdt.
»Journalistik er ikke længere det trygge, trygge fag, som man kan blive i i mange år. Der er krise i mediebranchen, og det giver usikkerhed,« siger Lars Werge, tillidsrepræsentant på Ekstra Bladet.
Da der var nedskæringer i Berlingske Media i foråret, hvor Berlingske, Urban og B.T. skulle gennem en fælles sparerunde, endte det med, at to medarbejdere på Urban, syv på Berlingske og syv på B.T. selv valgte at gå.
Det lykkedes helt at undgå fyringer. Oven i det almindelige opsigelsesvarsel fik folk, der valgte at gå, en bonus på tre måneders løn, og de var fuldt og endeligt fritstillet. Det vil sige, at hvis de fandt nyt job i opsigelsesperioden, kunne de hæve dobbelt løn.

PÅ JYLLANDS-POSTEN blev seks DJ-medarbejdere fyret, mens 22 frivilligt valgte at gå ved en fyringsrunde i juni i år. De 22 valgte at sige ja til en fratrædelsesordning, selv om den var væsentligt ringere end tidligere fratrædelsesordninger på avisen. Ved fyringsrunden i år fik folk tre måneders løn oven i deres almindelige opsigelse. I 1999 var der et helt års ekstra løn oven i hatten. Tillidsrepræsentant Jørgen Rye havde indtryk af, at nogle egentlig ikke havde lyst til at gå, men at de blev fristet af, at der trods alt var en fratrædelsesordning, som for nogles vedkommende blev på over et års samlet frihed med løn.
»Sparerunden var sindssygt svær for nogle. På den ene side er folk fristede, men på den anden side er de enormt bange for at tage springet,« siger Jørgen Rye.

VED FYRINGSRUNDEN PÅ NYHEDSAVISEN i februar måned i år var der 14, der meldte sig til tre måneder med fuld frihed og løn, og der var 13, der blev fyret. Derudover fandt tre ansatte andet arbejde. Økonomisk var der ingen forskel på selv at gå og at blive fyret, men der var det "gode", at medarbejderne var fritstillet til at søge andet arbejde i de tre måneder med fuld løn. Ledelsen frasagde sig her retten til at nedlægge veto over for, at enkelte særligt værdsatte medarbejdere fik en fratrædelsesordning.
»Jeg kan ikke forestille mig noget godt i at have en medarbejder, der ikke vil være her. Hvis folk har lyst til at søge væk, så må vi sige tillykke med beslutningen,« siger nyhedschef Ole Wejse Svarrer.
Det er ikke altid, ledelsen går med til, at alle, der ønsker det, kan få del i de frivillige fratrædelsesordninger ved fyringsrunder. Ved sparerunden på Politiken sidste år, hvor der blev fyret fire, og omkring 10 valgte at tage imod en frivillig fratrædelsesordning, var der én enkelt medarbejder, som ledelsen ikke ville af med.
»Han var simpelthen for god,« siger tillidsrepræsentant Lars Bo Larsen.

MENS DET I GENNEMSNIT var otte ud af ti fratrådte, der selv meldte sig ved fyringsrunder på aviserne, er det kun omkring hver fjerde, der selv meldte sig under fyringsrunderne på DR og TV 2. En stor del af forklaringen er ifølge faglig konsulent i Dansk Journalistforbund Henrik Bruun, at der ganske enkelt er færre steder at søge hen, specielt hvis man laver radio, men også når det gælder tv, især uden for København.
I den seneste sparerunde på TV 2 var der 13 på en DJ-overenskomst, som meldte sig til at fratræde, og 53, der blev fyret. (Fyringerne på radioen er ikke talt med her.) Dem, der gik selv fra TV 2, fik en ekstra måneds løn ud over deres almindelige opsigelsesvarsel og en fuld og endelig fritstilling. Til gengæld måtte medarbejderne ikke søge arbejde på DR eller TV3 i opsigelsesperioden, hvis de ville opretholde lønnen fra TV 2. De måtte dog gerne søge arbejde i produktionsselskaber, som producerer for DR eller TV3.
»I begyndelsen ville ledelsen overhovedet ikke have, at der var forskel på vilkårene for de fyrede medarbejdere og medarbejdere, som fratrådte frivilligt. Vi holdt fast på, at det skulle kunne betale sig at fratræde frivilligt,« siger Lennart Sten.

PÅ DR VAR DER i modsætning til hos TV 2 stort set ingen ekstra fordele ved at gå selv, rent økonomisk, frem for at blive fyret under fyringsrunden fra maj til september 2007.
»Der er meget psykologi i det. Der kan være folk, som måske har siddet i en udsat position, og så har de fravalgt ydmygelsen ved at blive indkaldt. Og så er der også nogle, der har sagt 'nej fandeme nej, nu gider jeg ikke DR mere',« siger tillidsmand Steen Larsen./

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen