Hver dag kl. 9.30 plejede journalister fra Hillerød Posten at møde op på Station Midt i Hillerød og tale det seneste døgns politirapport igennem med en betjent fra politiet. Men politiet har lavet spillereglerne om, fortæller lokalredaktør på Hillerød Posten Martin Warming.
For nu er det fysiske møde med politiet sløjfet, og i stedet modtager avisen en elektronisk døgnrapport fra politiets presseafdeling. Fra klokken 12.30 kan journalisterne fra Hillerød Posten ligesom journalister fra andre medier i politikredsen ringe til en fælles pressetelefon i politiet og spørge ind til rapporten.
”Det kan godt være, jeg er gammeldags. Men jeg savner den personlige kontakt til politiet,” siger Martin Warming.
Konsekvensen er, at Hillerød Posten har langt færre krimihistorier end tidligere.
”Simpelthen fordi der ofte mangler helt basale oplysninger som tid, sted og den slags i rapporten. Og man mister helt ærligt modet, når man skal igennem processen med at ringe til en pressemedarbejder, som skal undersøge sagen og vende tilbage senere,” siger Martin Warming.
Noget for noget
Det fysiske møde med politiet blev fjernet i september, og lokalredaktøren kan tydeligt mærke forskel. Det er nemlig ikke politibetjente, der tager telefonen.
”Vi har kun godt at sige om Nordsjællands Politis presseafdeling. De er hjælpsomme og dygtige. Men de er ikke politifolk. Hvis jeg sidder over for en politimand og spørger ind til en sag, kan han eller hun jo meget nemmere forklare os, hvordan det hænger sammen,” siger han.
Kan du forstå, at politiet effektiviserer processen, så de kan briefe de forskellige medier på samme tid over telefonen kl. 12.30?
”Nej. Politiet har en interesse i at fortælle offentligheden om deres arbejde. Vi står der altid, når de har brug for hjælp. Hvis der er en gerningsmand, der skal eftersøges, bringer vi oplysninger videre. Så kan de også godt give noget den anden vej,” siger han.
Ifølge Martin Warming er det ikke et spørgsmål om, at det er synd for journalisterne.
”Det er et spørgsmål om, at det er synd for vores læsere, der får en markant dårligere dækning af krimistoffet i deres kommune,” siger han.
Politiet vil behandle medierne ens
Politidirektør i Nordsjællands Politi Jens-Christian Bülow svarer i en mail. Han skriver, at den elektroniske døgnrapport og muligheden for telefonmøde er udtryk for et ønske om at behandle medierne ens.
Derudover skriver han, at en reorganisering af politikredsen har medført, at efterforsknings- og opgavecentre er blevet samlet.
”Dermed er der ikke længere den samme geografiske opdeling af politikredsen, som lå til grund for at have de lokale møder,” skriver politidirektøren.
I hvor høj grad har det betydning for politiet, hvor meget aviserne vælger at skrive om krimiområdet?
”Det har selvfølgelig betydning for os, at aviserne skriver om kriminalstof, og det er heller ikke vores indtryk, at kriminalstoffet fylder mindre i spalterne end før.”
Martin Warming påpeger, at medierne altid står klar til at hjælpe politiet. Men har politiet et ansvar for at give noget tilbage til medierne?
”Vi har både et ansvar og en fordel ved at være åbne over for pressen og borgerne,” skriver Jens-Christian Bülow.
For overfladisk information i døgnrapporterne
Hos Albertslund Posten, som dækker kredsen Københavns Vestegns Politi, er journalist Finn Due Larsen også ked af overgangen til den digitale døgnrapport. I hans politikreds skete det for knap seks år siden. Om mængden af kriminalstof i avisen i dag, siger han:
”Vi har betydeligt mindre politistof i avisen end dengang. Der står for lidt i døgnrapporterne til, at vi kan bruge det, og de giver ofte flere spørgsmål end svar.”
Finn Due Larsen roser ligesom Martin Warming presseafdelingens indsats.
”De gør, hvad de kan. Men jeg oplever, at informationsværdien og fleksibiliteten forsvinder hos politiet,” siger han.
Smart for politiet at samarbejde
Både Hillerød Posten og Albertslund Posten er en del af Politikens Lokalaviser. Her siger ansvarshavende chefredaktør Claus Krogh, at der er meget store forskelle fra område til område. Han peger dog på, at politiet generelt professionaliserer deres kommunikationsafdelinger.
”Arbejdsgangen bliver tilpasset, så de faste rammer i højere grad passer med politiets behov for at kommunikere med pressen. Og ikke pressens behov for at tale med politiet,” mener Claus Krogh.
Han fortæller, at gode krimihistorier giver trafik og læsere. Men det er ikke kun medierne, der vinder på et godt samarbejde med politiet, mener han.
”Jeg kan godt forstå, at man effektiviserer afdelingerne. Jeg tror bare, politiet skal kigge på, at det også hjælper dem, hvis medierne får mulighed for at beskrive en sag med flere detaljer eller nuancer,” siger chefredaktøren.
”Vi opklarer ikke sager for politiet, men vi henleder læsernes opmærksomhed på forbrydelserne, som så kan hjælpe politiet til at opklare dem.”
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er min oplevelse at det generelt er blevet politiets foretrukne strategi for kommunikation primært at kommunikere via Twitter og pressemeddelelser.
Det praktiseres også af Københavns Politi - hvor vi så den mest problematiske konsekvens da broerne blev lukket m m i forbindelse med den store politiaktion.
Der bliver, som det nævnes, udført et stort arbejde af mange dygtige kommunikationsfolk i politiet over hele landet.
Og der er efterhånden så mange medier med interesse for stofområdet, at det er forståeligt politiet strømliner kommunikationen.
Men på lidt længere sigt er det betænkeligt i forhold til åbenhed og transparens hos politiet at skrue så langt ned for den personlige kontakt mellem politi og presse, som vi oplever efter politireformen.
Vh Christian Barfoed
I Sydsjælland er der heller ikke daglige møder med politiet. Presseafdelingen udsender deres daglige rapport, men derudover har vi et direkte telefonnummer til en politikommissær, som vi ringer til for at høre, om der er mere og om detaljer i det, der allerede er sendt ud. Det er der tit, og den direkte kontakt er vital. Dermed ikke være sagt noget ondt om politiets pressefolk, for de gør virkelig et godt stykke arbejde.