Region Midtjyllands formand, Anders Kühnau, siger, han ikke længere vil kalde sagen om benamputationer for en skandale. På den måde planter han netop ordet ’skandale’ hos modtagerne, siger retoriker. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Der var nye tal på bordet, da regionsrådsformand Anders Kühnau onsdag gav interview til DR. Tal, der indikerede, at antallet af patienter, som muligvis kunne have undgået en benamputation, var langt lavere end tidligere anslået. I den anledning forsøgte formanden for Region Midtjylland at lægge afstand til ordet ’skandale’.
”Det, der så ud til at være en skandale, er ikke en skandale,” sagde han i interviewet.
Og senere:
”Vi har ligget nogenlunde stabilt i de seneste mange år. Så jeg vil ikke længere kategorisere det som en skandale.”
Meget uheldige udtalelser, mener retoriker og selvstændig kommunikationsrådgiver Nanna Vestgård.
”En af de ældste læringer i den retoriske grundbog er, at ordet ’ikke’ eller selve det at stille spørgsmål ved noget er en meget, meget vag formulering,” siger hun.
I tilfældet med Kühnaus interview blegner ordet ’ikke’ helt og aldeles ved siden af ordet ’skandale’.
”Alle modtageres hjerner hører ’skandale’. Enhver retoriker, der har læst op på sin teori, vil sige, at det at sige: ’Dette er ikke en skandale’ er det største selvmål, du kan lave, fordi du har sagt ordet ’skandale’ og dermed fået det plantet i alles hjerner,” siger Nanna Vestgård.
Genopliver en dårlig sag
Et fænomen, der ifølge hende går tilbage til Watergate-skandalen. Her sagde USA’s daværende præsident Richard Nixon i en live-transmitteret tv-tale: ”I’m not a crook”. Sådan fik han plantet spekulationer om, hvorvidt han rent faktisk var en svindler, hos alle seerne.
Og også en manøvre, som Anders Kühnaus partifælle, fungerende statsminister Mette Frederiksen, begav sig ud i, efter at Minkkommissionen havde fremlagt sin rapport. Det skete, efter at Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen havde fået en advarsel for sin rolle i minksagen.
”Jeg mener ikke, at der er nogen skurk i det her spørgsmål omkring mink, og vil sådan set også gerne diskutere, om der er tale om en skandale,” lød det i den forbindelse fra Mette Frederiksen til blandt andet TV 2.
Ikke en måde at vinde framingen på, siger Nanna Vestgård.
”Det, hun fik ud af det, var, at hun genoplivede diskussionen og følelsen hos dem, der syntes, at det var en skandale. Man skal huske, at potensen i visse ord langt overstiger spørgsmålet om dem,” siger hun.
Skandaler klæber
I hendes bog er ’skandale’ et stærkt ord på linje med ord som ’krise’, ’mord’ og ’utroskab’.
”De betyder bål og brand. Hvis man vil væk fra dem, så skal man huske, at måden at komme væk fra ordene er at holde op med at tage dem i sin mund,” siger Nanna Vestgård.
I stedet for at gentage ordet gælder det om at lave en ’udbytning’, altså aktivt reframe sagen med et nyt ord og bruge det nye ord igen og igen. Og igen.
”Du skal lave aktiv reframing i stedet for at forsøge reaktiv framing, for det er mere eller mindre umuligt med ordet ’ikke’,” siger Nanna Vestgård.
”Hvis Anders Kühnau ville lægge afstand til ordet ’skandale’, kunne han have sagt: ”Vi har begået en menneskelig fejl” og gentaget det måske 200 gange,” mener hun.
Nanna Vestgård erkender samtidig, at det er op ad bakke for regionspolitikeren, fordi der er en solidt forankret fortælling i den brede offentlighed om benamputationer i Region Midtjylland som en skandalesag.
Hun forstår godt, at politikere gerne vil smyge sig uden om betegnelsen ’skandale’.
”En skandale er et ord, som klæber til mennesker som aktører, fordi vi har udviklingen af ordet ’at blive skandaliseret’. En skandale vil altid prøve at finde en ejermand, og en skandale kræver ofte et offer. Det er derfor, folk nogle gange aktivt prøver at skubbe ordet væk.”
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Men nej, det var bare en kommunikationsfidus om at lade være med at sige ordet skandale ????