Dansk Journalistforbund vokser, og medlemsskaren forandrer sig. Det samme gør dit fagblad. Fra 2012 til i dag er vi gået fra 20 trykte udgaver om året til 12. Samtidig satser vi stort på journalisten.dk, hvor vi i alt har flyttet mandetimer svarende til 400 årlige magasinsider over for at styrke den digitale dækning.

Hvad synes I mon om det? Det har vi spurgt om i en læserundersøgelse, som i august er sendt ud til 15.000 medlemmer. 1.135 har svaret.

Resultatet er godt, men der er også plads til forbedring.

Generelt er I godt tilfredse med Journalisten. 2 af 3 er tilfredse eller meget tilfredse med den samlede pakke. 1 af 10 er utilfreds.

De yngre læsere er de mest tilfredse. Godt 75 procent i aldersgruppen 20 til 39 år er tilfredse eller meget tilfredse med Journalisten. Ingen i denne gruppe er meget utilfredse.

Redaktionel uafhængighed

Læserne har også klare holdninger til de stofområder, vi dækker. Her bakker I op om fagbladets tradition for at revse egne medlemmer i mediekritiske historier. Hele 87 procent mener, at kritiske historier om medierne er vigtige eller meget vigtige for Journalisten, og samtidig mener 74 procent, at vi dækker det godt eller meget godt.

Læserne er heller ikke i tvivl om, at Journalisten skal beholde sit frihedsbrev. 88 procent mener, at fagbladet skal beholde sin uafhængighed af forbundet. 6 procent er uenige.

7 procent mener, at vi er for kritiske over for DJ. 80 procent er uenige.

Der er dog også plads til forbedring. 82 procent mener, at ny teknologi og nye tendenser i faget er vigtigt eller meget vigtigt, men kun 37 procent mener, at vi dækker det godt i dag. 22 procent mener, vi dækker det for dårligt.

Mere kommunikationsstof

Ét stofområde splitter læserne mere end noget andet: Kommunikation og pr.

Journalisten har de senere år styrket dækningen af området, idet stadig flere medlemmer beskæftiger sig med kommunikation. Men når vi spørger den brede læserskare, er kommunikation det næstmindst vigtige emne for Journalisten at dække. Kun navnenyt rangerer lavere i undersøgelsen.

Uenigheden viser sig, når vi spørger jer, om Journalisten bør skrive mere om kommunikation og mindre om traditionelle medier og journalister: 34 procent er enige, 47 procent er uenige. Når vi spørger journalisterne, er der massivt flertal imod, men når vi spørger kommunikationsfolket, er der massivt flertal for.

40 procent af kommunikationsfolkene mener ikke, Journalisten dækker deres felt godt nok. 21 procent mener, at vi gør.

Kort sagt: I vil gerne læse mere om jeres eget felt. Det går også igen i de mange fritekstsvar. Her skriver en: ”I skal bringe flere artikler om kommunikationsområdet – nye trends, tendenser, interviews med spændende og toneangivende mennesker inden for branchen osv.”

En anden skriver: ”Skriv mere om tv og mindre om kommunikation.”

Og en tredje: ”Skriv mere om “traditionel” dagbladsjournalistik og dens udvikling samt fagpolitisk om gruppen af dagbladsjournalister.”

Vi kommer dog til at holde fast i satsningen på kommunikation – og satse mere. Kommunikationsfolk er en stor og voksende gruppe i DJ. Hver femte læser, som har svaret i undersøgelsen, arbejder med kommunikation og pr.

Blad versus web

I er blevet mindre tilfredse med det trykte blad og mere med journalisten.dk. Tilfredsheden er nu næsten ens på de to platforme.

66 procent i undersøgelsen er tilfredse eller meget tilfredse med det trykte Journalisten. 15 procent er utilfredse. Det er en høj tilfredshed, men det er lavere end i 2010. Dengang var 79 procent tilfredse.

Til gengæld er tilfredsheden med journalisten.dk vokset. I dag er 63 procent tilfredse eller meget tilfredse, mens 54 procent var det i 2010. 5 procent er utilfredse med journalisten.dk.

Større synergi mellem platformene har været en vigtig målsætning de seneste år.

Næsten 60 procent mener i dag, at journalisten.dk og det trykte magasin supplerer hinanden godt. Det er også et stort spring fremad. I 2010 mente kun 50 procent, at de to platforme supplerede hinanden godt.

Trods øget lancering på hjemmesiden siger 85 procent, at de har læst i samtlige seneste tre numre. Og over halvdelen angiver, at de læser minimum halvdelen af bladet.

Mere onlinetrafik

Journalisten har i en periode prioriteret det digitale højt. Det fortsætter vi med. Men vi kommer til at vende blikket mere mod det trykte magasin i den kommende periode. Som minimum skal den høje tilfredshed bevares.

Journalisten har de seneste fem år skubbet mandetimer fra det trykte blad til online, efterhånden som bladet udkommer færre gange. Det betyder, at meget af vores journalistik udkommer online og aldrig ser papiret.

Spørgsmålet er, om læserne er fulgt med?

I 2010 svarede knap hvert tredje medlem, at han/hun aldrig besøgte journalisten.dk. Det tal er nu faldet til 11 procent. Og 9 procent besøger journalisten.dk hver dag. 40 procent besøger kun sitet et par gange om måneden.

Journalisten søsætter i efteråret en række ændringer af journalisten.dk, som skal sikre, at de lange og gennemarbejdede artikler på hjemmesiden bliver mere synlige og får længere levetid. Det skal give bedre overblik for jer, der kun kommer forbi et par gange om måneden.

Samtidig vil vi arbejde for, at flere medlemmer besøger os oftere, blandt andet via sociale medier.

Og hvad med papiret – kan I undvære det trykte blad i den digitale guldalder? Svaret er nej. 65 procent af jer mener, at det er vigtigt, at Journalisten udkommer på papir.

Godt 25 procent læser hele bladet eller stort set hele bladet.

Det er de studerende, som er mest ivrige efter papiret – her ønsker næsten 80 procent at bevare det trykte blad.

I mener også, vi udkommer med en passende frekvens. 60 procent synes, at vi skal fortsætte med at udkomme 12 gange om året. 14 procent mener, at vi kun skal udkomme digitalt.

TRE SKARPE TIL Øjvind Hesselager, redaktør

af Andreas Marckmann Andreassen

66 procent af læserne er tilfredse med det trykte blad. I 2010 var det 79 procent. Er det godt nok?

Ja, det er stadigvæk højt. Selvfølgelig ville jeg helst fastholde et historisk højt tilfredshedsniveau på alle platforme, mens vi udvikler. Det kan man bare ikke. Vi har i flere år med ret stor succes tilpasset os den digitale tidsalder, og nu er tiden inde til, at vi giver det trykte magasin mere kærlighed. Vi skal blive bedre til at bruge magasinets greb på aktuelle dagsordener, vi skal nå ud til flere målgrupper i det enkelte nummer, og så skal vi fortsat overraske.

Journalisten har styrket journalisten.dk, og der produceres megen journalistik, som ikke ser papir. Men 11 procent besøger aldrig journalisten.dk. Hvordan vil I løse det problem?

Tiden løser det problem, hvis vi fastholder kvaliteten og væsentligheden på nettet. For bare fem år siden var det tre gange så mange, der aldrig besøgte sitet. Derfor er vores strategi rigtig. Men vi kommer i fremtiden til at bruge mere tid på at sprede vores historier. For eksempel har jeg deltaget i debatten hos Visuelt Forum på Facebook om outsourcing hos Egmont, ligesom jeg har pitchet vores historier der. Dialogen skaber øget tilfredshed og fanger de relevante ind.

Et flertal af de nuværende medlemmer er imod, at Journalisten skal skrive mere om kommunikation frem for klassisk journalistik. Hvorfor vil du så gøre det?

Hele DJ’s sammensætning er under forvandling. Det er organisationens vedtagne strategi, og vi er organisationens primære medie. Vores udfordring bliver at fortælle historier om såkaldt nye grupper, uden at vi forlader det mediekritiske plateau, som næsten alle mener, vi skal stå på. Det svære er at få kilderne frem. Det må jeg så give redaktionen bedre tid til.