I benytter jeres uhindrede adgang til rotationspressen og tv-apparaterne til at agere mikrofonholdere for jeres naboer – magthaverne, som I ikke kun deler lønklasse med, men også postnummer. Det første kan I se i jeres lønstatistik, det andet ved en simpel optælling i Journalisternes lille røde.

Er det et problem i sig selv? Ja, det er det! For hvem vil være uvenner med naboen? Det er for eksempel derfor, I springer på vognen og laver hundredevis af artikler og indslag om Dovne Robert, men ikke et eneste overhovedet om Ulla Tørnæs, som i alle medier uimodsagt har pryglet løs på samme Robert og andre fattigrøve på overførselsindkomst, mens hendes egen ægtefælle modtager store beløb i subsidier i form af landbrugsstøtte.

Ikke én journalist har følt sig kaldet til at stille hende kritiske modspørgsmål i den anledning. Bare et eksempel af ufatteligt mange. Det er IKKE en venstreorienteret dagsorden, sådan som Anders Krab-Johansen hævder. Det handler om journalistik og om at være kritisk morgen, middag og aften. Først og sidst over for magthavere. Kom tilbage i kampen, journalister. Lad jer drive af indignation og ikke af sociale og økonomiske aspirationer. Og genlæs Preben Wilhjelms angrebspunkter fordomsfrit.

– Thorsten Lauridsen, tidligere journalist, Odense