Det affødte en byge af kommentarer og spørgsmål, da Sundhedsstyrelsen i sidste uge sendte live på Facebook under overskriften ’Spørg om status på corona-epidemien’.

I alt knap 1.000 kommentarer er der kommet fra facebookbrugerne på videoen, hvor presse- og kommunikationsrådgiver i styrelsen Signe Breitenstein stiller borgernes spørgsmål videre til direktør Søren Brostrøm.

Kommentarerne spænder fra sundhedsfaglige spørgsmål – for eksempel til hvorvidt virus er luftbåret, og hvorfor man skal vaccineres, selv om man har været smittet – til mere kritiske kommentarer som ”I er fulde af løgn!” eller ”hvor meget får I for at smadre vores børns liv?”

”Folk må gerne være kritiske over for os, det svarer vi også på. Selv om nogle af dem, der skriver, ikke nødvendigvis er interesseret i vores svar, men bare gerne vil give deres holdning til kende, er det vigtigt for os at være til stede i kommentarsporet,” fortæller Signe Breitenstein.

Udover at være vært på Facebook Live-sessionen er hun også medansvarlig for Sundhedsstyrelsens sociale medier.

De bekymrede og kritiske er blevet flere

Signe Breitenstein fortæller, at Sundhedsstyrelsen siden epidemiens start med jævne mellemrum har benyttet Facebook Live-formatet til at svare på borgernes spørgsmål.

”Vi gør det, fordi vi gerne vil være nærværende. Vi vil gerne lytte til, hvad der bekymrer brugerne, og svare på det, folk har brug for at få svar på,” forklarer hun.

Målet med Sundhedsstyrelsens live-sessions er at skabe dialog og debat og at afmontere misinformation. Derfor er deres strategi også, at alle, der skriver et spørgsmål, skal have svar.

”Vi ved, at det kun er en lille del af brugerne, som faktisk stiller spørgsmål, mens resten blot kigger med, og det er også af hensyn til dem, at vi gerne vil moderere dialogen og afmontere misinformation,” siger Signe Breitenstein.

Med tiden er de kritiske kommentarer dog blevet flere.

”Der har hele tiden været mange reelle spørgsmål, når vi har sendt live på Facebook. Men andelen af folk, der er bekymrede og kritiske, er nok steget en smule. I vores kommentarspor helt generelt er der klart kommet flere kritiske stemmer i takt med, at vi for eksempel kommunikerer mere om vacciner,” siger hun.

Hellere svare end at skjule

Det er blandt andet derfor, Signe Breitenstein og hendes kolleger har lavet en fast procedure for, hvornår de skjuler kommentarer, og hvornår de går ind og giver advarsler til eller ligefrem blokerer en facebookbruger.

”Vi vil gerne give plads til dialog og debat, men alle skal kunne deltage uden at blive mødt af misinformation og falske påstande. For eksempel vil vi skjule en kommentar, hvis det er klar misinformation, som en bruger skriver som direkte svar på en anden brugers spørgsmål,” siger hun.

Det sker dog relativt sjældent. I kommentarsporet under sidste uges video med Søren Brostrøm er der ifølge Signe Breitenstein kun blevet skjult omkring 15 kommentarer.

”For at vi vil skjule eller slette, skal det være meget tydelig misinformation eller for eksempel indeholde spam, trusler eller personfølsomme oplysninger. Selv hvis folk skriver noget, som ikke er rigtigt, men som alligevel rummer et spørgsmål, vil vi altid hellere svare end at skjule. Hvis nogen skriver, at vi er fulde af løgn, vil vi typisk spørge, hvorfor personen mener det,” fortæller hun.