I er for dårlige!!!

Freelancere får spank af redaktører: 15 redaktører interviewet. De giver et samlet billede af freelancere som sjuskede. En redaktør dumper 9 ud af 10.

Freelancere får spank af redaktører: 15 redaktører interviewet. De giver et samlet billede af freelancere som sjuskede. En redaktør dumper 9 ud af 10.


NØDRÅB.
Det står rigtigt grelt til med arbejdsevne og talent hos dele af medlemmerne i den største gruppe i Dansk Journalistforbund – freelancerne.
»Mange freelancere snubler på vejen og misser salg, fordi de simpelthen ikke har forberedt sig på salgssituationen og den første kontakt. Det oplever jeg desværre i op til 90 procent af tilfældene,« lyder det uden omsvøb fra Anna-Lise Aaen, chefredaktør på idényt, der udkommer 10 gange om året i oplag på næsten 1,7 millioner.
Og hendes kritik står langtfra alene. Journalisten har interviewet 15 redaktører fra vidt forskellige magasiner og fagblade. Og selv om de understreger, at netop deres faste stab af skrivende freelancere er dygtige, så er de også enige i, at de udsættes for mange useriøse salgsforsøg.
»Henvendelserne er dårlige,« smælder Christian W. Larsen, ansvarshavende chefredaktør, Markedsføring.

ALLEREDE I DE FØRSTE LINJER i idéudkastet melder problemerne sig. Camilla Lindemann har 25 års erfaring med freelancere og er i dag ansvarshavende chefredaktør på Femina, IN og Psykologi.
»En virkelig hader er, når man kan se, at freelancere har sendt idéen til højre og venstre. De skriver i en mail til Femina, at de meget gerne vil skrive til Alt for Damerne!«
Historien er ikke enestående. De kender den også på Samvirke, FDB's medlemsblad:
»Jeg har da oplevet, at freelancerne skriver "Kære Ud & Se". Det vækker latter på redaktionen og gør det svært at tage forslaget alvorligt,« siger Pia Thorsen Jacobsen, redaktionschef, Samvirke.
Og det problem kender Andreas Fugl Thøgersen, redaktør på Ud & Se, udmærket:
»Jeg har to gange modtaget mails med artikelforslag, der begge var forholdsvis detaljerede og gennemarbejdede, og som særligt slog på, at det her lige var noget for "mit magasin" med dets særlige profil. Og begge gange har de to første ord været: "Kære Samvirke".«

I det hele taget hærges freelancebranchen af sjuskefejl.
»De skriver ide-nyt eller Idenyt. Du skal værne om detaljen – det hedder altså idényt. Journalisten mister troværdighed,« siger Anna-Lise Aaen, »kig dog på vores hjemmeside.«
Mange freelancere researcher ganske enkelt ikke på det medie, de henvender sig til.
»De skal måske ud at rejse og forsøger at afsætte den samme idé til 30 medier,« siger Esben Sylvest, redaktionschef, Penge & Privatøkonomi.
»I dag har jeg fået en henvendelse fra en freelancer, der vil skrive en slags økonomisk socialrealisme fra Taiwan. Idéen er måske god nok, men vi satser benhårdt på kontant og brugbar handlingsanvisning. Han kan aldrig have åbnet vores blad.«

Redaktørerne spilder tiden på at læse forslag, der aldrig burde være sendt til det pågældende medie.
»Jeg skal jo ikke have forslag om femsiders boligreportage fra Hellerup. Vi er et hus og have-blad. Hvis du bruger to minutter på bladet, så ved du, at vi ikke er mediet til et hus i Hellerup,« siger Anna-Lise Aaen, der samlet vurderer, at syv ud af 10 ideer ikke passer til idényt.
Og afgrundsdyb ukendskab til mediet fremstår nærmest som en yndet målsætning i visse freelancekredse.
»Jeg har lige fået et forslag om et kommunikationsbureau i Argentina. Men man henvender sig vel for fanden ikke med en historie fra Argentina til et dansk fagblad!« siger Christian W. Larsen, Markedsføring.

Netop journalisters rejser afføder mange håbefulde forslag. Torben Joconde er redaktør på 3F's blad Chaufføren. Han oplever, at mange freelancere uopfordret sender artikler ind – ofte med fotos.
»Det er ofte rejsebeskrivelser, hvor journalisten måske har været på Cuba og har fotograferet gamle busser. Men efter vi har skåret fire udgivelser væk om året, skal alt stof være relevant for erhvervet. Chaufføren er ikke et hyggeblad.«
Det er BådNyt heller ikke – det er Danmarks ældste bådblad. Alligevel har redaktøren modtaget en malerisk reportage fra Kalundborg, hvor freelanceren beskrev katamaranfærgen som "en slange i paradis". Otte år efter den sidste katamaranfærge sejlede fra byen…
»Det er skrivebordsjournalistik og dårlig research,« siger Morten Brandt, redaktør, der selv fangede fejlen.
»Til gengæld opdagede jeg for sent, at en freelancer beskrev Ibsens museum i Hobro. Det har været lukket i 10 år.«

FREELANCERNE KAN LÆSE på mediernes hjemmeside, hvad udgivelsen især interesserer sig for. Men mange gør det ikke.
Søndagsavisen bruger en lille håndfuld faste freelancere, og Søren Krogsgaard, chefredaktør, får desuden tre-fire henvendelser hver uge.
»Vi er landsdækkende, og selv om vi udkommer i regionaludgaver, så skal alt stoffet være nationalt. Jeg kan altså ikke afsætte en hel side til en artikel om, at en rose er vendt tilbage til Danmark.«

Søren Krogsgaard peger på, at Søndagsavisens udtrykkelige indsatsområder er sundhed, bolig, familiestof og kendte danskere. I det hele taget fremstår redaktørerne ofte mere ambitiøse på journalistikkens vegne end de journalister, der skal forsøge at sælge varen.
»De freelancere, jeg taler med, er ofte meget engagerede i telefonen. Men de virker ofte uambitiøse i deres journalistik,« siger Helen H. Heidemann, redaktør, Diabetes.
»Det virker, som om det skal gå stærkt, selv om jeg godt vil betale for kvalitet.«
Også fra Dansk Handelsblad, der skriver om dagligvarehandel til butiksejere og ansatte, lyder opfordringen om at være original.
»Nogle af de idéer, jeg får præsenteret, udspringer af, at freelanceren har læst i Thisted Dagblad, at den og den købmand nu har fundet på det og det. Men jeg ser selv de udklip, så det kan jeg ikke bruge til noget,« siger Claus Jensen, redaktionsleder.
Hans erfaring er, at for mange freelancere er låst i forbrugernes synsvinkel.
»Du kan ikke udvikle idéer, hvis du ikke kender den verden, du vil beskrive.«

Og det problem kender de godt på Ældre Sagens magasin NU, fortæller Sanna Kjær Hansen, redaktør. Hendes blad er Danmarks tredjestørste med 750.000 læsere og over 400.000 i oplag. Men derfor modtager hun alligevel mange kedelige idéer, skåret efter denne skabelon: Jeg kender et gammelt interessant menneske – vi laver da et portræt.
»Altså, jeg kan tapetsere hele huset med de forslag. Det er en rygrads-idé. De undervurderer produktet, og jeg bliver tilbagelænet.«

Også Tipsbladet klager over slappe ideer.
»Der er rigtigt gode idéer imellem, men jeg bliver tit bare irriteret,« siger Thomas Færch Kvist, ansvarshavende chefredaktør.
»Jeg får ofte forslag om interview med en fodboldspiller, vi selv kunne snakke med. Hvis vi skal købe noget freelance, skal det være noget, vi ikke lige så godt kan producere selv.«

Problemet er, at mange idéer alene udspringer af journalistens eget liv og ikke af viden om emnet. Ulla Johanne Johansson er redaktør for magasinerne Forældre & Børn Gravid, Forældre & Børn Baby samt netportalen Mama.dk.
»Freelancerne tager udgangspunkt i, at de selv har fået små børn eller er gravide. Og det må de rigtigt gerne, men de tror ofte, at de kan skrive om graviditet og børn alene på deres personlige erfaring. Men der skal også være research og ny viden. Og det glipper ofte.«

ER AFTALEN FØRST I HUS og artiklen afleveret, kaster nogle freelancere nærmest stoffet fra sig.
»Jeg bryder mig ikke om, når skribenten siger: "Her er artiklen. Du kan gøre med den, hvad du vil!" Jeg forventer nidkærhed og interesse over for stoffet. Det må også være i kildernes interesse,« siger Camilla Lindemann, Femina, IN og Psykologi.
Mange redaktører klager desuden over, at journalister har deres helt egen opfattelse af videre-udnyttelse. En historie solgt til Ældre Sagen kan da også sælges til Familie Journal…
»Jeg købte engang en historie baseret på en ny bog. Kort efter stod den også i et konkurrerende medie. Smart. Men hvis jeg entrerer med den freelancer igen, må jeg understrege, at historien kun er til mig,« fortæller Jesper Bo Bendtsen, redaktør, Helse.
Eller som Esben Sylvest, Penge & Privatøkonomi, fortæller:
»Jeg fik en artikel med et udtryk, der ikke helt matchede fagterminologien. Jeg googlede det og fandt kun ordet ét sted: Journalisten havde skrevet stort set den samme artikel til et andet medie sidste år…«

Og så er der de freelancere, der er så smarte, at man tror, det er løgn.
»En freelancer solgte os en historie om et badeforhæng,« fortæller Anna-Lise Aaen, idényt.
»Vi modtog et styk badeforhæng til fotografering, en faktura på honoraret plus næsten 1.500 kr. til indkøb af materialer. Men jeg kunne ikke se, at det badeforhæng kostede 1.500 kroner.«
Tre uger senere ringede freelanceren igen.
»Hun bad, om hun måtte hente sit badeforhæng for "det var jo lavet i de mål, der passede i hendes lejlighed…"« •

Øjvind Hesselager oplyser, at han fejlagtigt havde stavet magasinet IN "Inn". Det blev rettet af Camilla Lindemann, IN.