SOMMERNUMMER. Vi på Cosmopolitan-redaktionen læste med stor interesse jeres sex-tema i forrige nummer. Og blev meget forundrede over, at vores eget fagblad vil lægge spalteplads til en så ensidig og fordomsfuld form for journalistik.
Flere gange henvendte Journalistens journalister sig til redaktionen og fik hver gang et pænt nej tak til at deltage i artiklen. Vi forklarede, at Cosmo er et magasin, der kan uendeligt meget mere end at skrive sexguides, og vi derfor ville være kede af at blive sat i bås som et 'sex-magasin'. Bevares, vi bruger selvfølgelig tre-fire sider på det i hvert nummer. Ud af cirka 95 redaktionelle sider. Det ville vel svare til at definere Politiken ud fra ATS-spalten. Eller DR1 ud fra Hokus Krokus.
Lad mig opridse nogle af de emner, Cosmo har behandlet de seneste to år:
Prostitution, unges ensomhed, jalousidrab, den nemme adgang til lykkepiller, fedmeepidemien, kvindevold på tv, æresdrab, de farlige skønhedsklinikker – nåja, og så var det faktisk Cosmo, der afslørede statsministerfruens falske Louis Vuitton-taske. En historie, som alle andre medier i landet løb med – og løb helt galt med. Vores artikel huskede nemlig den vigtigste detalje i hele kopi-sagen: Nemlig at terrororganisationer som Al Qaeda finansierer sit arbejde via kopivare-produktion – ifølge rapporter fra EU og Interpol. Ingen andre danske medier valgte at bringe den vinkel.
De fleste af ovenstående emner er nogle, de danske nyhedsmedier bliver rost (og nogle gange prisbelønnet) for at dække, mens det tydeligvis går fuldstændigt upåagtet hen, når kilderne er citeret på glittet papir. Og det er derfor, det er så flad en fornemmelse endelig at blive ringet op af sit fagblad – og så blive bedt om at tale om sex-guides.
Jeg glæder mig til den dag, mit fagblad vil begynde at beskæftige sig med min del af den journalistiske branche. Ikke bare som en sommerkuriøsitet, når alle tænkelige facetter af nyhedsmedierne er blevet behandlet fra 1.000.000 forskellige vinkler, men som en ligeværdig, progressiv, kreativ og ikke mindst succesrig del af det danske mediebillede. Hvem ved, måske kunne de plagede nyhedsmedier lære noget om historiefortælling, læserforståelse og ideudvikling af kollegerne bag de glittede forsider? /

Kristine Høeg, redaktionschef/ Deputy Editor, Cosmopolitan

SVAR. Kære Kristine Høeg. Jeg kan forstå på dit indlæg, at den 'rigtige vinkel' på Cosmopolitan er, at I er et progressivt, kreativt, succesrigt medie, der kan lære andre tabermedier en masse om historiefortælling, læserforståelse og ideudvikling. Ellers vil I ikke være med. Det er sjovt nok den vinkel, de fleste redaktører mener, at vi bør anlægge på netop deres medie. Når vi så ikke lever op til ønskerne, er vi uhæderlige, fordomsfulde etc. Nu handlede artiklen i Journalisten ikke specifikt om Cosmopolitan. Vi lavede en guide til sexguides, som fokuserede på præcis det, du efterlyser: Ideudvikling, visuel og sproglig formidling og at sætte sig i læsernes sted. Her fandt vi det naturligt at ringe til Cosmopolitan, fordi sexguides er en så central del af jeres redaktionelle koncept, såvel i Danmark som internationalt. I banker altid til jeres sexguide på forsiden øverst til venstre med en stor rubrik. Samtidig var Cosmopolitan en frontløber internationalt, når det gælder om at skrive direkte om sex til unge kvinder. Det kunne næste virke, som om I er flove over det? Vi talte i stedet med Cosmopolitans redaktør i Sverige, som gerne delte ud af sine erfaringer om eksempelvis det rigtige emnevalg. /

Jakob Elkjær, redaktør, Journalisten