I år kan en kvinde vinde

Det er 17 år siden en kvinde vandt Kreds 1-prisen Kristian Dahls Mindelegat. Men i år er odds'ene gode med 3 kvindelige nominerede ud af 5. Antallet af indstillede kvinder er næsten fordoblet.

Det er 17 år siden en kvinde vandt Kreds 1-prisen Kristian Dahls Mindelegat. Men i år er odds'ene gode med 3 kvindelige nominerede ud af 5. Antallet af indstillede kvinder er næsten fordoblet.

Med en kritisk bagside i fagbladet Journalisten skabte Politiken-journalisten Ditte Giese en gang markedsføring for journalist-prisen Kristian Dahls Mindelegat. Hun beklagede, at kvindelige vindere nærmest var en historisk begivenhed, og at prisen generelt tilgodeser den afslørende nyhedsjournalistik.

Jamen så indstil dog hinanden, kvinder, lød det efterfølgende fra Kristian Dahl-udvalgets formand Lykke Wiborg. Og det hjalp. Hvor der sidste år var indstillet 28 mænd og 9 kvinder, var der i år indstillet 29 mænd og 17 kvinder. Og selve i selve nomineringerne tager kvinderne altså prisen med 3 ud af 5.

De nominerede til prisen er følgende:

  • Nina Vinther Andersen for bogen 'Vores piller', hvor hun klarlægger det komplicerede samspil mellem læger, forskere, myndigheder og medicinalindustri.
  • Erik Holm, Ingeniøren, for gennem flere år at dække og afdække interesserne bag det kommende indkøb af nye kampfly.
  • Line Holm Nielsen, Berlingske Tidende, for hendes tendens-reportager om fattigdom, vold, finanskriser, boligbobler og systemfejl.
  • Simi Jan, TV2 og Politiken, for hendes dækning af Pakistan.
  • Morten Frich, Berlingske Tidende, for sin artikelserie om bandekrigen.

Vinderen udpeges tirsdag den 9. marts og selve legatet på 15.000 kroner uddeles ved et åbent arrangement torsdag den 25. marts kl. 15.00 i Journalistforbundet, Gl. Strand 46, Kbh.

1 Kommentar

Lene Aarup
2. MARTS 2010
Re: I år kan en kvinde vinde

Det er meget fint, at Journalisten skriver en historie, der handler om køn. Man har derfor grund til at tro, at Journalisten tager ligestillingsspørgsmålet alvorligt, siden kategorien kvinder beretter til en historie.

Det ville være fint, hvis der også var mere ligestilling blandt bloggerne, da jeg kan konstatere, at kun fem ud af 21 bloggere er kvinder.

Jeg ved ikke, om bloggerne er blevet headhuntet af Journalisten, eller om de selv har meldt sig, men er der virkelig ikke flere kvinder, der har noget på hjerte? Det lader ovenstående artikel da i hvert fald til, at der er. Eller hvad er årsagerne til den store uligevægt?