Ny strategi, nye blade, nyt hovedkvarter og en ambition om at sætte ny rekord i overskud. Ugeblads-koncernen Aller Press støver selvopfattelsen af og kaster sig over et attraktivt magasin-marked …

Hvorfor er det nu lige, at der bliver solgt så ufatteligt mange ugeblade i Danmark?

»Fordi de rammer både hjertet og underlivet. De skildrer kort sagt vigtige dele af vores måder at være mennesker på,« siger ugebladseksperten Lars Kabel, der er lektor ved Danmarks Journalisthøjskole og i 2001 var medforfatter til bogen 'Den glade journalistik – om mediernes dækning af de kendte'.

»Mange har den holdning, at ugebladene skriver om mindre værdigt stof end krig og politik og økonomi. Jeg er helt uenig. De dækker et almenmenneskeligt behov for sladder. De bringer os på omgangshøjde med de kongelige og de kendte. Og de gør det godt. Meget professionelt,« siger Lars Kabel.

De kunne næppe være mere enige hos Aller Press, hvor de gennem fem-seks generationer har dækket de fleste af de behov, Lars Kabel omtaler. Det er 127 år siden, Illustreret Familie Journal udkom første gang, og Familie Journalen er fortsat Danmarks største ugeblad med et oplag på godt 228.000 eksemplarer. I dag udgiver Aller-koncernen en bred vifte af ugeblade og magasiner – om alt fra biler, både, bikinier og broccoli til bækkenløsninger, babes og berømtheder. Med 70 procent af det danske ugebladssalg indtager Aller en helt dominerende stilling på et meget lukrativt marked.

Den plads viger de ikke fra, selv om Aller nu skifter bladstrategi.

»Vi er en virksomhed fyldt med stærke mærkevarer. Vi har gode medarbejdere og en sund økonomi. Vi har haft 25 års uafbrudt vækst, afløst af en periode, hvor vi har været lidt for defensive og selvtilstrækkelige. Nu laver vi et historisk taktskifte, hvor vi gør op med vores selvforståelse som ugebladskoncern. Vi vil fortsat være markedsleder på ugebladsområdet, men vi vil i højere grad udvikle magasiner til bestemte målgrupper,« siger Per Ingdal, forlagsdirektør i Aller Press.

»Det er et attraktivt marked, der tidligere har været præget af spredte entreprenører, men nu er i en modningsfase. Omkostningerne til at lave magasiner er gået ned. Det er en kombination af, at prisen på journalistik er faldet, og at den teknologiske udvikling har gjort produktionen meget billig. Omvendt er folks vilje til at betale for den slags blade stigende.«

– Hvad går den nye strategi konkret ud på?

»Uden at afsløre statshemmelighederne kan jeg sige, at vi nu og fremover vil udsende magasiner, der fylder huller ud i et marked, vi deler med Egmont, Bonniers og Forlaget Benjamin. Vi vil primært ind og have fat i helt nye kunder – folk, der ikke i forvejen køber magasiner, eller kun gør det meget sporadisk« siger Per Ingdal.

I januar relancerede Aller månedsmagasinet Nyt om Biler til en forhøjet pris og med forventninger om en oplagsstigning på mindst 50 procent. Den 16. februar ramte det nye kvartalsmagasin Psykologi gaden. Den 8. marts udkom skønhedsmagasinet Looks, og den 29. marts sender Aller kvindebladet Q ud for at trække kunder i kioskerne. Det er et månedsblad med en blanding af hård og blød journalistik, bygget op om chefredaktøren Pernille Aalund.

Tiltaget er et opgør med en meget konservativ udgivelsespolitik og et lidt støvet image som branchens Forsigtig-Per.

»Det er et skift fra en defensiv til en offensiv strategi. Tidligere lancerede vi ét nyt blad om året og havde en politik, hvor vi mest dækkede flankerne af. Da Egmont for eksempel startede HER&NU, fulgte vi efter med KIG IND. Og da Forlaget Benjamin kom med Okay, slog vi til med Hot. Med den nye strategi bliver vi mere aggressive og villige til at tage chancer,« siger Per Ingdal.

– Og så lukker I vel de nye blade igen, hvis de ikke giver kasse?

»Ja. Nok har vi rigtig mange penge på bankbogen, men det er klart, at vi lukker dem, hvis de ikke kører.«

– Jeg går heller ikke ud fra, I tager så mange chancer, at I kommer til at slagte den gulvkalv, som ugebladene er?

»Nej, ugebladene er stadig Allers hjerteblod. Hvis du tager Familie Journalen, så sælger vi næsten en million eksemplarer om måneden. Det er det tal, du skal tage, hvis du vil sammenligne med et månedsmagasin, og der er ingen månedsmagasiner, der sælger over 100.000 eksemplarer. Som enhver ved, er de første eksemplarer de dyreste. De sidste er dem, man tjener penge på, og vi tjener rigtig mange penge der.«

Det er halvandet år siden, at den administrerende direktør Pål Thore Krosby blev hentet fra Radio 1 i Norge, og Allers egen Per Ingdal blev forfremmet til forlagsdirektør. De to blev sat i spidsen for Aller Press og står også bag planerne om at udskifte den skramlede og småtarvelige kolos af et hovedkvarter på Vigerslev Allé i Valby med et nyt moderne bladhus. De leder i øjeblikket efter en egnet grund i Københavns-området mellem Tuborg Havn og cirka Fisketorvet.

– Skal I så bygge sådan et funky palads, der viser, hvem der styrer?

»Nu bygger Aller ikke paladser. Men vi vil gerne bygge et stort flot bladhus, som er attraktivt for vore medarbejdere. Og det må gerne sende et signal om, at vi på én gang er en god og solid arbejdsplads og en milliardkoncern,« siger Per Ingdal og tilføjer lidt mere købmands-agtigt:

»Men måden at blive rig på er at bruge færre penge, end du tjener. Se på Aktuelt. De byggede stort og flot på Kalvebod Brygge, men det bragte dem ikke ind i det nye årtusinde.«

Per Ingdal holder dog kortene tæt til kroppen, når man spørger om den økonomiske ramme for byggeriet. Der er trods alt stadig ting, Aller går meget stille med.

Det gælder nu ikke den store økonomi. Nok er Aller et gammelt familieforetagende, og nok er de med deres snak om 'rettidig omhu' mediebranchens svar på A.P. Møller, men Allers to direktører læner sig trods alt mere op af det slogan, som KIG IND for nylig blev forsynet med: Mere action – mindre mormor.

»Vi har en ambition om at lave et rekordstort overskud i år. Vi havde 60 millioner kroner i underskud før skat i regnskabsåret 2001/02, da vi etablerede nyt trykkeri i Høje Taastrup. I 2002/03 havde vi et plus på 50 millioner kroner, men der var stadig et efterslæb fra trykkeri-investeringen. Nu har vi fået styr på trykkeriet, og i år går vi efter et overskud på minimum 125 millioner kroner før skat. Det vil i så fald være rekord for Aller Press,« siger Per Ingdal.

Under mistanke

Mandag den 8. marts, da Allers nye skønhedsmagasin Looks blev sendt på gaden, sendte Konkurrencestyrelsen sine folk på razzia hos Aller og Egmont. Der var mistanke om, at ikke alt i de to bladhuse var i den skønneste orden.

Konkurrencestyrelsens besøg skyldtes Aller og Egmonts rabat-systemer over for annoncører. De to virksomheders annoncør-pakker bærer forskellige navne, men prislisterne er ens helt ned i detaljen. Hvis de to koncerner bevidst har afstemt deres rabatter, er det i strid med Konkurrenceloven.

»Det ligner den form for prisdannelse, vi har set på benzin-markedet, men med mindre vi finder konkrete beviser, er det meget svært at vurdere, om det er tilfældigt eller noget, de har aftalt,« siger Sven Westh, kontorchef i Konkurrencestyrelsen.

– Hvis rabatterne er aftalte og dermed ulovlige, er det mest sandsynlige så ikke, at de for eksempel bare har ringet til hinanden, og at I aldrig finder nogle beviser?

»Jo, det er det vel nok. Men der kan lige så vel være tale om, at Egmont som den mindste af de to har indrettet deres rabatter efter Aller, og det er der ikke noget ulovligt i,« siger Sven Westh.

Ifølge kontorchefen er det ikke underligt, at Konkurrencestyrelsen har et vågent øje til de to ugebladskoncerner. Aller og Egmont har praktisk talt delt det danske ugebladsmarked mellem sig. Aller sidder på 70 procent, Egmont på de resterende 30.

»Deres besøg varede seks timer og var helt udramatisk, og det er kun naturligt, de holder øje med aktører, der dominerer et marked. Nu er de ved at undersøge, om der er basis for at rejse en sag, men vi har ingen forventning om, at de finder noget kritisabelt,« siger forlagsdirektør Per Ingdal fra Aller.

Aller Press og Egmont har tidligere været på kant med Konkurrenceloven. I 1999 klagede supermarkedskæden Netto I/S over de to koncerner, og i den sag fandt Konkurrencestyrelsen, at ugebladsgiganternes fremfærd over for Netto var 'samordnet praksis', og at 'selskabernes adfærd er udtryk for misbrug af en kollektiv dominerende stilling'.

– Har I aftalt at dele ugebladsmarkedet med Egmont?

»Nej, og jeg vil ikke kommentere Netto-sagen, da den ligger før min tid som direktør. Hvad rabatterne angår, er der tale om ens officielle prislister. Hvis vi ændrer vores rabatter, gør de andre bladhuse det samme, fordi annoncørerne kræver ens minimumsrabatter. Men derudover er det muligt at forhandle sig til individuelle rabatter,« siger Per Ingdal.

– Så er der måske tale om fredelig sameksistens?

»Heller ikke. Alle kan vist se, at vi konkurrerer blodigt med de øvrige bladudgivere, og det mest interessante er da altid at finde ud af, hvordan vi nakker de andre,« siger forlagsdirektøren.

Blade i Aller Press

Ugeblade:

Billed-Bladet: 194.000

Familie Journalen: 228.000

Femina: 90.000

KIG IND: 97.000

SE og HØR: 197.000

Ude og Hjemme: 177.000

Ugebladet Søndag: 104.000

Øvrige magasiner:

Månedsmagasinet IN : 42.000

Nyt om biler: 14.000

Mad og Bolig: 53.000

Bazar: 33.000

Isabellas: 44.000

Antik & Auktion: 21.000

Nye blade: *

Psykologi: 15.000

LOOKS: 15.000

Q: 30.000

Afrundede oplagstal for 2. halvår 2003.
Kilde: Dansk Oplagskontrol.
* Oplagstal anslået af Aller Press.