VISE. (mel.: "Når vinteren rinder i grøft og i grav")

Som barn var jeg nærmest en uvorn person,
med sko på gik jeg ud at bade.
Så før jeg kom hjem, måtte jeg jo tørre skoen',
jeg fyldte i dem – sig det ikke til no'en –
lidt aviser, lidt held og lidt blade.

I skolen blev jeg ikke regnet for klog,
men mine forældre var glade.
De tro'de, jeg læste i skolens læsebog,
men hvad bragte mon mine safter i kog?
Lidt aviser, lidt held og lidt blade.

Nu var jeg på sporet og følte så småt,
At jeg havde fundet min gade.
Min lykke var gjort, og min fremtid tegned' godt,
for jobbet som bladbud, det kræved' jo blot:
lidt aviser lidt held og lidt blade.

Min første artikel blev solgt for en slik,
jeg skrev om konflikt og ballade
til Rødovre Posten – de syntes, jeg var kvik.
Så skrev jeg lidt mer', og som kunder jeg fik
lidt aviser, lidt held og lidt blade.

Jeg fatted', at TV var fremtidens vej
(helt ærligt, jeg skrev som en spade),
nu si'r man, at fjernsynets nyhedsstar er mig,
og kilderne har jeg, for her bruger jeg
lidt aviser, lidt held og lidt blade.

Men pressen er presset og vækstkurven slet,
prognosen den fladeste flade.
Så jeg ta'r min chance og går på internet.
Idéerne henter jeg fra (det er leth)
lidt aviser, lidt held og lidt blade.

Den IT-forretning, hvori jeg får part,
har hjemsted på en esplanade,
hvor andre som jeg scorer mindst en milliard,
så bli'r man sgu ydmyg og husker sin start:
lidt aviser, lidt held og lidt blade. •

Vagn Simonsen, journalist