Offentlighedslov

”Hykleri” og ”nyrehug til kritisk journalistik”: Mediechefer i hård kritik af nyt lovforslag

Chefredaktør mistænker regeringen for at snige en markant stramning af offentlighedsloven ind ad bagdøren

Det var en både målløs og paf chefredaktør for Jyllands-Posten, der her til morgen kunne læse om regeringens nye forslag til en ændring af offentlighedsloven i Altinget.

Til Marchen Neel Gjertsens store overraskelse er der nemlig langtfra tale om den lempelse af loven, som regeringen lagde op til i forbindelse med Minkkommissionens rapport før sommerferien. Tværtimod.

”Det sidste jeg hørte på åbenhed og offentlighedsloven var, at regeringen faktisk var på vej til at lempe reglerne. Så jeg blev noget paf over at høre, at de nu vil stramme op. Det måtte jeg læse en ekstra gang,” siger hun til Journalisten.

Hun kalder lovforslaget absurd og et skridt i den helt forkerte retning.

”Én ting er regeringens totale hykleri – dét må de om. Men jeg er virkelig ærgerlig over, at det igen er et skridt i retning af mere lukkethed. Vi har bestemt ikke brug for flere gummiparagraffer, man kan afvise aktindsigt med,” fastslår chefredaktøren.

En ladeport for afslag

Konkret vil regeringen med ændringen af loven gøre det lettere for myndigheder at lade være med at give aktindsigt til privatpersoner, hvis der er mistanke om chikane af offentlige myndigheder. Det gør man blandt andet på baggrund af flere sager, hvor offentligt ansattes navne er blevet lagt frem på grund af privates aktindsigtsanmodninger.

Men lovforslaget rummer så meget elastik i formuleringerne, at eksperter i medieret og forvaltningsret udtrykker bekymring for, at det bliver betydeligt nemmere at afvise aktindsigt. Og den bekymring deler både Dansk Journalistforbund og de mediechefer, Journalisten har talt med.

”Hvis det her gennemføres, vil det være et nyrehug til muligheden for at lave kritisk journalistik, fordi det væsentligt forringer adgangen til aktindsigt. Det er stærkt bekymrende,” lyder det fra Ekstra Bladets chefredaktør Knud Brix.

Samme toner lyder fra Thomas Funding, chef for TV 2 Nyhederne i Odense.

”Jeg frygter, det bliver en ladeport for, at yngste fuldmægtige i den offentlige forvaltning bare kan sidde og give afslag. Det lyder som en gummiparagraf, der kan strækkes og bøjes, og det har vi bare oplevet så mange gange før,” siger han.

Kig i værktøjskassen igen

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) afviser i et mailsvar til Altinget, at lovforslaget har til formål at begrænse pressens eller forskeres adgang til aktindsigt i forvaltningen – det handler alene om at sætte ind over for chikane af offentligt ansatte.

Til det siger Thomas Funding:

”Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner, og jeg er i hvert fald ikke betrygget i, at det, der lægges frem nu, ikke får den konsekvens, at der kan siges nej til ting, der ikke skal siges nej til.”

Knud Brix er enig.

”Måske er det ikke formålet, men effekten vil være en forringelse,” siger han.

Marchen Neel Gjertsen fra Jyllands-Posten går skridtet videre:

”Jeg kan ikke lade være med at mistænke regeringen for ad bagdøren at ville snige en ret markant stramning ind. Det virker som en meget tynd omgang at ville lukke ned for alle med henvisning til de få brodne kar. De må kigge i værktøjskassen igen og se, om der ikke er andre måder at gøre det på, for eksempel ved at behandle personfølsomme oplysninger med større nidkærhed,” siger hun.

0 Kommentarer