»Dansk presses salvelsesfulde farisæere er dybt taknemmelige, fordi de har Ekstra Bladet og SE og HØR«

Forleden åbnede prins Joachim et – givetvis fortræffeligt – »vådeng-projekt« i den sønderjyske marsk. SE og HØRs journalist var sendt af sted med besked om, at han skulle stille prinsen et spørgsmål om dennes udskejelser.

Spørgsmålet blev stillet. Joachim reagerede korporligt og ved – med et sprogligt lån fra en tidlig Far til Fire-film – at kalde vores journalist »næsvis«.

Alt det må prinsen selv ligge og rode med.

Men jeg må sige, at reaktionen fra de øvrige medier kom bag på mig. Jeg troede naivt, at journalistik handler om modet til at spørge om det ubehagelige.

Åbenbart ikke. For af kollegerne fik vi at vide, at vi var trådt over stregen. Trådt over stregen, fordi vi havde stillet det oplagte spørgsmål?

Dagen efter forklarede B.T.s Erik Meier Carlsen sig i en leder:

»Prinsens talsmænd havde jo udtrykkeligt frabedt sig spørgsmål med relation til skilsmissen.«

Og så klapper man bare hælene sammen – eller hvad, Carlsen? Skal artigheden også gælde, næste gang en politiker eller en erhvervsmand beder om ikke at få stillet kritiske spørgsmål? Hvordan kan B.T. så stille kritiske spørgsmål til Peter Brixtofte om hans alkoholforbrug? Brixtofte har da også børn.

Efter min opfattelse var den virkelige skandale ved vådengen, at 30 medlemmer af Dansk Journalistforbund kunne møde op uden at turde stille ét kritisk spørgsmål.

Hvorfra kommer dog denne kollektive beslutning om, at det er vigtigere at fastholde den gode stemning ved et ligegyldigt pressemøde i marsken end at stille de nærgående spørgsmål? Hvilken dag var det, at de danske journalister besluttede at degradere sig selv til kongehusets marketingsagenter?

Det kan da aldrig være en selvstændig journalistisk mission at bevare monarkiet. Derimod må det være en indlysende opgave at berette om det – på godt og ondt. Præcis sådan tænker journalister, når det handler om alle andre autoritetspersoner. Hvorfor så ikke de kongelige?

Og hvad er det for en aparte journalistisk logik, der kan få en studievært til at spørge Ekstra Bladets chefredaktør, om ikke pressen kan udløse monarkiets fald?

Hvorfor tør ingen journalister spørge, om ikke prins Joachim handler i modstrid med monarkiets interesser ved at gramse på 17-årige piger på lurvede provinsdiskoteker?

Tilbage til vådengen. Noget kunne tyde på, at B.T. alligevel ikke fandt SE og HØR-spørgsmålet helt vanvittigt. For sørme om det ikke næste dag fik hele forsiden og tre sider inde i avisen. Naturligvis under et forkølet dække af, at B.T. fører en presseetisk diskussion.

Sandheden er en anden. Nemlig den, at dansk presses salvelsesfulde farisæere er dybt taknemmelige, fordi de har Ekstra Bladet og SE og HØR.

Problemet for de »pæne« medier er, at det også dér klør i fingrene. Man ved, hvad læserne gerne vil have (men som de ikke vil indrømme, at de gerne vil have). Og så er det jo godt, at man kan hidkalde de slemme blades redaktører til at agere figenblade i den ene mere søgte debat efter den anden.

Jeg stiller altid gerne op og forsvarer SE og HØR. Blot undrer jeg mig over dobbeltmoralen hos dem, der vil give den i rollen som de evigt dydige, men som alligevel – med forargelsen som alibi – viderekolporterer de historier, vi andre har gravet frem.

Tag nu bare B.T. En avis, der under chefredaktør Ullums selvretfærdige, klæge styre har gjort det til at salgsargument at være moralens vogter. I dagene efter skilsmissen messede Ullum, at han ikke ville give sin læsere detaljer om skilsmissens årsager.

Fint, Ullum, så lad dog være.

Men hvad ser man så? En B.T.-forside, hvor eksperter (!) råder Joachim til at tage sig sammen. Som B.T. skriver: »Han render rundt og spiller kong smart.«

Undskyld mig, men er den artikel ikke baseret på de selv samme detaljer, som B.T. mener tilhører privatlivets fred. Eller hvad?

Der er noget, jeg slet ikke forstår. Altså bortset fra, at dobbeltmoralen har kronede dage – og at visse journalister er mere bovlamme og behagesyge end nogensinde.

* Henrik Qvortrup er chefredaktør på ugebladet SE og HØR.