Hvis journalistik drejer sig om hurtig nyhedsformidling, er det uforståeligt, at man først efter en lang indledning finder ud af, hvad og hvem sagen drejer sig om.

I radio og tv præsenteres nu flere og flere nyheder, som indledes med lange lyriske indlæg, inden man når til pointen: Nyheden.
Det er, som om vi skal udsættes for en meningsløs og irriterende gætteleg.

Når værten indleder med at sige noget i retning af: Hun var en af verdens største. Hendes stemme fødes højst én gang i hvert århundrede. Hun var stjernen over alle andre. Men hun blev også påvirket af det stofmisbrug, som ødelagde mange af hendes kollegers karriere. De seneste år gav en lang række af koncert-skuffelser for hendes tusindtallige fans. Whitney Houston – og det er hende, jeg taler om – døde på Beverly Hilton Hotel i Los Angeles i nat …

Hold da helt op, hvor er det irriterende. Hvorfor kan man ikke vende op og ned på al den snak og indlede med at fortælle nyheden: Whitney H er død.
Ja, selv lederskribenter er nu faldet for dette irriterende modelune.

Forleden kunne jeg i min gamle avis, Dagbladet (16. feb.), læse følgende under overskriften "Væk med felterne":
"Gennem en årrække har kommuner landet over nedlagt dem. Eller ladet dem forsvinde. Forfalde. Beboere, forældre og foreninger har klaget, men det har ikke rigtigt hjulpet, for argumentet var for godt: Det er sikrere, at de ikke er der! Det drejer sig om fodgængerfelter …"

Da jeg i sin tid var elev på Dagbladet, lærte vi, at der skulle være en kontant nyhed for hver 15 ord. Nu er den anonyme lederskribent (abb) oppe på det tredobbelte antal ord, inden man finder ud af, om det drejer sig om bandereklamer, skolelukninger eller fodgængerfelter.

Jeg véd godt, at det er langt under 10 procent af læserne, der læser lederen. Måske fordi det ofte også er et gætteri at finde ud af, hvem der har skrevet den.
Men fortæl mig visdommen i at holde folk hen i uvished i længere tid, før man kommer til sagen.

Er det virkelig blevet en ny trend i dansk journalistik, at man skal holde folk hen med snak så længe som muligt – inden man afslører nyheden?
Og mener man på journalistuddannelserne virkelig, at travle mennesker synes, det er fedt, at man skal vente og vente på at få den konkrete nyhed?

– Svend Erik Hovmand, tidligere minister