search

Hvorfor provinsen?

Journalisten.dk spurgte, hvorfor i alverden tre unge journalister har valgt at arbejde på en ugeavis i Varde.

Journalisten.dk spurgte, hvorfor i alverden tre unge journalister har valgt at arbejde på en ugeavis i Varde.

De unge flygter fra provinsen og lokalaviserne, som var det pest med kolera på. Eller, det troede vi i hvert fald her på Journalisten.dk. Men så kom der en mail fra det yderste Vestjylland. På Ugeavisen Varde udfordrer en redaktør og to journalister myten om de grå eminencer i lokalpressen – redaktøren Kim Stagaard er 36 og de to journalister, Karina Øhlenschlæger og Nina Wolff, er begge 27 år gamle.

Journalisten.dk tog Københavnerhatten på og spurgte, hvorfor de tre havde valgt at slå sig ned i Varde.

»Jeg arbejdede som freelancer, blandt andet for forskellige ugeblade, inden der gik familie i den. Og så fik jeg tilbuddet om at blive redaktør her i Varde. Og jeg indså pludselig, at jeg aldrig havde arbejdet journalistisk med min hjemby før,« siger redaktør Kim Stagaard til Journalisten.dk. Han bor nu ifølge sin egen opmåling 114 meter fra redaktionen.

Fælles for de tre på redaktionen er, at de er opvokset i eller i nærheden af Varde. For journalisten Nina Wolff var det i høj grad familien og rødderne i lokalområdet, der trak i hende.

»Når man kommer i den alder, hvor man får børn, er dette her et godt sted at være. Man kan rent faktisk få en plads i institutionerne til sit barn herovre,« siger hun, og smilet når helt fra vestkysten, gennem røret og ind på Journalistens redaktion i indre København. Varde var et oplagt valg for hende og hendes mand, da han blev tilbudt job i Forsvaret.

Men hvad med spændingen, spørger københavneren? Hvad med dramaet i hovedstadens medieverden?

»De store dagblade er hypede. I lokalpressen er der langt større frihed og indflydelse – vi er for eksempel også med til at sætte avisen op,« siger Nina Wolff, der brugte sin praktiktid hos Jyske-Vestkysten i Esbjerg.

»Lokaljournalistik er meget varieret stofområde. Den ene dag er du ude at dække en stor finansmands konkurs, den næste dag står du nede i børnehaven og spørger, om pølserne smager godt,« siger hun.

Ugeavisen Varde bliver husstandsomdelt til omkring 27.000 mennesker i den nye Varde Kommune.
»Jeg tror faktisk, de skelede til vores dækningsområde, da de skulle lægge kommunerne sammen for nogle år siden,« siger redaktør Kim Stagaard, der har siddet på avisen i seks år. For ham var det ikke et bevidst valg, at redaktionen skulle være en ung én af slagsen – han har sådan set bare taget de bedste ansøgere. Da han sidste gang skulle besætte en stilling, i august i år, lå der 60 ansøgninger på hans skrivebord.

»15-20 af ansøgerne kunne indgå direkte på redaktionen,« siger Kim Stagaard. Men det blev Nina Wolff, der fik jobbet. Hun afløste en medarbejder, der gik på efterløn.

»Det, at vores redaktion er så ung, spiller helt sikkert ind på vores prioriteringer og stofvalg. Vi er stadigvæk en avis, der skal skrive om alt, men yngre øjne gør en forskel. Man kan godt have en yngre vinkling på et modent stofområde,« siger han.

Den unge redaktion har for eksempel gjort, at avisen har intensiveret dækningen af uddannelsesområdet. Varde er en mellemstor provinsby (hvis man spørger i Varde, i hvert fald) med flere ungdomsuddannelser, og de unge er godt stof. Kim Stagaard fortæller om et initiativ, den lokale ungdomsskole har sat i værk.

»Det lykkedes dem at holde fester, hvor der kommer op til tusinde unge, uden at nogen af dem rører en eneste dråbe alkohol. Hvis nu vi havde siddet tre gamle røvhuller her på redaktionen, havde arrangementet måske fået en foromtale på fire linjer og så slut. Men nu tager vi i stedet fat i de unge, for eksempel dem, der skal optræde til festerne. Vi har viljen og ideerne til at gå ind i de her miljøer,« siger Kim Stagaard.

Varde er også ramt af det aldersvakuum, som mange andre jyske provinsbyer lider af. Der er unge mennesker, ja ja, men når de er færdige med ungdomsuddannelserne, tager de måske på universitetet i Aarhus eller København. Og de vender først tilbage, når de begynder at komme i den familiemodne alder. Billedet er lidt forsimplet, men ikke uden sandhed, fortæller Kim Stagaard. Det betyder dog ikke, at byen er død.

»Varde er større, end mange Københavnere lige tror. Her er både biograf og gågade. Og det er ikke helt rigtigt, at der ikke er nogen på min alder i byen,« siger 27-årige Nina Wolff.

Alligevel vækker det lidt opsigt, at Kim Stagaard har valgt at ansætte to unge kvinder til sin redaktion. Han har måttet døje med et par sarkastiske kommentarer rundt omkring i byen, fortæller Nina Wolff.

»Man kan også mærke, at folk skal liiiige se én an. Det er jo trods alt Vestjylland. Folk skal vænne sig til, at der kommer en ung, blond pige fra lokalavisen, når de nu var vant til en ældre, gråsprængt herre,« siger hun.

Selvom Kim Stagaard har måttet høre en kommentar eller to om sit valg af ansatte, mener han stadig, at den direkte kontakt med læserne er en af de største forcer ved lokaljournalistik.

»Vi har fingrene nede i skidtet – der er kontant afregning, når du møder folk på gaden. Det er ikke ligesom for eksempel Ritzau, hvor du sender en artikel ud uden at få tilbagemeldinger. Vi har også fingrene nede i guldet: Når vi har skrevet noget relevant, er vi i høj grad med til at sætte dagsordenen.«

Rettet 18. oktober: Som freelancer arbejdede Kim Stagaard ikke for dagblade, men ugeblade.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen