Der er gået elastik i rubrikker. Både udenlandske og danske aviser leger med berettende rubrikker, der udfordrer læserne. Vi vil af med cirkusdansk og udråbermentalitet i rubrikkerne, siger Politikens chefredaktør.

RUBRIKKULTUR. »Hvem myrdede Anna Lindh?« spørger Politiken på forsiden den 12. september 2003. Den svenske udenrigsminister er netop død, og den halve verden undrer sig over, hvem der kunne stikke den smilende, blonde minister til døde.

12 dage senere spørger avisen igen læserne. Denne gang med rubrikken Strømsvigt: Strømmen gik, men hvem svigtede?

Udenlandske aviser kan også finde på at udfordre læserne. Den 29. januar i år er den øverste halvdel af den engelske avis The Independent chokerende blank – helt hvid. Kun spørgsmålet Whitewash? – efterfulgt af The Hutton Report – byder læseren ind i historien om rapporten, der frifandt den engelske regering for skyld i våbeneksperten David Kellys selvmord.

De tre forsider bryder med et gammelt journalistisk dogme: En rubrik må ikke spørge. Andre dogmer om, at rubrikker skal være korte, entydige og uden tegn, står også for fald.
Den 5. oktober 2003 bringer Politiken på forsiden af PS-sektionen en rubrik, der fylder hele siden, indimellem garneret med små portrætter af de terrorister og terrormistænkte, som artiklen omtaler. Rubrikken begynder På overfladen levede den syriskfødte brugtvognsforhandler Imad Eddin Barakat Yarkas en tilforladelig tilværelse i Madrid… og den kommer rundt om både Bin Laden og andre arabiske berømtheder, inden historien fortsætter på næste side i almindelig brødtekst.

Generelt er rubrikkerne på Politikens forside blevet mere nuancerede og længere, forklarer chefredaktør Per Knudsen. Derfor må de nødvendigvis også ned i punktstørrelse.
Forenklede rubrikker, der ikke leder ind til kernen af historien, trætter Per Knudsen.

»Vi gør op med det, jeg kalder cirkusdansk og udråbermentalitet. De meget korte rubrikker er et levn fra dengang, da drenge solgte aviser ved at råbe på gadehjørnerne. Når de redigerende bruger meget korte ord som top, chef og boss, får læseren svært ved at forstå helheden. Den slags rubrikker har det med at lukke sig om sig selv,« siger Per Knudsen.

Han mener, at det er en dårlig vane, når redigerende bruger lang tid på at finde korte rubrikker, der kan udfylde et hul med fire ord.

»Ofte dækker de ikke indholdet. Så hellere en, der er længere og umiddelbart forståelig, og som ikke er pumpet op ud over, hvad artiklen kan bære,« siger Per Knudsen.
Om Anna Lindh-forsiden siger han, at den bevidst gør op med, at rubrikker ikke må stille spørgsmål.

»Den traditionelle rubrik ville sige, at politiet var på bar bund, men alle var optaget af spørgsmålet: Hvem myrdede Anna Lindh? Vi er lært op med, at vi skal bringe svaret, men mange artikler opstiller dilemmaer, som der ikke findes korte svar på. Kravet om korthed må ikke blive en spændetrøje,« siger Per Knudsen.

Dagbladet Information eksperimenterer grafisk på forsiderne med lange, flertydige rubrikker.

Den 26. august 2003 bringer avisen en rubrik i syv dæk med røde udstregninger, der skal vise mediernes og forsvarets skiftende udlægninger af en skudepisode i Irak. Danske soldater dræbte en kollega og to irakiske fiskere.

1. Dansk soldat dræbt i skudveksling med irakere.

2. Dansk soldat dræbt af vådeskud under kamp med irakiske tyve.

3. Dansk soldat dræbt af sine egne, fordi han blev forvekslet med ubevæbnet irakisk fisker.

»Vi ville vise uoverensstemmelserne mellem det, magthaverne siger, og det, der er foregået. Og den slags rubrikker bruger vi også som et grafisk element, der skal overraske,« siger nyhedsredaktør Mette Højbjerg.

Forsiden vandt guld i Årets Danske Avissider, som Danske Dagblades Forening står bag.

Andre forsider har brugt mængder af store røde tal som blikfang, på linje med The Independent, Information og Politiken. Eller lange citater, som den 24. marts i år, hvor fire følelsesladede sætninger fra en anbragt dreng udgør rubrikken i rød skrift. Rubrikkerne stiller også flere krav til læserne, erkender Mette Højbjerg.

»Man skal tænke lidt, men vi har altid forsøgt at skrive op til læserne i stedet for ned. Vi kan give flere nuancer og indfange kompleksitet i historierne med de rubrikker,« siger Mette Højbjerg.

I Norge har den førende tabloid-avis Verdens Gang (VG) i et par år brugt berettende rubrikker med flere sætninger og flere farver. Avisen har hvert af de seneste ti år forøget sit oplag.

Sigrid Beate ville ta sitt liv, men drepte sin far i stedet. Nå vil myndighetene skille det fengslede incestofferet fra hendes nyfødte sønn.

Rubrikken fylder VG-forsiden den 14. februar og ledsages af et foto af den blonde mor(der), der ammer sin baby.

»Vi sammenfatter historien i en fortællende form i de lange rubrikker for at få en stop-effekt hos læseren. Vi giver historiens ingredienser og rammen i rubrikken, men vi kan ikke gøre det på hver side. Så bliver det monotont,« siger VGs writing coach, Thorstein Hoff. Den dag Journalisten interviewer ham, bringer avisen et dobbeltopslag med en ti-spaltet rubrik i to dæk om en drabsmand, der ønsker tilgivelse. VG nævner engelske Daily Mail som inspirationskilde.

På det seneste er VGs konkurrent Dagbladet begyndt at kopiere ideen. Søndag den 14. marts trækker avisen i rubrik-elastikken på side 11. En historie om en uheldig vagtmand lancerer avisen således:

Vekteren var hos politiet for å
levere et større ectasy-beslag,
men ble nektet ved skranken.
På vei ut ble han robbet.

I England vækker The Independents rubrikker og forsider opsigt, forklarer redaktør Ian Reeves fra ugemagasinet om journalistik Press Gazette.

»The Independent er mest bemærkelsesværdig, og avisen har bragt en række rubrikker og forsider, der har skilt sig stærkt ud. Især før og under Irak-krigen,« siger Ian Reeves.
Han nævner forsider helt uden rubrikker. En dag bringer avisen tyve spørgsmål om Irak-krigen som rubrikker i forskellige farver på hele forsiden, og en anden dag er der ingen rubrik, men blot et væld af tal i forskellige punktsstørrelser og farver om krigens omkostninger. En idé, som avisen genbruger på en forside, der skal punktere myter om asylansøgere med en mængde fakta og tal.

Ian Reeves ser den nye rubrikkultur som en trend hos få, men modige aviser.

»Forsiderne bliver mere magasinagtige. Hos tabloid-aviserne ser vi også væsentligt større og flere billeder af berømtheder i dag end for fem år siden,« siger Ian Reeves.
Han nævner også, at tabloidavisen Daily Mirror gør sig bemærket med eksperimenterende rubrikker.

»En ret slående forside havde en rubrik, der indeholdt alle oliefirmaernes logoer. Den skulle vise Bushs virkelige formål med at gå i krig med Irak,« siger Ian Reeves.

»Vi har været pionérer ved at udvikle en helt ny type forsider i England, og et vigtigt aspekt er, at vi gør noget radikalt ved rubrikkerne. Næsten hver dag designer vi vores forsider ud fra emnet, så de bliver mere feature-agtige. Med cifrene om asylansøgere gik vi imod den hysteriske asyldebat, men vi kan også finde på at fylde hele forsiden ud med et billede og så bringe en lille rubrik nede i højre hjørne,« siger Ian Birrell, vice-redaktør på The Independent.

Han mener, at læserne vil have mere end traditionelle nyheder.

»Læserne er blevet mere sofistikerede forbrugere, og de kigger efter mere intelligente tilgange til nyhederne. En anden ting er, at læserne får nyheder fra radio, tv og internet, så de allerede kender nyhederne, når avisen udkommer. Det bliver aviserne nødt til at forholde sig til.«

Ian Birrell mener, at eksperimenterne sælger flere aviser.

»Vi sælger flere aviser, når vi udtænker en interessant forside med det rette tema. I februar solgte vi 14 procent flere aviser end i februar sidste år, mens vores konkurrenter gik ti procent tilbage. Vi går frem i et dykkende marked,« siger Ian Birrell.

Han peger på, at en del af fremgangen også kan skyldes, at avisen har lanceret en tabloidudgave.

Journalistuddannelserne herhjemme har bemærket tendensen. På Danmark Journalisthøjskole diskuterer lektor Henrik Berggreen med sine studerende på fagspecialet trykte medier, om de nye rubrikker fungerer.

»Vi bløder op på de gamle, stive rubrikregler og lader os inspirere af Politiken og Information. De studerende har stor lyst til at eksperimentere med rubrikker, og for nylig argumenterede nogle studerende for spørgsmål i rubrikker ved deres hovedopgave,« siger Henrik Berggreen.

På Syddansk Universitet kæder lektor Ebbe Grunwald fra Institut for Journalistik lange rubrikker sammen med føljetonjournalistik.

»Politiken har eksperimenteret mest med narrative journalism, og jeg ser de lange rubrikker som et forsøg på at flytte det fortællende element op i rubrikker og underrubrikker. Det er spændende, men spørgsmålet er, om det holder på sigt,« siger Ebbe Grunwald.

En garvet rotte i rubrikker, Kenn Finkel fra American Press Institute, udtrykker samme forsigtige skepsis. Han underviser amerikanske avisfolk i rubrikker og forsider, og hans råd følger de gamle dyder. Rubrikker skal ifølge Finkel være præcise, aktive og indeholde stærke verber, der udtrykker én klar tanke. Samtidig mener han, at amerikanske aviser har en stærkere tradition for balancerede og mere troværdige rubrikker.

»Måske virker de mindre balancerede rubrikker i britiske aviser, for jeg har hørt, at nogle slet ikke foregiver at være objektive. Men jeg vil ikke anbefale den slags i mainstream-medier i USA, for her er balancen afgørende for avisens troværdighed. På den anden side kan en rubrik som Informations om de ubevæbnede fiskere fungere i nogle tilfælde, men jeg ville ikke gøre det for ofte. En gimmick virker kun, fordi den kan bruges i bestemte situationer. Og de er sjældne,« siger Kenn Finkel.

Men også amerikanske aviser bruger rubrikker med flere sætninger. Som da New York Times sælger en historie om krigsinvalider fra Irak med et nærbillede af en soldat, der genoptræner med sin armprotese. Rubrikken lyder For Some, War Ends. Recovery Begins.

På Den Grafiske Højskole har undervisere og forskere også registreret de anderledes rubrikker og forsider. Karen Margrethe Österlin underviser i grafisk design, og hun mener, at aviserne er tvunget ud i eksperimenter.

»De skal konkurrere med internet-aviser og tv-kanaler, og derfor må de tilbyde noget, der også visuelt går mere i dybden. De er nødt til at markere sig på andre måder, for eksempel ved at være holdningsprægede. Informations idé med at strege ud i rubrikkerne og The Independents hvide forside egner sig netop til holdningsprægede artikler,« siger Karen Margrethe Österlin.

Hun mener, at aviserne skaber sig et særligt image med rubrikkerne. Desuden er mange læsere ifølge Österlin blevet mere krævende, også på layoutområdet.
»Med al den information, der er i dag, behøver jeg ikke stille mig tilfreds med noget, der ikke kommunikerer ordentligt visuelt. Aviserne er nødt til at få sig en kant. I mange år har arbejdet med rubrikker været alt for maskinelt,« siger hun.

*

RUBRIKKULTUR. »HVEM MYRDEDE ANNA LINDH?« spørger Politiken på forsiden den 12. september 2003. Den svenske udenrigsminister er netop død, og den halve verden undrer sig over, hvem der kunne stikke den smilende, blonde minister til døde.

12 dage senere spørger avisen igen læserne. Denne gang med rubrikken Strømsvigt: STRØMSVIGT: STRØMMEN GIK, MEN HVEM SVIGTEDE?

Udenlandske aviser kan også finde på at udfordre læserne. Den 29. januar i år er den øverste halvdel af den engelske avis The Independent chokerende blank – helt hvid. Kun spørgsmålet WHITEWASH? – efterfulgt af The Hutton Report – byder læseren ind i historien om rapporten, der frifandt den engelske regering for skyld i våbeneksperten David Kellys selvmord.

De tre forsider bryder med et gammelt journalistisk dogme: En rubrik må ikke spørge. Andre dogmer om, at rubrikker skal være korte, entydige og uden tegn, står også for fald.

Den 5. oktober 2003 bringer Politiken på forsiden af PS-sektionen en rubrik, der fylder hele siden, indimellem garneret med små portrætter af de terrorister og terrormistænkte, som artiklen omtaler. Rubrikken begynder: På overfladen levede den syriskfødte brugtvognsforhandler Imad Eddin Barakat Yarkas en tilforladelig tilværelse i Madrid… og den kommer rundt om både Bin Laden og andre arabiske berømtheder, inden historien fortsætter på næste side i almindelig brødtekst.

Generelt er rubrikkerne på Politikens forside blevet mere nuancerede og længere, forklarer chefredaktør Per Knudsen. Derfor må de nødvendigvis også ned i punktstørrelse.

Forenklede rubrikker, der ikke leder ind til kernen af historien, trætter Per Knudsen.
»Vi gør op med det, jeg kalder cirkusdansk og udråbermentalitet. De meget korte rubrikker er et levn fra dengang, da drenge solgte aviser ved at råbe på gadehjørnerne. Når de redigerende bruger meget korte ord som top, chef og boss, får læseren svært ved at forstå helheden. Den slags rubrikker har det med at lukke sig om sig selv,« siger Per Knudsen.

Han mener, at det er en dårlig vane, når redigerende bruger lang tid på at finde korte rubrikker, der kan udfylde et hul med fire ord.

»Ofte dækker de ikke indholdet. Så hellere en, der er længere og umiddelbart forståelig, og som ikke er pumpet op ud over, hvad artiklen kan bære,« siger Per Knudsen.

Om Anna Lindh-forsiden siger han, at den bevidst gør op med, at rubrikker ikke må stille spørgsmål.

»Den traditionelle rubrik ville sige, at politiet var på bar bund, men alle var optaget af spørgsmålet: Hvem myrdede Anna Lindh? Vi er lært op med, at vi skal bringe svaret, men mange artikler opstiller dilemmaer, som der ikke findes korte svar på. Kravet om korthed må ikke blive en spændetrøje,« siger Per Knudsen.

Dagbladet Information eksperimenterer grafisk på forsiderne med lange, flertydige rubrikker.

Den 26. august 2003 bringer avisen en rubrik i syv dæk med røde udstregninger, der skal vise mediernes og forsvarets skiftende udlægninger af en skudepisode i Irak. Danske soldater dræbte en kollega og to irakiske fiskere.

1. Dansk soldat dræbt i skudveksling med irakere.

2. Dansk soldat dræbt af vådeskud under kamp med irakiske tyve

3. Dansk soldat dræbt af sine egne, fordi han blev forvekslet med ubevæbnet irakisk fisker.

»Vi ville vise uoverensstemmelserne mellem det, magthaverne siger, og det, der er foregået. Og den slags rubrikker bruger vi også som et grafisk element, der skal overraske,« siger nyhedsredaktør Mette Højbjerg.

Forsiden vandt guld i Årets Danske Avissider, som Danske Dagblades Forening står bag.

Andre forsider har brugt mængder af store røde tal som blikfang, på linje med The Independent, Information og Politiken. Eller lange citater, som den 24. marts i år, hvor fire følelsesladede sætninger fra en anbragt dreng udgør rubrikken i rød skrift. Rubrikkerne stiller også flere krav til læserne, erkender Mette Højbjerg.
»Man skal tænke lidt, men vi har altid forsøgt at skrive op til læserne i stedet for ned. Vi kan give flere nuancer og indfange kompleksitet i historierne med de rubrikker,« siger Mette Højbjerg.

I Norge har den førende tabloid-avis Verdens Gang (VG) i et par år brugt berettende rubrikker med flere sætninger og flere farver. Avisen har hvert af de seneste ti år forøget sit oplag.

Sigrid Beate ville ta sitt liv, men drepte sin far i stedet. Nå vil myndighetene skille det fengslede incestofferet fra hendes nyfødte sønn.

Rubrikken fylder VG-forsiden den 14. februar og ledsages af et foto af den blonde mor(der), der ammer sin baby.

»Vi sammenfatter historien i en fortællende form i de lange rubrikker for at få en stop-effekt hos læseren. Vi giver historiens ingredienser og rammen i rubrikken, men vi kan ikke gøre det på hver side. Så bliver det monotont,« siger VGs writing coach, Thorstein Hoff. Den dag Journalisten interviewer ham, bringer avisen et dobbeltopslag med en ti-spaltet rubrik i to dæk om en drabsmand, der ønsker tilgivelse. VG nævner engelske Daily Mail som inspirationskilde.
På det seneste er VGs konkurrent Dagbladet begyndt at kopiere ideen. Søndag den 14. marts trækker avisen i rubrik-elastikken på side 11. En historie om en uheldig vagtmand lancerer avisen således:

Vekteren var hos politiet for å
levere et større ectasy-beslag,
men ble nektet ved skranken.
På vei ut ble han robbet.

I England vækker The Independents rubrikker og forsider opsigt, forklarer redaktør Ian Reeves fra ugemagasinet om journalistik Press Gazette.
»The Independent er mest bemærkelsesværdig, og avisen har bragt en række rubrikker og forsider, der har skilt sig stærkt ud. Især før og under Irak-krigen,« siger Ian Reeves.

Han nævner forsider helt uden rubrikker. En dag bringer avisen tyve spørgsmål om Irak-krigen som rubrikker i forskellige farver på hele forsiden, og en anden dag er der ingen rubrik, men blot et væld af tal i forskellige punktsstørrelser og farver om krigens omkostninger. En idé, som avisen genbruger på en forside, der skal punktere myter om asylansøgere med en mængde fakta og tal.

Ian Reeves ser den nye rubrikkultur som en trend hos få, men modige aviser.
»Forsiderne bliver mere magasinagtige. Hos tabloid-aviserne ser vi også væsentligt større og flere billeder af berømtheder i dag end for fem år siden,« siger Ian Reeves.

Han nævner også, at tabloidavisen Daily Mirror gør sig bemærket med eksperimenterende rubrikker.

»En ret slående forside havde en rubrik, der indeholdt alle oliefirmaernes logoer. Den skulle vise Bushs virkelige formål med at gå i krig med Irak,« siger Ian Reeves.

»Vi har været pionérer ved at udvikle en helt ny type forsider i England, og et vigtigt aspekt er, at vi gør noget radikalt ved rubrikkerne. Næsten hver dag designer vi vores forsider ud fra emnet, så de bliver mere feature-agtige. Med cifrene om asylansøgere gik vi imod den hysteriske asyldebat, men vi kan også finde på at fylde hele forsiden ud med et billede og så bringe en lille rubrik nede i højre hjørne,« siger Ian Birrell, vice-redaktør på The Independent.

Han mener, at læserne vil have mere end traditionelle nyheder.

»Læserne er blevet mere sofistikerede forbrugere, og de kigger efter mere intelligente tilgange til nyhederne. En anden ting er, at læserne får nyheder fra radio, tv og internet, så de allerede kender nyhederne, når avisen udkommer. Det bliver aviserne nødt til at forholde sig til.«

Ian Birrell mener, at eksperimenterne sælger flere aviser.

»Vi sælger flere aviser, når vi udtænker en interessant forside med det rette tema. I februar solgte vi 14 procent flere aviser end i februar sidste år, mens vores konkurrenter gik ti procent tilbage. Vi går frem i et dykkende marked,« siger Ian Birrell.

Han peger på, at en del af fremgangen også kan skyldes, at avisen har lanceret en tabloidudgave.

Journalistuddannelserne herhjemme har bemærket tendensen. På Danmark Journalisthøjskole diskuterer lektor Henrik Berggreen med sine studerende på fagspecialet trykte medier, om de nye rubrikker fungerer.

»Vi bløder op på de gamle, stive rubrikregler og lader os inspirere af Politiken og Information. De studerende har stor lyst til at eksperimentere med rubrikker, og for nylig argumenterede nogle studerende for spørgsmål i rubrikker ved deres hovedopgave,« siger Henrik Berggreen.

På Syddansk Universitet kæder lektor Ebbe Grunwald fra Institut for Journalistik lange rubrikker sammen med føljetonjournalistik.

»Politiken har eksperimenteret mest med narrative journalism, og jeg ser de lange rubrikker som et forsøg på at flytte det fortællende element op i rubrikker og underrubrikker. Det er spændende, men spørgsmålet er, om det holder på sigt,« siger Ebbe Grunwald.

En garvet rotte i rubrikker, Kenn Finkel fra American Press Institute, udtrykker samme forsigtige skepsis. Han underviser amerikanske avisfolk i rubrikker og forsider, og hans råd følger de gamle dyder. Rubrikker skal ifølge Finkel være præcise, aktive og indeholde stærke verber, der udtrykker én klar tanke. Samtidig mener han, at amerikanske aviser har en stærkere tradition for balancerede og mere troværdige rubrikker.

»Måske virker de mindre balancerede rubrikker i britiske aviser, for jeg har hørt, at nogle slet ikke foregiver at være objektive. Men jeg vil ikke anbefale den slags i mainstream-medier i USA, for her er balancen afgørende for avisens troværdighed. På den anden side kan en rubrik som Informations om de ubevæbnede fiskere fungere i nogle tilfælde, men jeg ville ikke gøre det for ofte. En gimmick virker kun, fordi den kan bruges i bestemte situationer. Og de er sjældne,« siger Kenn Finkel.

Men også amerikanske aviser bruger rubrikker med flere sætninger. Som da New York Times sælger en historie om krigsinvalider fra Irak med et nærbillede af en soldat, der genoptræner med sin armprotese. Rubrikken lyder: For Some, War Ends. Recovery Begins.

På Den Grafiske Højskole har undervisere og forskere også registreret de anderledes rubrikker og forsider. Karen Margrethe Österlin underviser i grafisk design, og hun mener, at aviserne er tvunget ud i eksperimenter.

»De skal konkurrere med internet-aviser og tv-kanaler, og derfor må de tilbyde noget, der også visuelt går mere i dybden. De er nødt til at markere sig på andre måder, for eksempel ved at være holdningsprægede. Informations idé med at strege ud i rubrikkerne og The Independents hvide forside egner sig netop til holdningsprægede artikler,« siger Karen Margrethe Österlin.

Hun mener, at aviserne skaber sig et særligt image med rubrikkerne. Desuden er mange læsere ifølge Österlin blevet mere krævende, også på layoutområdet.

»Med al den information, der er i dag, behøver jeg ikke stille mig tilfreds med noget, der ikke kommunikerer ordentligt visuelt. Aviserne er nødt til at få sig en kant. I mange år har arbejdet med rubrikker været alt for maskinelt,« siger hun.