search

Hvorfor kører vi med cykelhjelm?

Kampagner virker. Når de bliver udført på den rigtige måde

Hvordan kan det være, at snart halvdelen af alle cyklister kører med cykelhjelm? Der er jo ingen lovgivning, der påbyder, at de skal. Og hvordan kan det være, at antallet af rygere er faldet fra ca. 42 % i midten af halvfemserne til nu ca. 25 %? Og hvorfor spiser danskerne mere frugt og grønt, motionerer mere, kører mindre spritkørsel, får babyer til at sove på ryggen og i det hele taget har ændret adfærd på en række områder gennem de seneste 15-20 år?

Jeg har selv været så privilegeret, at jeg har været involveret i alle disse kampagnetemaer gennem snart 30 år med kampagnekommunikation.

Jeg kan se, at det på en række centrale områder er lykkedes at sætte en dagsorden, få danskerne til at acceptere de offentlige anbefalinger og handle derefter.

Ikke på en gang og ikke med det samme. Men over tid er det lykkedes at flytte både holdninger og adfærd.

Vedholdenhed og gentagelse af budskaber betaler sig. Det er fuldstændigt tydeligt, at Sundhedsstyrelsen, Rådet for Sikker Trafik, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og mange, mange andre har formået at skabe et sundere Danmark. Gennem kampagner.

Kampagner, der er dygtigt udført, gentaget mange gange og som appellerer til vores sunde fornuft om at passe på os selv og andre.

Derfor har kampagner generelt været en god investering for samfundet i form af bedre folkesundhed, færre trafikdrab, færre livsstilssygdomme og bedre livskvalitet.

Ser vi på kampagnen ’6 om dagen’, der handler om at få flere til at spise frugt, så viser arbejdspapirer fra forebyggelseskommissionen, at en investering på 2,5 mio. kroner har ledt til, at 1000 danskere lever et år længere.

Altså et konkret tal, der viser en positiv effekt af en længevarende kampagne, der har til hensigt at ændre adfærd.

Det er naturligvis ikke er alle målgrupper, der er lige lette at nå gennem kampagner, men det bør ikke stoppe os i at høste de samfundsgevinster, som vi kan nå gennem kampagner.

Det ville være langt dyrere bare at behandle symptomerne uden at gøre en målrettet indsats for at forhindre, at sygdommen eller ulykken finder sted.

Men det er rigtigt, at ikke alt lykkes gennem en kampagne. Som konsulent får jeg fra tid til anden det indtryk, at kampagner er et politisk trylleord, der findes frem for at skabe hurtige løsninger. Det kan kampagner ikke.

Derfor er det rigtigt, at offentlige kroner spildes på kortvarige kampagner med temaer, som af politiske årsager skal positioneres.

Skal kampagner lykkes, skal de gentages over en længere årrække og ikke mindst målgrupperne inddrages og engageres i kampagnen.

Når det handler om noget så dybt i vores menneskelige natur som at gøre op med indgroede vaner og holdninger, er det ikke nok at se en annonce på siden af bus. Det rykker ikke.

Men det rykker at skabe rammer for samtaler, meningsudvekslinger, egne løsninger og egne fortællinger.

Bliver vi inviteret med i kampagnens tema, lykkes kampagner. Derfor er det ikke nok at hælde penge i annoncer. Vi skal også selv være med. 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen