”Jeg har flere eksempler på, at han lader udvalgsformænd tage kuglerne, når der er kritik, mens han selv klipper snorene og tager æren for succes.”
Jesper Sørensen, journalist, Vejle Amts Folkeblad

Allerede inden tidligere regionsrådsformand Carl Holst (V) for alvor har sat sig i stolen som forsvarsminister, har han med tvivlsom pressehåndtering og uheldige forklaringer og beslutninger gjort livet som ”landsdækkende” politiker svært for sig selv.

Bemærkelsesværdigt er det, at han åbenbart ikke har modtaget megen rådgivning fra sit bagland eller pressesekretariat – eller i givet fald har ignoreret den.

Carl Holst fremstår lige nu som Bambi på isen.

Først afslørede journalist Jesper Sørensen i Vejle Amts Folkeblad via aktindsigt den 24. juli, at Region Syddanmark har overført 416.000 kroner i såkaldt efterløn til den tidligere regionsrådsformand.

Samlet står Carl Holst til at modtage godt 800.000 kroner fra Region Syddanmark på trods af, at han selv har opsagt sin stilling – tilmed varslet allerede inden han blev valgt til Folketinget – og nu er udnævnt til forsvarsminister til en årshyre på den gode side af millionen.

Sagen råber på både konkret handling og hurtige svar. Men Carl Holst havde tre uger tidligere – den 6. juli – via Facebook varslet, at han ville ”trække stikket nogle uger” og holde ferie.

”Siden Helle Thorning Schmidt udskrev folketingsvalget den 27. maj har der været drøn på,” skrev han, inden han ønskede alle en god sommer.

Vejle Amts Folkeblad må notere, at de ikke har fået kommentarer fra Carl Holst.

Ingen kommentarer

Her er det på sin plads med en lille mellemregning. Er det journalistiske håndværk i orden?

Jeg har via e-mail spurgt journalist Jesper Sørensen fra Vejle Amts Folkeblad, hvordan han forsøgte at få Carl Holsts kommentar til den potentielt skadelige historie om den store portion penge. Her er hans forklaring:

”Jeg lagde en besked på hans telefonsvarer og derefter på sms onsdag den 22. juli. Jeg kan videresende mine sms’er fra 22/7 til dig, hvis du ønsker det. Vi valgte at give ham god tid til at svare midt i en ferietid, og siden har jeg rykket en enkelt gang på telefonsvareren.”

Jesper Sørensen forklarer, at det ikke er usædvanligt, at Carl Holst ikke vender tilbage, når historien er kritisk.

”Det har klart været hans strategi som regionsrådsformand. Typisk har han ikke svaret på mine henvendelser, og bagefter har han så i flere tilfælde ringet til mine chefer og klaget – eller indrykket læserbreve, hvor han har kritiseret avisen og mig (ved navns nævnelse). Men han har aldrig grebet mig i væsentlige fejl, og altid har jeg haft mine chefers fulde opbakning, også i avisens spalter. Men jeg er vant til, at Holst ikke svarer. Sådan har det ofte været de seneste fem-seks år, fordi han ikke bryder sig om kritisk journalistik.”

”Han har ladet sig interviewe en del gange af mig, det har jeg ikke tal på, for jeg har dækket regionen gennem seks-syv år. Men lige så ofte er jeg gået forgæves. Enten har jeg intet hørt, eller også er jeg blevet ringet op af en fra kommunikationsafdelingen, som henviste til en udvalgsformand eller en embedsmand i stedet. Jeg har flere eksempler på, at han lader udvalgsformænd tage kuglerne, når der er kritik, mens han selv klipper snorene og tager æren for succes. Når jeg for eksempel har fokuseret på underbemanding og alvorligt svigt i psykiatrien m.m., har han typisk ikke reageret.”

Carl Holst har haft hele denne blog til gennemlæsning. Han har ikke ønsket at kommentere.

Ministeren følger reglerne

Først den 28. juli klokken 11.21 svarede Carl Holst på dokumentationen fra Vejle Amts Folkeblad. Det sker ikke over for avisen, men via Facebook.

Det er tre et halvt døgn efter Vejle Amts Folkeblads publicering. Og det er tre en halv uge efter, at han proklamerede ”nogle ugers” ferie.

På det tidspunkt er historien gået i landsdækkende omløb og kalder på impulsiv forargelse på alle platforme. Det skrider for ministeren.

Men måske forstod den tidligere regionalpolitiker ikke, hvilke kræfter der nu er udløst. Måske fortalte ingen ham det. Hans svar er i hvert fald afvisende: ”Jeg forholder mig til reglerne, som de er i dag.”

1.250 kommentarer på Facebook

Det svar er der ganske vist over 900, der har ”liket” – støtterne har til gengæld ikke kommenteret særligt aktivt. Om overhovedet.

Det har cirka 1.250 andre til gengæld. Og deres svar viser tydeligt Carl Holst, at man sagtens kan have juridisk ret uden at have moralsk ret. Hvilket ikke burde være overraskende for ministeren og hans bagland.

Den seneste kommentar i den kritiske tråd er således ganske dækkende for den folkestemning, der lige nu raser. Den lyder:

”Det ville være bedre, om du Carl Holst lærte at sætte de borgere først, som du er blevet valgt til at passe på, frem for din egen opsparing. Det er så utiltalende.”

For sent og forkert

De fleste af os ved, hvori Carl Holsts fejl består: Han svarer for sent. Og han svarer forkert.

Lidt populistisk – men stadig yderst relevant i forhold til folkestemningen og ikke mindst det landsdækkende digitale bål, der nu brænder under den tidligere lokalpolitiker Carl Holst, er det ganske imponerende lykkedes ham at udfordre hele fem af de syv dødssynder. På én gang:

1. Det fremstår som hovmod, at han ikke øjeblikkeligt går i dialog med den kritiske offentlighed, men derimod via opslag på Facebook og envejskommunikation fra sit ferieeksil forklarer, at han beholder pengene, fordi han har juraen på sin side.
2. Det virker som ladhed, at han venter tre døgn med at reagere.
3. Det fremstår som griskhed, at hans personlige moral, der er en politikers vigtigste ballast, er underordnet juraen.
4. Det virker som nydelsessyge, at han ikke øjeblikkeligt afbryder sin ferie, der dog har varet tre uger, og håndterer sagen i en direkte konfrontation.
5. Det fremstår som frådseri, at han ikke betaler skatteborgernes penge tilbage i en sparetid, når han har tænkt sig om.

Og de to dødssynder, han ikke selv udviser, bliver han til gengæld ramt ret massivt af i efterdønningerne. Det er misundelse og vrede.

Opråb fra soldaterne i felten

Men Carl Holst er ikke færdig med at skyde sig selv i foden. Næste gang er, da 14 tillidsrepræsentanter, som repræsenterer mekanikere fra F16-eskadrillen Fighter Wing Skrydstrup i Sønderjylland, i et brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen og øvrige partiledere advarer om, at en forlængelse af indsatsen mod Islamisk Stat vil få negative konsekvenser for både flysikkerhed og arbejdsmiljøet på basen i Kuwait.

Denne sag vedrører ikke Carl Holsts fortid som regionsrådspolitiker, men hans position som forsvarsminister. Igen er der tavshed fra Carl Holst. Som Berlingske noterede: ”På grund af ferie har det ikke været muligt at indhente kommentarer fra … forsvarsminister Carl Holst (V).”

Datoen er den 27. juli. Og først den 2. august varsler Carl Holst via DR P4 Trekanten, at han vil svare næste dag den 3. august – hvor ministerferien hastigt nærmer sig sin fjerde uge.

Og mere skulle der ikke til for endelig at få lidt god presse. Jesper K. Hansen, der er formand for Centralforeningen for Stampersonel, siger efter Carl Holsts melding til DR:

”Det er jeg utrolig glad for, og jeg er glad for, at ministeren nu træder i karakter.”

Det er elementært og rent ABC: Sig, at du vil se på problemet. Anerkend kritikken. Når man kan det med F16-fly, kan man vel også med sin privatøkonomi?

Lær af Bambi – spørg Stampe

Ovenstående drejebog kunne enhver særlig rådgiver havde skrevet for Carl Holst. Men sådan en havde ministeren ikke fået udpeget, før han drog på ferie. Og måske derfor fremstår han lige nu som en Bambi på isen, hvor benene ekser under ham.

Men Bambi lærte jo noget undervejs. Fordi Bambi besidder flere af de dyder, der står som direkte modsætning til dødssynderne. Ikke mindst indsatsviljen, der handler om at være vågen og have vilje til sit arbejde. Carl Holst skulle have afbrudt sin ferie. Og erkendt, at de penge kunne han ikke beholde uden ballade. Og svaret med det samme, flymekanikerne kom med deres opråb.

I filmen om Bambi er det som bekendt kaninen Stampe, der lærer Bambi at begå sig på den glatte is. Det er også kaninen Stampe, der overordnet lærer Bambi at klare sig, så Bambi selv en dag bliver skovens konge.

Hvor er Stampe?