Journalisten er taget på roadtrip. Vi er kørt ud for at finde svar på, hvorfor journalisters troværdighed i en ny måling igen ligger og roder helt nede i bunden sammen med politikere, bilforhandlere og ejendomsmæglere. Vores tur rundt i landet fører os frem til både en brugtvognsforhandler i Odense, en ejendomsmægler på Mors og – som symbolet på høj troværdighed – til en sygeplejerske på Rigshospitalet. 

Brugtvognsforhandleren:
»Hvis jeg siger, at jeg er autoforhandler, så kan folk altid en eller anden historie om, at de engang er blevet snydt«

Peter Petersen har været brugtvognsforhandler i Odenses nordvestlige hjørne i 25 år. Han tager imod på gårdspladsen foran Peter Petersen Automobiler iført træsko og sort vindjakke med eget firmalogo.
Han er træt af at blive sat i bås som utroværdig.

»Jeg kender da selv nogle bilforhandlere, som jeg ikke ville sende min værste fjende ud at købe bil hos. Der er nogle, som lover for meget og oversælger varen. Sådan nogle af de der bilsælgere med spidse sko og spidse albuer, der vil sige hvad som helst for at sælge en bil. Men jeg er træt af at skulle stå på mål for andres gøren og laden, når folk kommer med deres fordomme eller oplevelser med andre bilforhandlere. For sådan er jeg jo ikke,« siger Peter Petersen.  

»Men det er jo ikke kun bilhandlere og journalister, som nogle gange oversælger varen. Det er der også nogle advokater og tandlæger, som gør,« påpeger den 56-årige brugtvognsforhandler. 

I de gode år før finanskrisen solgte han 5-600 biler om året. Nu bliver det kun til omkring 150 handler årligt. Den store vækst i digitale bilmarkedspladser og leasing af biler betyder ifølge Peter Petersen, at det ikke er så let at være brugtvognsforhandler, som det har været. Men han har let til smil, og der er kort afstand mellem vittighederne.

Når man spørger ham, hvor mange folk han i alt har ansat på kontoret og i værkstedet, svarer han syv. 

»Men flest først på måneden, for sidst på måneden vil de jo have løn,« siger Peter Petersen på syngende fynsk, uden at den unge mekaniker ved siden af os fortrækker en mine.

I den gamle lade bag værkstedet står årsagen til, at han og konen ikke har fællesøkonomi. En håndfuld af de gamle amerikanerbiler, som er hans store passion og hobby. Hjemme i privaten har han yderligere 15 af slagsen stående af mærker som Ford Mustang, Cadillac og Pontiac. 

Får du solgt nogen af dem?

»Jeg siger til min kone, at det er meningen, de skal sælges. Men det er jeg ikke så god til. Og jeg vil hellere have mine penge stående i smukke gamle biler end i aktier. Det er altså noget sjovere.«

Peter Petersen tilhører en stadig mere sjælden art. Han holder nemlig papiravis. Tilmed to af slagsen, både Fyens Stiftstidende og Jyllands-Posten. Og han er også selv tidligere blevet interviewet af både lokal-tv (se nedenfor), den lokale ugeavis, Fyens Stiftstidende og TV 2. 

Han mener, det er noget ufortjent, at vi journalister og brugtvognsforhandlere har et dårligt ry.

»Personligt har jeg kun gode erfaringer med journalister. Og jeg er faktisk ret imponeret af, hvor gode journalister er til at skjule deres eget standpunkt, når de eksempelvis interviewer politikere. I går retfærdigt og lige hårdt til dem alle,« roser Peter Petersen.  

Han har stor tillid til det, han selv kalder for seriøse medier. Derimod har han generelt større forbehold over for, hvad medier som eksempelvis Ekstra Bladet og Se og Hør skriver. Og så nævner Peter Petersen gentagne gange TV 2-dokumentarprogrammet ’Operation X’. 

»Hvis det var Morten Spiegelhauer fra ’Operation X’, der dukkede op her med en mikrofon, så ville jeg tænke mig meget grundigt om, før jeg sagde noget. I min verden er det program ikke journalistik, men show og underholdning. Jeg tager alt, hvad han siger, med et kæmpestort gran salt. Jeg tror simpelthen ikke på, at han er objektiv,« siger Peter Petersen. 

Han oplever selv fordommene om sin egen profession, når han til fester bliver spurgt, hvad han laver.

»Ofte siger jeg bare, at jeg er selvstændig. Jeg orker ikke altid at tage diskussionen. Hvis jeg siger, at jeg er autoforhandler, så kan folk altid en eller anden historie om, at de engang er blevet snydt.«

For ham handler troværdighed om, at man skal holde, hvad man lover. Og så skal man være sikker på, at det budskab, man giver til kunderne, er blevet forstået. 

»Det vigtigste i vores branche er ikke at oversælge varen, så folk bliver skuffede. At man eksempelvis gør folk opmærksomme på, at bilen ikke kører så langt på literen, som fabrikken lover. Og at der er en grund til, at bilen koster 40.000 kroner og ikke 140.000 kroner. Ærlig snak kan spare en for mange problemer senere hen.«

Morten Spiegelhauer er ikke vendt tilbage på Journalistens henvendelse efter brugtvognsforhandler Peter Petersens generelle kritik.

—-

Ejendomsmægleren:
»Da Se og Hør ringede til mig, var jeg meget skeptisk. Men det er formentlig den bedste reklame, jeg nogensinde har fået«

På limfjordsøen Mors har Anja Hensberg været selvstændig ejendomsmægler i næsten 10 år. Hun medvirkede for nylig i DR2-dokumentaren ’Udkantsmæglerne’.

En oplevelse, der ikke var entydigt positiv for den 46-årige ejendomsmægler, selv om hun netop sagde ja, fordi hun som udgangspunkt betragter DR2 som et meget seriøst og troværdigt medie.

Til gengæld blev hun positivt overrasket, da hun senere blev interviewet af Se og Hør, som ellers er et af de medier, som hun er mest skeptisk over for.  

Anja Hensberg byder os indenfor i sin villa i landsbyen Redsted. Hun er klædt helt i sort fra skjorten i top over de nålestribede bukser og ned til lakskoene. Hun kender alt til fordommene om ejendomsmæglere.

»På film og i tv er ejendomsmæglere jo altid sådan en karikatur i en rød sportsvogn. Men der jo en grund til, at der bliver lavet så meget satire over ejendomsmæglere, som opfører sig lidt for smart. Jeg møder jo selv nogle af de typer, når jeg er til konferencer,« siger Anja Hensberg og griner.

»Men de kan jo faktisk være lige så troværdige som alle mulige andre, selv om de fremstår på den måde,« siger hun.  

»Det er som i andre brancher de få, der ødelægger det for de mange. Hvis en interesseret køber spørger, om der er andre på banen, ville jeg aldrig sige noget usandt. Jeg ville aldrig sige, at køberne står i kø, hvis det ikke er rigtigt. Men det er nu også sjældent, at vi ligefrem har budrunder om husene i denne del af landet,« siger Anja Hensberg.  

[quote:0]

I Anja Hensbergs garage holder der en sølvgrå Passat CC, som hun har købt fra ny. En meget sporty bil, som koster i omegnen af 600.000 kroner.

Hvad er det med jer ejendomsmæglere og biler? 

»Det handler jo om, at vi kører rigtig meget, og at bilen langt hen ad vejen er vores kontor. Og hvis jeg kommer i en gammel spand, så tænker kunderne: ”Kan hende der overhovedet sælge noget?” For mig er den bil symbolet på, at min forretning kører godt,« siger Anja Hensberg.

Hvis hun var blevet bedt om at rangliste journalisters troværdighed, så havde hun også placeret os i bunden.

»Det kan jeg garantere dig for. Jeg har selv oplevet journalister med en skjult dagsorden.«

Når journalister fra de store medier kommer til Mors for at tale med hende om boligmarkedet på øen, så vil de ifølge hende altid filme eller tage billeder af hende foran et faldefærdigt hus for at cementere klichéen om udkantsdanmark.

»Det ord er jeg og alle andre her på øen så dødtrætte af. Der er jo masser af vidunderlige steder her på øen, men som i resten af Danmark kan man også finde nogle trælse steder og huse. Men det er altid det sidste, som I journalister vil have billeder med hjem af, når I kommer her,« siger hun.

På vej i bilen op gennem den midtjyske hede i novembertågen har fotografen netop talt om, at det kunne være fedt, hvis Anja Hensberg vil stille op til foto foran en faldefærdig rønne.

Vi er faldet i næsten alle de fælder, som gør, at Anja Hensberg har et lidt anstrengt forhold til journalister. Tidligere på året medvirkede hun i DR-dokumentaren ’Udkantsmæglerne’, som blev sendt i otte afsnit.  

»Der er masser af humor i det program. Men jeg sidder bare med den følelse, at de har haft en skjult dagsorden om, at nu er vi i udkantsdanmark, og der skal tingene jo ikke fungere,« siger hun.

To ud af de tre ejendomme, som hun fremviser i programmet, blev solgt, inden programmet blev sendt. Men det kom ikke med.

»Det fremstår, som om jeg knokler røven ud af bukserne, og at jeg aldrig sælger noget.«

»De ville gerne med ud at se mit fødehjem her på øen. Det er en lille herregård, men det kom ikke med. Sikkert fordi jeg ikke er blevet født i et eller andet skodhus. Vi sad også i tre timer og interviewede og filmede i høj solskin på terrassen på Sallingsund Færgekro og kunne se vandet glimte på fjorden. Der kom ikke et sekund med fra den dag. Til gengæld er der masser af klip af ejendomme i træls vejr,« siger Anja Hensberg.

Da Se og Hør efterfølgende ringede for at få et interview, sagde hun ja for at komme ud med budskabet om, at det faktisk går meget godt med at sælge huse på Mors. I år når hun op på at sælge knap 50 huse.

»Da Se og Hør ringede til mig, var jeg meget skeptisk. Men det er formentlig den bedste reklame, jeg nogensinde har fået,« siger hun.  

Svar på kritikken af DR 2-dokumen­taren ’Udkantsmæglerne’:

”Vi har været glade for at have Anja Hensberg med i ’Udkantsmæglerne’ og har på ingen måde haft en skjult dagsorden om at fremstille hendes arbejde i et særligt negativt lys. Selvfølgelig foretager vi nogle journalistiske valg i forhold til de overordnede historier. Men vi har ikke spekuleret i, hvornår det regner og ikke regner, eller forsøgt at undgå at få salgshistorier med for at tegne et særligt dystert billede,” skriver producent og medejer af Pipeline Production Kaare Sand (tidligere ejer af Sand TV, der lavede ’Udkantsmæglerne’ for DR2) i en mail til Journalisten.

”Faktisk viser vi et salg med nøgleoverdragelse med Anja, hvor vi kun er med på salg. Desuden er mange af hendes huse solgt, efter at historierne er blevet klippet, og det er jo svært at gøre noget ved. Jeg synes faktisk, vi forsøger at fremstille ejendomsmarkedet på Mors så loyalt som muligt. Men det er da helt rigtigt, at vi ikke laver reklame. Vi skildrer bare virkeligheden, som den er,” skriver Kaare Sand.

—-

Sygeplejersken:
»Kombinationen af lav løn og stor opofrelse giver høj troværdighed«

Sara Smith Hald blev uddannet sygeplejerske for 10 år siden. I dag arbejder hun på Rigshospitalet ved Onkologisk Ambulatorium. Det er kræftbehandling, hvor patienterne kommer ind til kemobehandling og bliver fulgt af personalet i forhold til bivirkninger.

Det er svært at betvivle, at hun arbejder i den gode sags tjeneste. Som om det ikke var nok, er hun også tillidsrepræsentant. Den 35-årige sygeplejerske står der foran mig som en troværdighedens engel i sin hvide kittel.

Selvfølgelig er sygeplejersker nummer et, når folk bliver spurgt om, hvilken faggruppe de finder mest troværdig.

Men er de sygeplejersker nu så renfærdige, som de udgiver sig for at være? Al indoktrineringen fra Journalisthøjskolen kommer op i mig. Som kritisk journalist og en ægte ”Rasmus Modsat” må jeg kunne finde noget snavs eller i det mindste nogle huller i osten.  

Der er vel brodne kar i alle brancher. Hvad med hende sygeplejersken nede på Lolland-Falster, som slog patienterne ihjel for et godt ord?

»Det er jo én ud af 75.000 sygeplejersker i Danmark. Jeg tror, at folk vælger at se hende som en enlig svale. Generelt er sygeplejersker utroligt søde og empatiske mennesker. Hvis man ikke er det, så tror jeg, man falder fra på uddannelsen eller bliver leder,« siger Sara Smith Hald og griner.  

»Det er jo ikke film og serier, der giver os vores gode image. Hvis sygeplejersker er med i en film, er det som nogle hovedløse høns. Den troværdighed, vi har i befolkningen, må jo skyldes, at folk har mødt os som patienter eller pårørende og har oplevet os som fagligt kompetente og bundreelle.«  

Hun har en simpel forklaring på, hvorfor befolkningen opfatter sygeplejersker som toptroværdige.

[quote:1]

»Kombinationen af lav løn og stor opofrelse giver høj troværdighed,« siger Sara Smith Hald.  

Du er tillidsrepræsentant og fagligt aktiv. Siger du virkelig til os journalister, at vi skal gå ned i løn, før vores troværdighed stiger?

»Det kommer jo an på, hvad I vil satse på. Men når det er sagt, så ville jeg godt bytte lidt af vores troværdighed for en markant højere løn til sygeplejerskerne,« siger hun.

En nyuddannet sygeplejerske får 23.500 kroner i grundløn om måneden, og dertil kommer genetillæg for aften- og weekendarbejde.

Det kan vellønnede journalister ikke konkurrere med. Men vi arbejder trods alt på at gøre noget ved sagen. I Jyllands-Postens seneste overenskomst er grundlønnen for nyuddannede journalister sat ned fra 30.000 til 25.000 kroner om måneden.  

Vi mødes i Sara Smith Halds frokostpause i et ”samtalerum” på Rigshospitalet. Det er her, nogle patienter får at vide, at de lider af en uhelbredelig kræftsygdom. Bortset fra det grå linoleumsgulv er alt hvidt. Fra savsmuldstapetet på væggen til håndvasken og hylderne i hvidt stål, som er helt tomme bortset fra en enkelt kasse med gummihandsker.

»Vi har også planer om at gøre det lidt hyggeligere her,« undskylder hun.  

»Vores kolleger lægerne ligger jo også højt på troværdighed, men så er der nogle sager med lidt fusk med forskningspenge og indbringende bijob. Det er der slet ikke grobund for hos os sygeplejersker, for vi har ikke engang de muligheder,« siger hun.

Men er I så meget bedre end os andre, når det kommer til stykket? 

»I vores fag er der jo ingen bagtanker og selvprofilering. Hos jer journalister er der en tendens til at være lidt selvfede og selvtilstrækkelige, sådan lidt ’herfra min verden går’. Som når I eksempelvis sender halvdelen af den danske journaliststand til Roskilde Festival for at dække den fuldstændigt minutiøst. Men hvor stor en promille af befolkningen er det nu lige, som er på Roskilde Festival?« spørger Sara Smith Hald retorisk.  

Hvis hun var blevet spurgt, så havde hun også placeret journalisters troværdighed i den lave ende.

For nylig bed hun mærke i Radio24syvs historie om, at DR-journalister ifølge deres overenskomst kan tage en taxa til eller fra arbejde, hvis de møder før klokken 6 eller har fri efter midnat.

»Sådan en historie om, at journalister på DR får en taxa hjem fra arbejde om natten, er jo totalt til grin for en sygeplejerske, som er vant til at have aften- og nattevagter. Hvis der er overarbejde, så er det hjem på cykel klokken 2 om natten otte kilometer til Valby for mit vedkommende. Der står sgu ikke nogen og siger, du skal da have en taxa,« siger Sara Smith Hald.

Men det er vel bare, fordi I tillidsrepræsentanter ikke har gjort jeres arbejde godt nok?

»Det kan man sige. Men det er jo igen et spørgsmål om, hvad man vil have. Høj løn eller høj troværdighed.«