search

Hvorfor er I så bange for ordet “kunde”?

Journaliststanden er en træg størrelse, når det kommer til at udvikle nye projekter og forretningsmodeller, og journalister skyr ordene "marked" og "kunde" som pesten. Hvor er vovemodet, spørger lektor fra DMJX.

Journaliststanden er en træg størrelse, når det kommer til at udvikle nye projekter og forretningsmodeller, og journalister skyr ordene "marked" og "kunde" som pesten. Hvor er vovemodet, spørger lektor fra DMJX.

Projekter sander til og ender i fiasko, fordi journalister er berøringsangste for at tænke ud af boksen og undersøge sine målgrupper ud fra et forretningsideal. Vores egen faglighed står i vejen for at tænke som forretningsmænd, siger Kim Albæk, lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX).

»Vi journalister har en træg kultur. Vores faglighed er ikke til, at vi tænker i entreprenørskab og kundetænkning. Vi har været vant til at gå ud og søge et job og så varetage det. Journalister er vant til faste rammer, og vovemodet i vores fag er altså ikke det største,« siger han til Journalisten.dk.

»Inden for vores rammer kan vi godt være modige, men for mig at se handler det om at udvide rammen, så vi ikke kun producerer journalistik, men også de medier, vi udkommer på.«

Journalister er vant til at arbejde inden for en meget snæver indhegning, mener Kim Albæk. Som freelancer tænker man ret hurtigt, hvor ens historie kunne blive afsat, hvor mange tegn den skal være, og hvordan illustrationen kunne se ud. Derfor er det svært for mange at starte på et projekt, hvor man ingen anelse har om, hvordan slutproduktet bliver. Men den slags er der behov for, hvis journalisterne skal have indflydelse på, hvordan fremtidens mediebranche skal se ud.

Kim Albæk underviser i journalistisk entreprenørskab på ottende semester på DMJX. Her skal eleverne udvikle journalistiske projekter, der kan ende i hvad som helst – en foredragsrække, et tv-koncept, otte cirkusforestillinger, eller hvad det måtte være. De klassiske journalister i den danske mediebranche har simpelthen været for dårlige til at tænke ud af boksen, mener han, og territorierne er langsomt ved at blive overtaget af andre.

»Der er rigtig mange andre fag, der blander sig i mediebranchen. Filosofi, retorik og medievidenskab, for eksempel. Der er masser af de akademikere, der udvikler, finder på nye ting, kommer med koncepter. Og det er der intet galt i, men jeg synes, der er en tendens til, at journalisterne har ladet være med at tage deres del af kagen,« siger Kim Albæk.

Et af de store problemer er journalisternes frygt for 'markedet' – vi er vant til at formidle til borgere, ikke til forbrugere.

»Journalister kalder sin målgruppe for læsere, lyttere og seere. Når jeg siger ordet "kunde", så stejler folk fuldstændigt. På nettet kalder vi dem 'netbrugere' – fandme et grimt udtryk. Hvorfor skulle det være dårligere at have kunder end at have læsere? Journalister er berøringsangste, når det kommer til at betragte vores målgruppe som forbrugere.«

Men det er nødvendigt, siger Kim Albæk. For hvis man ikke undersøger landskabet, er det umuligt at vide, om ens ide sejler i uberørte vande, eller om der er konkurrenter, man skal tænke over.

»Jeg har set mange projekter, der er strandet, fordi man ikke laver det grundlæggende undersøgende arbejde – holder denne her ide i virkeligheden? Hvad siger min målgruppe til det? Det er det, der hedder grundresearch i det almindelige journalistiske arbejde. Men jeg har set mange eksempler, hvor journalister og mediefolk troede, de vidste bedst. Jeg prøver at lære mine elever at tage ud til den målgruppe, man overvejer at lave noget for. Mød dem og se, hvilket behov de har, inden du laver noget for dem,« siger Kim Albæk, der også underviser uddannede journalister på de seks ugers kurser, man kan vælge at følge som ledig,« siger Kim Albæk til Journalisten.dk.

Kim Albæk kan godt forstå, at journalister kan føle sig provokeret på sin faglighed, når han bruger ord som 'marked' og 'kunder'. Men han understreger, at målet er journalistisk entreprenørskab – det er ikke nok, at man blot tjener penge på det.

»Journalistisk entreprenørskab har en demokratisk berettigelse, ligesom almindelig journalistik og kommunikation har det. Der er ikke noget galt i at undersøge markedet, når man gerne vil udvikle koncepter eller platforme til kritisk journalistik. Vi vil gerne lave mere undersøgende journalistik, men prøv at fortælle mig, hvordan man bedst får det ud til folk? Kunne det være en ide rent faktisk at gå ud til folk og høre, hvordan de gerne vil have journalistikken?«

Kommentarer
3
Niels Riis Ebbesen
05.10.11 08:16
Re: Hvorfor er I så bange for ordet "kunde"?

Ja det er sørgeligt men sandt, rundt på de danske medier sidder i tusindvis af journalister, som kun skriver om det, som de selv interesserer sig for. Journalisterne vil bare ikke erkende, at de producerer en vare, og at læserne er kunder, som stemmer med pengepungen, de køber nemlig kun den vare, der henvender sig til deres interesser, og som de synes er god.

Med venlig hilsen

Niels Riis Ebbesen 

Fremhævet af Journalisten
Søren Storm Hansen
05.10.11 08:24
Re: Hvorfor er I så bange for ordet "kunde"?
Held og lykke med at gøre læserne til kunder. Facebook og Google går den modsatte vej og gør dem til produktet. Det lader til at gå bedre.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
05.10.11 10:42
Re: Hvorfor er I så bange for ordet "kunde"?

Hej Søren, Fjæsbog og Google+ holder ikke på den lange bane, for efterhånden som folk bliver mere erfarne brugere af disse sociale netværker, så begynder de at holde kortene tættere til kroppen. Prøv at tjekke en masse profiler, hvor du ikke er logget på, for så vil du konstatere, at flertallet skjuler det indhold, som de har lagt på deres profiler.

Med venlig hilsen

Niels Riis Ebbesen 

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen