search

Hvorfor er der så langt mellem freelancerne på Cavling-listen?

Kun ganske få freelancere er indstillet til Cavling-prisen, og det er uheldigt, mener Freelancegruppens formand. »Der er gode og vigtige historier, som ikke bliver lavet, fordi medierne simpelthen ikke vil betale.« Rune Skyum-Nielsen er én af freelancerne på listen: »Det kræver risikovillighed«

Der er 46 journalistiske projekter og mere end dobbelt så mange navne på listen over forslag til årets Cavling-pris, der blev offentliggjort onsdag.

Men kun knap en håndfuld af journalisterne bag er tilsyneladende freelancere. Det ærgrer Sus Falch, der er formand for Freelancegruppen i Dansk Journalistforbund.

»Det er da uheldigt, at der ikke er flere freelancere på listen. Men vi oplever en stadig større uvillighed fra mediehusene til at betale honorarer, der giver os bare tilnærmelsesvis de samme arbejdsbetingelser som fastansatte kolleger. Vi presses både på timepriser og tidsforbrug. Det gør det virkelig svært at forhandle rimelige vilkår hjem – især til noget, der er så tidskrævende som Cavlingpris-værdig journalistik,« siger hun.

»Man er hele tiden nervøs, mens det står på«

En af freelancerne på listen over forslag til årets Cavling-vinder er Rune Skyum-Nielsen. Han er indstillet for sin portrætbog ’Jakob var her’ om forfatter Jakob Ejersbo. Et arbejde, der har strakt sig over mere end fem år.

”Rent økonomisk kan det virke overmodigt at ofre så meget tid og så mange ressourcer på et stort set ufinansieret journalistisk hjerteprojekt, men for læserne i den anden ende har det (som en avisanmelder formulerede det) "været ventetiden værd",” lyder det i indstillingen af bogen. 

Selv fortæller Rune Skyum-Nielsen, at han fra 2013 til 2015, hvor han arbejdede mest intenst med bogen, tjente det halve af, hvad han gjorde de foregående år som freelancer – medregnet to arbejdslegater fra Statens Kunstfond. Han mener kun, det kunne lade sig gøre at skrive bogen, fordi han simpelthen ikke kunne lade være.

»Hvis man som freelancer skal lave et projekt, som nogen finder værdigt at indstille, så kræver det, at man brænder så meget for det, at man er nødt til at følge det til dørs en smule på trods. Det skal være et hjertebarn, for du sætter alt andet på standby og risikerer din økonomi. Økonomisk er det uansvarligt, for at sige det, som det er,« siger Rune Skyum-Nielsen.

Han fortæller, at han udover indtægter fra undervisning, enkelte magasinopgaver og arbejdslegaterne har været finansieret af arvede penge.

»Men det kræver risikovillighed. Man er hele tiden nervøs, mens det står på, og det kan måske kun lade sig gøre hvert femte eller tiende år,« siger han.

Samfundet går glip af vigtige historier

Ifølge Sus Falch har mediernes modvilje mod at betale freelancere for længerevarende projekter den konsekvens, at vigtige historier ikke bliver fortalt.

»Jeg ved, at mange freelancere kommer meget rundt i verden og er meget opsøgende. Derfor tror jeg, vi som samfund går glip af vigtige historier fra dem. Der er gode og vigtige historier, som ikke bliver lavet, fordi medierne simpelthen ikke vil betale freelancerne for dem.«

Hvordan ved du det?

»Det ved jeg fra vores netværk. Flere forsøger, men så ender forhandlingen – også selvom det er garvede freelancere – med så lavt et bud, at freelanceren siger: ”Nej tak, så bliver den her historie ikke lavet.” Det ville kræve, at de selv skulle have penge med på arbejde,« siger hun.

Rigtig mange på listen er jo indstillet af en chef eller en kollega. Kan det ikke være en del af forklaringen på, at der er langt mellem freelancerne?

»Det tror jeg ikke. Hvis der er noget, freelancere er gode til, så er det at netværke. Mange af os kender hinanden, og hvis vi synes, noget er godt nok, så vil vi selvfølgelig indstille vores freelance-kolleger for det. Jeg er også sikker på, at medierne gerne vil anerkendes for det arbejde, en freelancer laver,« siger hun.  

På vej mod inddeling i over- og underklasse 

Rune Skyum-Nielsen kalder det »super sørgeligt«, at der er så langt imellem freelancejournalisterne på listen over Cavling-indstillingerne.

»Det er et tydeligt tegn på, at den voksende freelanceskare køres hårdt. Når man ser på alle de priser, der er, er det jo tydeligt, at de er indrettet efter de fastansattes arbejdsvilkår. Og det er synd, for der er masser af dygtige freelancere derude. Der bliver tilmed flere og flere af dem, og skal de så kun lave rugbrød?«

Skræmmescenariet er, at det journalistiske arbejdsmarked bliver mere opdelt, end det allerede er, mener Rune Skyum-Nielsen:

»Man kan frygte er, at der kommer en voksende underklasse og en mindre og mindre overklasse inden for journalistikken, mens middelklassen er på vej væk,« siger han.

Note: Der er 47 indstillinger på listen, men to gange er det samme projekt indstillet. Derfor skriver Journalisten, at der er 46 indstillede projekter.

Kommentarer
1
Ota Tiefenböck
04.11.16 13:51
Måske er det freelancerne
Måske er det freelancerne selv, der skal være mere aktive til at indstille kollegaer. Når man læser årets indstillinger kommer hovedparten af indstillingerne fra samme medier, hvor de indstillede artikler blev offentliggjort. Politiken indstiller en Politiken journalist, Berlingske Berlingske journalist, DR DR journalist, Watch Media Watch Media journalist………….osv. Freelancerne skal være bedre til selvpromovering - på samme måde, som vores fastansatte kollegaer. God weekend
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen