Siden jeg for sølle 1½ år siden landede i kommunikationsbranchen har det gang på gang undret mig, at der ikke er større skepsis over for de pressemeddelelser, som jeg sender ud på vegne af mine kunder.

På sin vis kan jeg jo bare trække på skuldrene og glæde mig over alt det, der valser forbi pressens gatekeepere og videre ud til forbrugerne. Men jeg synes alligevel, at det er lidt bekymrende, hvor mange pressemeddelelser der går ucensureret igennem. I visse tilfælde føles det, som om jeg ville kunne bilde journalister hvad som helst på ærmet, og så ville det få spalteplads.

[Selvom det skinner langt væk af glorie, skal jeg lige pointere, at jeg personligt aldrig har fordrejet sandheden mere end godt er 😉 ]

Jeg vil prøve at lave en lille statistik på, hvor ofte en pressemeddelelse bliver ædt med hud og hår og hvor ofte journalisten tilsyneladende har researchet, perspektiverer eller interviewer kontaktpersonen, der er nævnt i pressemeddelelsen.. og så vil jeg vende tilbage her om…… lad os sige 10 pressemeddelser med et resultat af analysen.

Man skal ikke klage over, at journalisten vælger at copy/paste pressemeddelelsen eller dele af den – men faktisk ville det være sjovere, både for journalisten, læseren, virksomheden (og mig), hvis journalisten rent faktisk gik i gang med at undersøge, hvad der lå til grund for pressemeddelelsen.

Jeg ved godt, at der findes masser af journalister, der rent faktisk går i kødet på en pressemeddelelse. Det er da også hændt enkelte gange, at en pressemeddelelse fra en af mine kunder er blevet drejet i den – for kunden – forkerte retning. Og det er selvfølgelig et scoop for journalisten – men ville det ikke også være et scoop at løfte knoglen og rent faktisk tale med nogen af de mennesker og virksomheder, som han/hun ellers bevidstløs losser ind i spalterne med en kulskovl? Det kunne jo være, at der også ude i virksomhederne lå gode historier, som virksomhederne bare ikke selv havde opdaget endnu. Eller endnu bedre: måske ligger der bag pressemeddelelsen nogle perspektiver, der rent faktisk har betydning for lokalsamfundet eller for samfundet eller ligefrem verden! som helhed?

Jeg forstår ganske enkelt ikke bevæggrunden for, at man bare sluger pressemeddelelser i ét stort SLURP. Er det skrivebordsånden, der er er kommet over jer? Har I for travlt? Gider I ikke?