Røgelsespinde i konferencelokalet i Fyens Stiftstidendes nye glasarkitektur i hjertet af Odense? Chefer, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, organisationsfolk fra DJ og Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA) andægtigt lyttende rundt omkring ved hviddugede konferenceborde? En medarbejder fra denne åh, så benhårde mediebranche – fra Ekstra Bladet! – som fortæller om, hvilken betydning det fik for ham at skulle svare på spørgsmålet: "Hvordan har du det egentlig"?
For 5-6 år siden ville jeg nok have anset det for tæt på umuligt, at fagforbund og arbejdsgiverforening kunne være i stand til at samarbejde om et arrangement af den karakter og med et så engagerende indhold, som det, der fandt sted i Odense i slutningen af oktober.
Trivselskonferencen den 30. oktober er et synligt bevis på, at medarbejdernes trivsel er en væsentlig sag for både DJ og arbejdsgiverne.
Tilbage til røgelsespindene, som jo på en måde symboliserer, at der kan bruges alternative og overraskende midler for at skabe en arbejdsplads, der er lønsom, har gennemslagskraft og hvor der er rart at være.
For selv om røgen fra pindene var irriterede og lugten fremmedartet i de konkrete omgivelser, så gjorde handlingen omkring røgelsespindene indtryk: Alle blev bedt om at koncentrere sig og tælle vejrtrækninger. Indtil ti – og så forfra fra ét.
Efter tre minutters stilhed – og en nu kvalmende sødlig lugt fra røgelsespindene i næsen – bad instruktøren, redaktionschef Ole Hampenberg fra TV 2/Øst, deltagerne om at markere, hvem der havde været i stand til at tælle til ti – uden at skulle starte forfra.
Nogle klarede opgaven, men rigtig mange var simpelt hen ikke i stand til at koncentrere sig om at tælle ti udåndinger i træk uden at blive forstyrret af en hel masse andre tanker, ja, simpelt hen glemme, hvor langt man var nået i at tælle.
Det er da lidt skræmmende at tænke på, at vi har så mange små og store tanker susende rundt i hovedet, at vi ikke en gang kan overskue den simple opgave at skulle tælle til ti! Så er det jo nærliggende at tænke på, hvor svært det så kan være at overskue en hel arbejdsdag, en uge, et helt arbejdsliv, uden at gå ned af stress.
Øvelsen er hentet i meditationens verden. Den kan bruges til at 'sortere' så meget i dagligdagens tanker, så der bliver så meget plads oven i hovedet, at man er i stand til at kunne tælle til ti i ét stræk.
I overført betydning minder den mig om, at vi i en travl, foranderlig og voldsomt presset hverdag skal finde opmærksomheden på, hvordan man får skaffet sig luft til overblik og fornyet energi.
Det er en oplagt opgave for både medarbejdere og arbejdsgivere. Og var der overhovedet en konklusion på konferencen, så var det vel, at medarbejdernes trivsel er et fælles ansvar.
Det er et ansvar, som medarbejdere og ledelse på f. eks. Ekstra Bladet har taget hånd om. Journalist Niels Pindborgs fortælling om at få stress, gjorde et stærkt indtryk. Hans historie om, at en kollega en dag kiggede på ham og spurgte: "Hvordan har du det egentlig?", var startskud til, at Niels selv fik taget hånd om et alvorligt og helbredstruende problem. Samtidig begyndte hans arbejdsplads for alvor at fokusere på, hvordan medarbejderne egentlig har det.
Virksomheden har ganske enkelt besluttet sig for, at en usund arbejdskultur skal forvandles til en kultur, hvor medarbejderne kan trives. Og det er jo det, der skal til: Enighed mellem medarbejdere og ledelse om at gøre noget ved dårlig trivsel, og – ikke mindst – at samarbejde om, hvordan det skal gribes an.
Det er positivt, at dårlig trivsel er noget, der kan tales om. At det ikke nødvendigvis er noget, rigtige mediemænd og – kvinder sagtens kan håndtere uden hjælp.
Trivselskonferencen i Odense var et levende bevis på, at her er et emne, der optager os ganske meget – og at der her er et felt, hvor virksomheder, medarbejdere og organisationerne med fordel kan gå sammen i jagten efter gode løsninger. •

Af Fred Jacobsen
Næstformand for Dansk Journalistforbund