Hvordan spørger man en kilde: ”Er du ikke-binær?”

Informations journalister skal registrere, om en kilde er ”kvinde”, ”mand” eller ”ikke-binær”. Men giver listerne mening, og hvordan finder man ud af, om en kilde er ikke-binær? Journalisten har spurgt to journalister på Information og to chefredaktører
  • Foto: Jakob Dall
    Information er begyndt at tælle kildernes køn. Hvad mener journalisterne og andre medier om det?
  • Ole Nielsen
    Information er begyndt at tælle kildernes køn. Hvad mener journalisterne og andre medier om det?
  • Søren Bidstrup / Scanpix Ritzau
    Information er begyndt at tælle kildernes køn. Hvad mener journalisterne og andre medier om det?
  • Jakob Dall
    Information er begyndt at tælle kildernes køn. Hvad mener journalisterne og andre medier om det?
08.02.2019 · 15:44

Journalisterne på Dagbladet Information har siden 1. oktober 2018 lavet lister om avisens kilder for at få flere kvindelige kilder i avisen. På computeren skal journalisten krydse af, om kilden er mand, kvinde eller ikke-binær.

Onsdag forklarede chefredaktør Rune Lykkeberg, at det er for at rette op på den skæve kønsfordeling i spalterne:

”Information er grundlagt på at give ordet til dem, der ikke kommer til orde,” sagde han.

Hans kollega på Berlingske chefredaktør Tom Jensen anerkender, at der er et problem med, at nyhedsmedierne taler med flere mænd end kvinder. Til gengæld kalder han Informations nye tiltag for ”symptombehandling”.

”Man risikerer at trække journalistikken et sted hen, hvor man ikke vælger den bedst mulige kilde til den konkrete historie. Man skal passe på med at løse en problemstilling på en måde, som risikerer at skabe nye problemer,” siger Tom Jensen.

Anna von Sperling er journalist på Information. Hun er glad for listerne og har bemærket, at de minder hende om, at det er vigtigt at have refleksionen med over kilder og køn.

”Projektet handler om, at vi har en enorm skæv kønsfordeling. Hvordan fanden retter vi op det? Jeg laver også en podcast hver uge, og det har i højere grad fået mig til at reflektere over mine kilder og emnevalg.

Det tager cirka 30 sekunder, så det er ikke nogen stor byrde,” siger Anna von Sperling..

Ikke verdens allervigtigste ting

Ulrik Dahlin er også journalist på Information. Han synes ikke, at optælling af køn i hver enkel artikel er en af ”verdens allervigtigste ting”. Men det kan være en god ide, når det er ekspertkilder – ikke når det er partskilder.

”Hvis jeg skal interviewe en række politiske ordførere, så er det partierne, der har bestemt, om det er en mand eller en kvinde. Hvis statistikken skal bruges, synes jeg, den skal reduceres til de tilfælde, hvor man skal vælge mellem to eksperter,” forklarer han.

Chefredaktør på Aarhus Stiftstidende, Jan Schouby, tror ikke, at en mand udtaler sig markant anderledes, end hvis det var en kvinde, der sad i det samme job.

”Men det giver kun mening at tælle, hvis man skal interviewe en ekspert eller lave portrætter, hvor man kan vælge mellem en mand eller en kvinde,” siger Jan Schouby.

Hvordan opfatter du dig selv?

Når journalisterne på Information skal registrere kønnet, er der ud over mand og kvinde også en tredje kategori. Den kategori dækker over det ikke-binære køn, som for eksempel kan være interkønnede eller transkønnede.

Det er ikke en kategori, der vil finde indpas på Århus Stiftstidende, hvis de valgte at tælle deres kilders køn.

”Hvordan i alverden skal jeg afgøre, hvilket køn jeg taler med. Skulle jeg så efter interviewet stille spørgsmålet: ’Hvordan opfatter du egentlig dig selv? Som mand, kvinde, transseksuel eller noget andet?’,” siger Jan Schouby.

”Det giver simpelthen ikke nogen mening, og jeg kan heller ikke se, hvad formålet skulle være.”

Ulrik Dahlin og Anna von Sperling fra Information fortæller, at de ikke direkte spørger kilderne. De går ud fra, at mænd er mænd, og kvinder er kvinder – medmindre de interviewer en kilde om at være transkønnet, og i de tilfælde er de som journalister ikke i tvivl.

”Jeg lavede en artikel, der handlede om en transkønnet, som var kommet i vanskeligheder i en faderskabssag. Men det vidste jeg godt,” siger Anna von Sperling.

”Det er ikke sådan, at jeg spørger en professor på universitet, hvordan han eller hun opfatter sig selv som køn. Det er da ikke relevant for vores projekt herinde,” siger hun.

Ulrik Dahlin registrerer i systemet, at ”det er en mand, hvis det er en mand og en kvinde, hvis det er en kvinde”.

”Jeg spørger ikke ind til deres seksualitet, eller om de er rødhårede, høje, tykke eller tynde. Det vil da været underligt. Det kan jeg slet ikke forestille mig, at der er nogen på redaktionen, der gør,” siger Ulrik Dahlin.  

Kommentar

Seneste jobopslag

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

DR søger to erhvervsjournalister i Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 18.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02

Radikale Venstre søger videojournalister

Radikale Venstre
Ansøgningsfrist: 18.02

Rådgiver søges til Dansk Journalistforbund – Individuel Rådgivning

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 19.02