Selvom websites hos mange virksomheder de seneste år har fået højprioritet, så findes der stadig en del virksomheder, der ikke gør større væsen ud af deres deres online identitet.

Og måske er det lidt fjollet, men jeg lægger faktisk stor vægt på virksomhedens digitale kommunikation, både når jeg som privatperson skal vælge ferielejlighed, kiropraktor og ny sofa, eller når jeg som virksomhedsindehaver skal vælge en samarbejdspartner.

Det er jo en 100% personlig holdning, men jeg nævner det da, hvis en virksomhed, som står for at skulle lave ny hjemmeside, spørger hvor vigtigt det egentlig er, hvordan hjemmesiden ser ud.

Her nævner jeg også af og til, at jeg tror, virksomheden kan risikere at blive valgt til eller fra af journalister på baggrund af kvaliteten af deres hjemmeside.

Jeg begrunder det med, at en flot og brugervenlig hjemmeside dels giver et troværdigt indtryk, dels kan hjælpe journalisten i sit arbejde.

Forestil dig en situation, hvor du som journalist skal finde en case eller en ekspert inden for et særligt forretningsområde. Ringer du så til den virksomhed, der har en hjemmeside med 90'er grafik, døde links og to år gamle nyheder eller ringer du til den virksomhed, der har et lækkert layout og lettilgængelige facts, opdaterede nyheder etc?

Er det kun mig, der tænker så "snobbet" eller er der nogen af jer, der er enige?

—
Men de fleste virksomheder sætter dog deres hjemmesider højt ,og flere og flere virksomheder betragter journalister som en væsentlig målgruppe. Derfor laver de ofte et pressroom som et selvstændigt menupunkt. Her samler virksomheden nyheder, pressemeddelelser, pressekontakt, downloadcenter etc. Nogen vil måske sige, at et pressroom bliver lavet for at tækkes journalisterne, men man kan jo også bare se på det som en helt almindelig service, der er til for at lette journalisterne i deres arbejde.

Bruger I nogensinde disse pressrooms? Hvad skal der til, for at det er et godt pressroom?

Det skal lige siges, at vi står ikke for at skulle laves pressrooms for nogen, så det er af ren nysgerrighed, jeg spørger…