Kan du finde ud af at promovere dine artikler? Hvor mange retweeter dig på Twitter? Har du en blog? Og hvad er din klout-score? Det er nogle af de spørgsmål, mediechefer i fremtiden vil stille til journalister under lønforhandlinger eller ansættelsessamtaler.
Det forklarede udviklingschef i Berlingske Media og selvstændig konsulent Pernille Tranberg i dag på konferencen Medlems-redaktionen 2.0 arrangeret af Indie Vid.
»Hvis du søger job i Silicon Valley, skriver du din klout score, det vil sige din sociale influence. Det bliver også mere og mere vigtigt for journalister, fordi vi skal bruge sociale medier til at pushe vores artikler,« forklarede Pernille Tranberg.
En klout score er et tal, der viser, hvor mange followers og hvor mange kommentarer man har på Twitter, LinkedIn, Facebook og Google+, forklarede Pernille Tranberg, der selv har en score på 56.
Hun forklarede, at journalisters formidlingsmonopol er truet på alle fronter fra sociale medier, dataspecialister og robotter. Modtrækket er, at journalister skal være bedre til at sælge deres egne artikler på de sociale medier. Jo flere der følger dig og retweeter, jo højere markedsværdi har du.
Forbrugerne er nemlig interesseret i indhold på tværs af medierne – og så handler det om at levere noget, der er efterspurgt.
»Jeg er ked af at sige det, men det betyder, at der ikke er plads til de svage. Kun stjernerne. Journalister får det ligesom musikere – hvis du ikke kan performe, har du ikke mange chancer fremover.«
Zite samler for eksempel artikler ud fra folk interesser – uanset hvilket medie indholdet kommer fra.
I Holland findes en app, hvor man kan abonnere på artikler fra bestemte journalister – på tværs af medierne.
Og de nye tider gælder ikke kun fastansatte. Freelancere skal også indstille sig på, at deres arbejde ikke er slut, når de har solgt deres artikel eller indslag.
»Freelancere skal i stigende grad markedsføre sig selv og sælge deres historier. Måske skal det være en del af det, de får penge for,« forklarede Pernille Tranberg, der advarede mod, at man lægger private ting ud på sociale medier.
»Hvis du er kritisk journalist, gør du dig sårbar, jo flere private ting du fortæller om dig selv.«
18 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det kan man ikke just påstå. Klout blev solgt for $200 millioner i 2014, så det var ikke kun danske eksperter, der troede på det. Men nu er det lige blevet offentliggjort, at firmaet der købte, lukker Klout den 25. i denne måned.
Viste denne profeti sig så at holde stik, eller ligger "i fremtiden" mere end de 5 år der nu er gået fremme?
Jeg synes nu godt, at jeg forstod artiklen - og forstod hvad Pernille Tranberg mente.
Jay Rosen er inde på nogle af de samme betragtninger på Pressthink:
http://pressthink.org/2013/02/some-shifts-in-power-visible-in-journalism-today/
Indlægget er stærkt anbefalelsesværdigt. Helt kort sagt er der lige præcis sket et skift i forholdet mellem markedsværdien af udgivelsesdrift og markedsværdien af den enkelte journalist og hendes arbejde.
Ja, vi er i virkeligheden ikke så fjernt fra hinanden.
Og jeg er enig i, at det ville være trist, hvis en interessant diskussion om udviklingen (på godt og ondt) skal drukne i snak om Klout.
Pernille, dejligt at se at du deltager aktivt i debatten.
Jeg kan se på dit indlæg at artiklen nok ikke helt afspejler det foredrag den er skrevet over, og at din udlægning er noget mere nuanceret, og dermed også at vi er en smule mere enige. Et øjeblik troede jeg det stod helt galt til hos Berlingske :-)
Det sagt, så tror jeg at virkeligheden er mere nuanceret end som så, og at man kan have success i begge ender af spektret. Dorte Toft er et godt hjemligt eksempel på en journalist der bruger sociale medier meget aktivt. Både til at source og validere historier og til at bringe dem videre ud til offentligheden. Hun indgår også i mange dialoger rundt omkring, og har opbygget et stort netværk. Men der er også mange dygtige journalister der ikke bruger sociale netværk specielt meget - de er bare dygtige til deres fag. Og ret beset kan man vel sige at avisernes eksistensberettigelse er at sørge for at de bliver hørt. Hvis journalisterne selv skal skrive historien, og også have brandet til at distribuere den har jeg svært ved at se avisens rolle.
Flere