»Stoltheden har opvejet skrækken for ikke at kunne betale husleje.«

Helle Andrés er 57 år gammel, og går fra at være freelancejournalist til sygeplejerske på Bostedet Caroline Marie, et hjem for unge med psykiske problemer.

Hvorfor skal du ikke være freelancer længere?
»Det er ikke sjovt længere. Jeg har været freelancer, siden jeg blev færdig som journalist i '92, men nu er det blevet sværere at afsætte historier, og vi er gået ned i løn. I dag er der store krav til, at man skal være forretningsminded som freelancer. Og det er jeg bare ikke. Jeg synes, det er forfærdeligt at sælge.
Jeg mistede lysten til at skrive – noget, jeg aldrig troede ville ske. Når lysten forsvinder, er det svært at være iderig. Jeg blev paralyseret, og så bliver man jo truet på sit levebrød som freelancer. Jeg plejede altid at finde på mine historier selv, jeg blev stort set aldrig bestilt til noget. Men når man gør det på den måde, skal man drives af lyst. Og den forsvandt. Jeg undrer mig stadig over, hvad der egentlig skete med lysten til at skrive – hvordan den bare kunne forsvinde.«

Hvad gjorde, at du endelig besluttede at stoppe?
»Til sidst blev det hult at skrive menneskehistorierne. Det føltes meget som gentagelser, syntes jeg. Jeg blev mere interesseret i mennesket, mere interesseret i at føre en indgående samtale med dem end at underholde nogle læsere med deres historie.

Jeg tror, jeg kan takke mig selv for, at jeg nåede at blive så træt af det. Jeg har ikke været god nok til at få faglighed eller kollegialitet ind i mit arbejdsliv. Måske kunne jeg have reddet min journalistrøv, hvis jeg havde meldt mig ind i et kontorfællesskab eller lignende. Men når det nu gik så godt, hvorfor så bruge 3.000 kroner om måneden på et kontor?
Men der ligger ikke nogen fortrydelse i det. Jeg gik tilbage til at være sygeplejerske af lyst, absolut ikke af nød.«

Hvad kommer du ikke til at savne ved at være freelancer?
»Det at skulle opfinde mit arbejdsliv hver eneste dag. Jeg tror, man skal have været selvstændig for at forstå, hvordan det er at have den usikkerhed i sit arbejde. Det er lidt vildt at sidde i dag og kigge tilbage på sit freelanceliv. "Hvor har du været dødsforagtende," siger jeg til mig selv. Herinde (på Bostedet Caroline Marie, red.) skal jeg jo bare møde op og gøre mit arbejde.

Men der er godt nok også ting, jeg kommer til at savne. De små flueknepperier ved en lille sætning, at skabe det der sproglige billede, hvor man bare tænker 'YES'. Jeg kommer til at savne at sætte det sidste punktum i en fed artikel. Når man går hjem, kan man klappe sig på sine egne skuldre over det, man har skabt, og det er jo for fedt. Så stoltheden har opvejet skrækken for ikke at kunne betale husleje.« 

CV: Uddannet sygeplejerske. Uddannet journalist fra DJH i 1992. Derefter freelancer for blandt andre Ekstra Bladet, Politiken, Egmont Magasiner og organisationer inden for den frivillige sociale verden.