OSLO. I dagene omkring 22. juli bugnede de danske netaviser med historier om angrebene i Norge – forståeligt nok.
Det var grusomme historier, der selvfølgelig skulle fortælles. Men desværre valgte både Bt.dk og Eb.dk at smide umaskerede og ikke-slørede billeder af dræbte nordmænd på deres websider.

Bt.dk viste en person ligge smadret foran Regeringskvartalen – dog havde afdøde en avis over ansigtet, men de smadrede ben og arme sås tydeligt. På Eb.dk gik man endnu videre: Vi så bunker af lig af de unge på Utøya. I de følgende dage kunne man se de mest modbydelige billeder i Ekstra Bladets papirudgave. Føj for nogle billeder og føj for at vise dem uden at sløre dem eller i det mindste maskere de døde. Hvor er respekten for disse mennesker? For de døde og for de efterladte? Det er altså ikke døde grise, vi ser.

Havde I gjort det samme, hvis det var danskere, eller hvis katastrofen var sket i en dansk by?

Se og Hør blev trukket tilbage fra butikkerne, efter at de på forsiden viste opsvulmede døde turister i Kao Lak efter tsunamien i 2004.

Hvorfor er det så i orden at vise de dræbte fra Utøya og Oslo? Som tidligere webjournalist ved jeg godt, at det nogle gange skal gå stærkt, og selv om venner på Facebook beskyldte mig for, at det var for længe siden, at jeg selv har siddet på nettet til at komme med sådan en kritik, undskylder det ikke Bt.dk, der har meget dygtige journalister på pinden.

Jeg er med på, at det er vores job som journalister at vise virkeligheden, som den er – også selv om den er barsk – og jeg er normalt ikke snerpet, men det er en tynd begrundelse (og leder) fra Ekstra Bladet, synes jeg ærlig talt – og forbandet respektløs.

Denne rædselsfulde historie kunne sagtens dækkes UDEN at bringe disse billeder i al deres gru. Det gør ikke historien dårligere af den grund – og de fleste danske medier (efter kort tid også Bt.dk) valgte da også at sløre de stakkels døde – og tak for det.

– Nikoline Vestergaard, journalist, Søndagsavisen

SVAR. Ekstra Bladet og ekstrabladet.dk har sløret genkendelige personer på de billeder, vi har publiceret, men vi har ikke sløret billeder af ugenkendelige personer.
Det er nøjagtigt, som vi plejer at gøre. Vi har valgt at publicere billeder, som viser den grusomme effekt af en syg mands handlinger, selv om det gør ondt at se virkeligheden, specielt for os, der er personligt berørte af tragedien.
Jeg har bekendte, som var på Utøya og overlevede. Jeg har bekendte, som havde sine børn på øen og fik dem levende derfra. En af dem sidder fortsat på hospital i Oslo og ser sin datter kæmpe sig tilbage til livet. Hun vil klare den.
Det er tankevækkende, at en tilsyneladende normal norsk gut, dog med hadske holdninger til socialdemokrater, indvandrere og med gammelkristen holdning til kvinder, kan udføre en så grusom handling. Kun ved at vise virkelighedens onde sider kan vi fortælle de andre med de samme holdninger, at de skal holde øje med deres venner, så de ikke skifter ordets våben ud med gevær og hjemmelavede bomber.
Din sammenligning med tsunamien lader jeg ligge, for der er stor forskel på at bringe billeder, der antyder, og billeder, der viser grusomheden så tæt på. Men jeg konstaterer blot, at der er en lang tradition for at bringe umaskerede billeder i danske medier. Hvis bare det foregår tilstrækkeligt langt væk.
Det er ingen, der spørger somaliske forældre, om verdens medier må bringe billeder af deres udsultede, døende børn. Heller ikke om brugen af lig fra fjerntliggende lande.

– Geir Terje Ruud, chefredaktør og nordmand, Ekstra Bladet