Ekstra Bladet er kendt for at have højt til loftet og et til tider ramsaltet sprogbrug. Avisens renomme kan beskrives med ord som respektløshed, flabethed og utilpassede metoder.
Også internt på redaktionen har bølgerne gennem årene kunnet gå højt. Men da bladet i 2007 fik ny ledende chefredaktør i skikkelse af Poul Madsen, var det nået for vidt – Madsen iværksatte en kampagne for en bedre tone, og alle medarbejdere på avisen fik en sort T-shirt med budskabet, at på Ekstra Bladet taler man ordentligt til hinanden.
Alt tyder på, at Poul Madsen har smidt sin T-shirt væk. For på det seneste har redaktøren og hans chefkolleger været i offensiven over for vore kolleger i en grad, så det har bragt sindene i kog.
Da herværende fagblad bragte historien om, at Ekstra Bladet over de næste to år skal spare 20 stillinger, blev det ledsaget af udsagn fra Madsen om, at cheferne – dem er der 35 af – reelt set var billigere i drift end journalisterne – dem er der knap 150 af – og det blev toppet af følgende udsagn:
"Det er desværre blevet sådan, at en journalist her i huset koster mere end en chef. Chefen får mere i løn, men arbejder også meget mere, så hvis du regner det ud time for time, så er chefer billigere end journalister."
Jeg skal ikke kunne sige, om Poul Madsen regner bedre, end han skriver. Jeg har ikke belæg for at hævde, at Poul Madsens lommeregner mangler batterier – men manden aner ikke, hvor mange timer journalisterne lægger på Ekstra Bladet, uden at det bliver registreret. Dermed er hans regnestykke den rene fiktion. Jeg skal i det hele taget nok nære mig for at begynde at nærme mig sandheden om Poul Madsen og hans metoder. Men det forudsætter, at Poul Madsen holder op med at dæmonisere og betvivle kollegerne.
Det samme kunne man med fuld ret anføre omkring Madsens organisatoriske næstkommanderende, Claus Lunde, som med udsigt fra sit luksusmøblerede kontor har fundet frem til, at DJ's og EB's forhandlere ved vinterens overenskomstforhandlinger ikke ønskede at være konstruktive. Det er ikke korrekt. Og hvis det var, kan man sagtens diskutere, om en ansvarlig chef ville nævne den slags i et interview på et tidspunkt, hvor nedskæringerne foretages med le, og frygten for fyringer er til at tage og føle på.
Det er benhårde tider i mediebranchen i disse år. For DJ og for vore tillidsrepræsentanter er det en udfordring, at vi arbejder med at modernisere overenskomster og aftaler, så vi i fællesskab med arbejdsgiverne kan få et tidssvarende fundament at stå på, der rækker ind i fremtiden.
Men ordentlig ledelse handler også om at skabe tillid. Og tillid gror ikke på en stengrund af nedladenhed og frygtskabelse. Det bør Poul Madsen og hans mange chefer huske på, og det samme gør sig – heldigvis i mindre målestok – gældende på en række andre medier, hvor frygten hos redaktørerne for fremtiden synes at manifestere sig i mistænkeliggørelse og mobning af journalister, der rent faktisk deler bekymringen for, hvad der sker næste år.
DJ's forhandlere, centralt såvel som lokalt på de enkelte arbejdspladser, har et klart ønske om at indgå i et konstruktivt samarbejde med arbejdsgiverne. Men det har den forudsætning, at der er en konstruktiv ånd og en udtalt respekt for hinanden.
I Poul Madsens tilfælde behøver han blot finde sin fem år gamle T-shirt frem fra gemmerne. Det er på høje tid!
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Lars
Jeg har min t shirt endnu ! Det er den samme som du fik. På den står: 'På Ekstra Bladet siger vi tingene ligeud - også til hinanden'.
Derudover glæder det mig, at du og DJ gerne drøfter en modernisering af overenskomsterne for at få et 'tidssvarende fundament at stå på'. Det er der brug for. Det tager vi til næste ok forhandling. Slut herfra.
vh
Poul Madsen