FORHANDLING. Siden 2006 har TV 2/Danmark ansat mere end 250 DJ-medlemmer, de seneste i sidste måned. En del har forhandlet deres kontrakt på plads uden først at have researchen på plads.
Undskyld, men hvor dum har man lov at være?
Jeg fatter ikke, hvordan højtuddannede og dygtige reportere, fotografer og grafikere kan gå til en ansættelsessamtale, der er så afgørende for deres fremtidige løn- og arbejdsforhold, uden at have talt med tillidsmanden først!
Vi tillidsmænd er en servicefunktion, en advokat, der kan hjælpe dig på vej, rådgive dig og sørge for, at du er tilstrækkeligt klædt på, inden du går ind til redaktionschefen for at forhandle dine fremtidige vilkår.
Vi har lønoplysninger. Vi kender til de frynsegoder, der er på stedet som forskellige former for tillæg samt telefon- og computerordninger. Og så kender vi den chef, du skal ind og forhandle med.
Hvorfor siger nogen NEJ til en mulighed for at stå bedre i en forhandlingssituation? Var jeg chefen derinde ved bordet, så ville jeg for alvor blive bekymret. For hvis du møder så dårligt forberedt op til noget, der betyder så meget for dig i årene fremover, hvordan kan vi så være sikre på, at du researcher i bund, når du er ude på opgave for TV 2 – og for de danske seere, lyttere eller web-læsere? Er din research lige så lemfældig der? De spørgsmål må arbejdsgiveren da stille sig selv.
Vi nyhedsfolk lever af konflikter. Vi researcher og håndterer dem hver dag. Hvordan kan man så være så konfliktsky, når det gælder én selv? Hvordan kan man acceptere og sige ja til, at chefen frit postulerer, »at der er ingen nyuddannede på TV 2, der får et højere personligt tillæg end 1.000 kroner om måneden«? Faktum er, at nyuddannede får op til 4.000 kroner i tillæg. Det ved tillidsfolkene.
Betyder det så noget, om du får 2.000 kroner mere eller mindre om måneden? Ja, det betyder noget. 24.000 kroner om året. Mange bliver 10 år på TV 2, så det betyder 240.000 kroner eller i nærheden af en kvart million kroner i alt. Et pænt beløb, som du går glip af, blot fordi du ikke gad forberede dig inden din samtale. Jovist kan du stige i løn ved næste års lønforhandling, men det gør dine kolleger, der forberedte sig til den første samtale, også. Du halter uhjælpeligt bagefter.
Vores erfaring viser, at de af vore kolleger, der brugte os, inden de gik til deres ansættelses-forhandling, faktisk ligger 1000-1500 kroner over dem, der ikke gjorde. De har haft et bedre udgangspunkt, når de forberedte sig til jobsamtalen. De har researchet, forberedt spørgsmål, svar, replik og duplik – akkurat, som når de i sandhedens og journalistikkens tjeneste drager ud for at afdække en konflikt. De har husket deres journalistiske redskaber – også når det gælder dem selv og deres kommende arbejdsforhold.
Det håber vi også, du gør, hvis du en dag søger arbejde på TV 2. Vi er faktisk seks tillidsfolk, der står parate til at hjælpe dig, inden du forhandler dine løn- og arbejdsvilkår på plads. •
Hvor dum har man lov at være?
FORHANDLING. Siden 2006 har TV 2/Danmark ansat mere end 250 DJ-medlemmer, de seneste i sidste måned. En del har forhandlet deres kontrakt på plads uden først at have researchen på plads.Undskyld, men hvor dum har man lov at være?
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Erik Staffeldt.
Du bebrejder unge journalister, at de begærer berømmelsen. Endda for enhver pris. .
Må jeg i den forbindelse minde dig om, at stor kunst og stort talent på ingen måde er uforeneligt med stræben efter berømmelse.
For H.C. Andersen var det at blive berømt og kendt, det eneste projekt der talte. Berømmelsen var hans helt store drivkraft. Først ville han være skuespiller, så sanger, så danser. Men det gik ikke.
Men han ville altså tælle, blandt de der talte. Og så endelig i foråret 1835 - som 30-årig – udkom ”Improvisatoren”, der i løbet af kort tid blev oversat til flere sprog.
Den verdensberømte danske forfatters gennembrud var en realitet. Og må jeg understrege - drevet af sit ønske om berømmelse.
Så hvis higen efter bred anerkendelse i sidste ende betyder, at stort talent bliver drevet frem, så har jeg svært ved at blive ængstelig for journalistikken over sætningen ”Unge journalister vil jo være berømte.”
Med venlig hilsen Jonatan Placing.
Kære Erik Staffeldt,
du tager fejl, når du påstår, at vi unge er langt væk fra Journalistforbundet.
Hvis du vil have et skud optimisme og fornyet tro på fremtiden i den danske mediebranche, skal du blot kigge forbi Journalisthøjskolen i Århus lørdag eftermiddag. Her mødes over hundrede journaliststuderende til KaJs generalforsamling. Du vil med stigende ro i sjælen opleve, hvor tæt på fagforeningen er for de unge og yngre. Solidaritet, fagpolitisk debat og fællesskab skyllet ned med smørrebrød og fadøl er en af de største og vigtigste begivenheder for de studerende på Journalisthøjskolen.
Hvis du er forhindret i morgen, kan du kigge forbi Rådhuspladsen 17. april, hvor vi sammen med studenterfagforeningerne fra Odense og Roskilde uddeler Danmarks vigtigste journalistpriser, Kravlingen og Fotokravlingen. I Politikens gamle pressehal vil du se over 600 journaliststuderende fejre dit og vores fag og fællesskabet.
Derudover arbejder halvtreds studerende i tre bestyrelser frivilligt på at sikre bedst mulige forhold for praktikanter og overholdelse af de på delegeretmøde vedtagne love i Journalistforbundet. Du kan desværre ikke blive medlem i Danske Journaliststuderende. Men hvis du får lyst til at supplere din mesterlære, kan vi måske snakke om det ;)
I øvrigt er jeg fuldstændig enig med Lennart Sten. Det er skræmmende, når uddannede journalister, også de nye af slagsen, springer simpel research over og accepterer arbejdsgiverens første udspil.
Håkon Stolberg
Formand
Kredsen af Journaliststuderende
KaJ - Banebrydende gammeldags
Når man sidder her bag skærmen, er det svært at se, om det forholder sig sådan, men Erik Staffeldt om ikke ligner så lyder som en gammel, bedrøvet elefant, der trænger til noget nyt hø.
Tillad mig på baggrund af Hr. Staffeldts anskuelser om unge journalister og deres uddannelse at konkludere :
1. Alting var bedre i gamle dage.
2. Han aner ikke et trut om, hvad unges drivkraft for at lave tv (eller journalistik på andre platforme for den sags skyld) er - men bilder sig ind, at det er berømmelsen, der trækker. Så var det nok lettere at melde sig som deltager til Paradise Hotel - det kræver heller ikke nogen uddannelse.
Og nej, jeg ser ikke mig selv som en af de såkaldte unge, så jeg føler mig ikke personligt ramt.
Undskyld, men det er jo en del af" tidsånden", at det med fagforeninger er meget langt væk for unge og yngre.
Måske har DJ været for lidt synlig? Kommer DJ på journalistskolerne, undskyld journalistfakulteterne, undskyld journalistuniversiteterne?
Og det er en del af tidsånden, at det er så farlig fint at arbejde på tv, så man vil gøre det for lidt eller ingenting.
Sådan er det jo. Unge journalister vil jo være berømte. Så kommer det med rigdommen senere.
Bortset fra, at jeg stor respekt for Lennart Steen, begår han den fejl, at generalisere. Gid det var så godt, som han påstår.
Flere