search

Hvis strejken kommer

For tredje år i træk forventer Dansk Journalistforbund et underskud på driften. Budgettet reddes af flere millioner i renteindtægter fra den særlige Sikringsfond. Men hvis der kommer strejke, skal fonden betale, og så er DJ i økonomisk knibe, advarer den faglige revisor. Han mener, at forbundet har et principielt problem.

For tredje år i træk forventer Dansk Journalistforbund et underskud på driften. Budgettet reddes af flere millioner i renteindtægter fra den særlige Sikringsfond. Men hvis der kommer strejke, skal fonden betale, og så er DJ i økonomisk knibe, advarer den faglige revisor. Han mener, at forbundet har et principielt problem.

Overskud igen. Dansk Journalistforbund forventer at komme ud af 2012 med et overskud på godt 1 million kroner. Men faktisk har forbundet de seneste tre år kørt med underskud på driften. Der bliver altså brugt flere penge, end der bliver tjent. Underskuddet bliver vendt til overskud år efter år, fordi DJ har en bugnende pengekasse med et hemmeligt beløb i, der kaster flere millioner af sig alene i renter hvert år.

Den såkaldte Sikringsfond indeholder et nicifret beløb, som blandt andet er sparet op til strejker, men som også bruges til tillidsmandskurser og overenskomstforhandlinger.
Det er strengt fortroligt, hvor mange penge der ligger i Sikringsfonden, fordi arbejdsgivere ikke må vide, hvor længe DJ har råd til at holde gang i en strejke.

I 2012 forventer DJ at have et underskud på 1,4 millioner kroner på driften. Men renterne fra Sikringsfonden forventes at runde 2,5 millioner kroner. Det ender altså med et pænt overskud.
Men det er et principielt problem, at DJ's økonomi er afhængig af renterne fra Sikringsfonden år efter år. Det mener DJ's medlemsvalgte faglige revisor, Carsten Lorenzen.
»Når der kommer en stor strejke, så har vi et problem. Når kassen bliver tømt, så kan ledelsen selvsagt ikke flytte penge over for at lukke hullet i forbundskassen længere. Så står de med et kæmpe underskud på driften,« siger han.

Carsten Lorenzen har været faglig revisor siden 2005. Han advarer om, at DJ kommer i alvorligt økonomisk bekneb, hvis der pludselig kommer en stor strejke i mediebranchen, for eksempel på DR eller TV 2.

Det står i DJ's regler, at der skal være penge nok i Sikringsfonden til at betale for én måneds konflikt på det største overenskomstområde. Men det betyder også, at kassen kan blive slunken relativt hurtigt, hvis først strejken rammer.

Forbundets direktør, Linda Garlov, erkender, at DJ's budgetter med tiden bør kunne løbe rundt – også uden renter.
»Det er ikke holdbart på lang sigt, vi vil ikke leve af renter. Derfor har vi et klart mål om, at driften i sig selv skal løbe rundt,« siger Linda Garlov.

Det var nogenlunde samme svar, hun gav sidste år, da Journalisten spurgte til underskuddet på driften. Dengang var det 700.000 kroner, der manglede i budgettet. I år er det præcis det dobbelte.

Hvornår forventer du, at driften går i nul?
»Det gør den kort fortalt, når medlemsvæksten overhaler udgifterne. Vi har valgt at holde kontingentet i ro, selv om udgifterne stiger år for år, for eksempel til løn af DJ's ansatte. Derfor skal vi have flere medlemmer for at få overskud.«

Hvad hvis der kommer en stor strejke, og Sikringsfonden bliver mindre eller helt tømt?
»Så skal der spares, eller pengene skal findes på en anden måde. Efter DR-strejken ved årtusindskiftet valgte DJ at opkræve et ekstraordinært strejkekontingent, efter at vi havde drænet Sikringsfonden. Men det var en meget upopulær beslutning, så vi kan også vælge at spare her i huset.«

Carsten Lorenzen mener, at det kan vække en uheldig mistanke, at DJ's økonomi er afhængig af renter.
»Man kan ikke helt frigøre sig fra mistanken om, at den her konstruktion betyder, at det er imod DJ's økonomiske interesser at stemme for en strejke. Det er da et paradoks for et fagforbund,« siger Carsten Lorenzen.

Den mistanke afviser Linda Garlov dog blankt.
»Jeg tror ikke på, at det spiller nogen rolle. Hvis ikke vi kan gå i konflikt, når medlemmerne vurderer, at det er nødvendigt, så er vi jo ikke nogen fagforening.«

Carsten Lorenzen mener også, at DJ har et problem med gennemsigtigheden. Alle medlemmer betaler hver måned 390 kroner til forbundet og herudover 70 kroner til Sikringsfonden. Men når DJ's egen pengekasse i sidste ende er afhængig af renterne fra den hemmelige pengekasse, så bør kontingenterne laves om.
»Jeg synes, at de bør hæve kontingentet for DJ og nedsætte det for Sikringsfonden, så girokortet stemmer overens med det, medlemmerne faktisk betaler. Det bør være til at gennemskue, hvad vi betaler til,« siger han og fortsætter:
»Der står på dit girokort, at du betaler 70 kroner til Sikringsfonden. Så tror du jo, at pengene bliver brugt til overenskomstmæssige forhold, men det passer ikke. Det er ikke særlig gennemskueligt. Meningen er jo, at medlemmerne skal kunne se, hvad der foregår, og derfor er det noget rod.«

Hvis kontingenterne skal skrues anderledes sammen, er det en beslutning, der skal træffes af politikerne i DJ. Men forbundsformand Mogens Blicher Bjerregård mener ikke, at det er nødvendigt at justere de to kontingenter.
»Jeg kan godt se, at hvis man har brug for at se de to kasser separat, kan der være et problem. Men vi har truffet en politisk beslutning i DJ om at have forbundne kar. Dermed undgår vi at diskutere, hvad der helt præcist skal ligge under Sikringsfonden, og hvad der hører til DJ. Jeg synes, at det er en god og gennemskuelig model,« siger formanden.

Men ville det så ikke være lettere, og mere gennemskueligt for medlemmerne, at lægge de to kontingenter sammen til ét?
»Nej, jeg tror, det er vigtigt, at medlemmerne kan se, at de betaler til Sikringsfonden. Og jeg tror, at det vigtigste for dem er at vide, at vi bruger deres penge rigtigt, og at vi ikke samler mere sammen, end vi skal bruge.«

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen