Kommunikationsfolkene bag www.kolding.dk får ros af både borgere og kolleger for deres indsats under katastrofen i Seest. Selv har de tvivlet og taget nogle kampe undervejs.

TAK. »Hej Per!«

»Goddag,« svarer den midaldrende mand i cowboybukser og sort læderjakke, som pludselig står i døråbningen. Uden ophold fortsætter han formelt, men også tydeligt berørt:

»Må jeg have lov til på vegne af alle beboere i Seest at udtrykke et tusind tak for jeres store indsats.«

Kommunikationsfolkene omkring det ovale bord i personalerummet vakler mellem stolthed og forlegenhed. Samtidig er det tydeligt, at de i løbet af de seneste seks dage har opbygget en vis rutine i at modtage ros fra taknemmelige borgere.

»Han er en af dem, der blev evakueret,« forklarer Sven Rørbæk Madsen, kommunikationskoordinator i Kolding Kommune.

Sven Rørbæk Madsen og kollegerne kender Per fra Social- og Sundhedsforvaltningen, hvor han arbejder. Per er nu flyttet tilbage til sit hus, der ligger i Seest lidt uden for Kolding by, hvor N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik eksploderede og lagde et stort område i ruiner.

Siden den dag, onsdag den 3. november, har de fem ansatte i Kolding Kommunes Kommunikationstjeneste arbejdet på højtryk.

Faktisk har de på seks dage brugt i omegnen af 75 timer hver på at indhente og viderebringe oplysninger om branden, herunder om evakuering, krise- og nødhjælp, informationsmøder, forsikring, post, telefon, børnepasning…

Alt det, de har kunnet forestille sig, at mennesker, der pludselig står uden bolig, har brug for at vide.

I dag, tirsdag formiddag den 9. november, er kommunikationschef Lis Hornø Petersen til møde med kommunens ledelse på Rådhuset. De andre fire i Kommunikationstjenesten har afsat en times tid til at tale med Journalisten.

Det hele begyndte, da Kanal 94 rapporterede om branden klokken 14.30. Journalist i Kommunikationstjenesten Jens Anker Boje tog straks fra det nedlagte elværk i Kolding midtby, hvor Kommunikationstjenesten hører til, ud for at tage et billede af branden.

På det tidspunkt var den mere dekorativ end ødelæggende. Imens lagde cand.mag. Sinje Korsgaard nyheden om branden på hjemmesiden, www.kolding.dk.

»Vi vurderede meget tidligt, at vi skulle rykke på det her. Men klokken 17.45 kommer det første rigtig store brag, der får ruderne til at klirre. Da beslutter vi, at vi alle skal i gang med det samme,« fortæller web-koordinator og journalist Peter Olesen.

Arbejdsfordelingen blev hurtigt klaret: Lis Hornø Petersen på Rådhuset, Sven Rørbæk Madsen i marken og Peter Olesen, Jens Anker Boje og Sinje Korsgaard på 'webben'.

Allerede om torsdagen var Kolding.dk kendt som stedet, hvor borgere og presse kunne hente de sidste nye informationer om alt, hvad der havde med fyrværkeribranden at gøre.

Sinje Korsgaard fortæller, at hun søndag eftermiddag ringede til Post Danmark for at blive opdateret om deres udbringning af post i Seest.

»Der var ikke så mange på arbejde, og der var ingen, der vidste noget om det. Men ham, jeg talte med, sagde, at jeg da kunne prøve at gå ind og se på Kolding.dk,« siger Sinje Korsgaard med et smil.

Også politiet begyndte hurtigt at henvise borgere og presse til hjemmesiden, og ude ved ulykkesstedet fik Sven mange skulderklap fra journalistkolleger, som havde følt sig godt oplyst på hjemmesiden.

Fredag aften klingede en e-mail ind fra Jens Bertelsen, redaktør af Fyn.dk, en portal drevet af Fyens Stiftstidende og TV 2/FYN. E-mailen var en indstilling til eJour prisen, som gives for god netjournalistik til et medie eller en person i Skandinavien. Jens Bertelsen skrev blandt andet:

»Kommunen forener den journalistiske kommunikations lethed og embedsværkets seriøsitet til at skabe et indhold, der er både relevant og interessant – og forstås af enhver borger.(…) Som læser fandt jeg Kolding.dk mere interessant og opdateret end JydskeVestkystens hjemmeside, der ellers også gav dækningen af katastrofen maksimal prioritet.«

Selv mener de fem i Kommunikationstjenesten ikke, at de har gjort det bedre, end alle andre ville gøre i deres situation.

»Jeg tror ikke, vi var bedre forberedt end kommunikationsfolk i andre kommuner. Vi har haft nogle forbindelser, som dagspressen ikke har haft, men vi har ikke været på nogle smarte kommunikationskurser, og i de her dage har vi ikke på noget tidspunkt diskuteret kommunikationsteori. Vi har bare prøvet at sætte os ind i, hvad vi ville have brug for at vide, hvis det var os, der stod uden hus og hjem,« forklarer Sven Rørbæk Madsen.

De fem blev først bragt sammen for fire måneder siden. Indtil da havde Sven Rørbæk Madsen, der i øvrigt er formand for Journalistforbundets sønderjyske kreds, været ene kommunikationsmand, mens Peter Olesen, Jens Anker Boje og barselsvikar Sinje Korsgaard stod for kommunens it-afdeling et andet sted i byen. 1. juni ansatte kommunen kommunikationschef Lis Hornø Petersen. Hun skulle stå i spidsen for en samlet presse-, web- og kommunikationsafdeling, Kommunikationstjenesten.

De er alle godt tilfredse med, at katastrofen ikke indtraf, mens de sad adskilt i to afdelinger og nærmest ikke kendte hinanden. I tiden siden sammenlægningen har de opbygget en bramfri tone og en struktur, der gør det nemt at fordele arbejdet.

»Vi har ikke diskuteret, hvem der skulle gøre hvad. Vi har i højere grad diskuteret, hvad der skulle gøres hvornår,« siger Sven Rørbæk Madsen.

Jens Anker Boje tilføjer:

»Vi har haft en del slagsmål undervejs både internt og med ledelsen, og det har indimellem været ret heftigt. Men vi har været gode til at tage diskussionen og så gå videre, når vi har fundet en løsning.«

Når de ikke kunne blive enige, tilkaldte de ekspertisen. For eksempel tyede de til overlæge og psykiater Peter Clemmesen på Kolding Sygehus i spørgsmålet om, hvornår folk skulle informeres om omfanget af ødelagte huse.

Hans pragmatiske vurdering var, at de psykiske mén ved at tilbageholde informationerne ville være større end ved at lægge dem ud. Derfor valgte de at lægge dem ud på hjemmesiden umiddelbart efter, at politiet havde givet dem oplysningerne.

Peter Olesen:

»Der er ingen tvivl om, at der kommer en intens diskussion om, hvordan vi skulle have håndteret de forskellige oplysninger, som vi valgte at lægge ud til offentligheden. Vi får en masse ros for vores indsats, men på et eller andet tidspunkt kommer der et 'men'. Det kan være sundt nok, for det vil føre til en debat om, hvor vigtig rettidig information er, og hvad rettidig information egentlig er.«

Al information om katastrofen i Seest ligger nu på www.kolding.dk/info.

Læs også i dette nummer: Da himlen faldt ned og »Jeg har aldrig været så bange«