Hvis konflikten rammer: DJ har åbnet for medlemskab af to fagforbund

Et tilbud om dobbelt medlemskab i faglige organisationer skal give alle DJ-medlemmer i det offentlige mulighed for at blive omfattet af konflikt. ”Vi ønsker at mindske generne for de medlemmer, der synes, det er svært og ubehageligt, at de skal stå uden for konflikten,” siger DJ’s næstformand, Tine Johansen
  • Mikkel Tariq Khan/Scanpix Ritzau
    DJ har gjort det muligt for medlemmer på andre overenskomster at melde sig ind i de pågældende forbund, så de kan deltage i en eventuel konflikt. Billedet er taget foran Forligsinstitutionen, hvor de aktuelle overenskomstforhandlinger finder sted.
28.03.2018 · 13:44

Et antal medlemmer af Dansk Journalistforbund (DJ) vil være tvunget til at gå på arbejde, selv om deres kolleger bliver lockoutet. Overenskomst-reglerne siger, at man kun er omfattet af konflikten, hvis man er medlem af det fagforbund, der forhandler overenskomsten, man er ansat på. Og da en række offentligt ansatte DJ-medlemmer er ansat på AC- og HK-overenskomster, vil de stå uden for konflikten.

Derfor har DJ besluttet, at man vil tilbyde sine medlemmer, at de midlertidigt kan blive medlem af det overenskomstbærende fagforbund, uden at det vil koste dem en krone.

”Vi kan godt forstå, at det for nogle vil føles mærkeligt, at man er medlem af en fagforening, der er på vej i konflikt, men man ikke selv er omfattet. Man står i en situation, hvor ens kolleger fra DJ og ens akademiske kolleger er ramt, og man bliver den eneste, der skal gå på arbejde. Så for dem, der ønsker at deltage i konflikten og vise opbakning, tilbyder vi muligheden for, at man melder sig ind i den relevante fagforening,” forklarer DJ’s forhandlingschef, Claus Iwersen.

Medlemmer vil ”gøre det rigtige”

Tilbuddet går ud på, at man i en periode får dobbelt medlemskab, så man i perioden beholder sit medlemskab af DJ og alle de rettigheder, der følger med. Man er også berettiget til at få konfliktstøtte fra DJ, som udgør 90 procent af ens løn og pension. I den periode, man har dobbelt medlemskab, skal man ikke betale kontingent til DJ, men til gengæld til den anden fagforening.

Ifølge DJ’s næstformand, Tine Johansen, har der været flere henvendelser fra medlemmer, der er frustrerede over, at de kommer til at stå uden for det kollegiale fællesskab under konflikten, selv om de med deres DJ-medlemskab er organiserede.

”Jeg så eksempelvis et medlem, der skrev, at det var med ”blødende hjerte”, at vedkommende måtte melde sig ud af DJ og over i en anden fagforening ud fra ønsket om at ”gøre det rigtige” og blive en del af konflikten. Så det er noget, vi får henvendelser omkring,” siger Tine Johansen.

Hun frygter ikke, at DJ kan komme til at miste medlemmer, hvis nogle vælger at fortsætte deres medlemskab i den anden organisation og melde sig ud af DJ.

”Jeg synes ikke, der er en risiko. Og hvis der er, skal det opvejes mod, at vi ønsker at mindske generne for de medlemmer, der synes, det er svært og ubehageligt, at de skal stå uden for konflikten,” siger hun.

DJ betaler alt

Medlemmer, der ønsker dobbelt medlemskab, kan enten melde sig ind den relevante fagforening, før en eventuel konflit bryder ud, eller efter den bryder ud. Man er omfattet af konflikten fra den dag, man bliver indmeldt – dog skal man huske at informere sin arbejdsgiver om indmeldelsen.

Nogle af de andre forbund har regler om en karensperiode i forhold til at kunne få konfliktstøtte – eller om, at man skal betale en måneds kontingent oveni, når man melder sig ind. Men Tine Johansen slår fast, at DJ vil betale alle ekstraomkostninger, et medlem måtte få ved at have dobbeltmedlemskabet under konflikten.

Og skulle nogle personer, der ikke er organiseret, ønske at melde sig ind i DJ i forbindelse med konflikten, kan de gøre det uden karensperiode, fastslår Tine Johansen.

”Det er en principbeslutning: Hvis der skal en konflikt til, for at man indser værdien af fællesskab, så er det OK med os. Man er velkommen.”

Læs mere om dobbelt medlemskab på DJ's hjemmeside.

Kommentar

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10