Hvad ville du have tænkt, hvis nogen på din første dag på journalisthøjskolen havde sagt til dig, at du om ni år ville sidde her og lave kommunikation for et esportshold?

”Jeg ville have været ovenud lykkelig. Esport er en branche, jeg har fulgt og været en del af i 15-20 år, og det har altid været en hobby for mig. Men jeg tror måske ikke, jeg ville have været så overrasket. For allerede dengang kunne jeg se, hvor stor en subkultur esport var. Siden er det gået stærkt. De seneste to år er det gået fra at være subkultur til mainstream, og om fire-fem år tror jeg ikke længere, vi taler om esport, men om de enkelte esportsgrene – ligesom vi ikke taler om sport, men om håndbold, fodbold, badminton, Formel 1 og så videre.”

Hvornår fandt du ud af, at du skulle arbejde med medier?

”Jeg har altid haft en interesse for gaming og computer, altid været ham nørden, folk spurgte til råds, når de havde problemer med en computer. I 8. klasse begyndte jeg at skrive frivilligt for nogle af de esportshjemmesider, som fulgte de professionelle hold. Dengang var det mest Counter-Strike. Først skrev jeg for Jubii Games, og senere kom jeg på det, der hed Xplayn, som dengang var Danmarks største esportsmedie. Jeg har altid godt kunnet lide at skrive og altid været god til at snakke med mennesker, så selv om ingen i min familie eller omgangskreds arbejdede med medier, var det oplagt for mig.”

Hvad drømte du om, da du gik på journalisthøjskolen?

”Jeg ville gerne i praktik på TV Midtvest, men jeg blev droppet på panikdagen og var fuldstændigt nedslået. Jeg fik så min anden prioritet, JydskeVestkysten, hvor jeg lærte en masse – og fik en masse dygtige kolleger. Siden har jeg arbejdet på CANAL8 og 9 og Bonnier, hvor jeg var på Komputer for Alle, indtil jeg en dag fik et opkald om, at det her esport vist var ved at udvikle sig til noget større. Det var FCK og Nordisk Films esportsorganisation, North, som skulle udvide, og her begyndte jeg så som pressechef i april i år.”

Hvordan havde du det med at gå fra at være kritisk, sandhedssøgende, uafhængig journalist til at skulle arbejde på den anden side af bordet?

”Fint. Esport har ligget mit hjerte meget nært i mange år, og rent fagligt følte jeg mig godt klædt på. I forhold til det professionelle er det klart, at man skal forsøge at skabe den positive historie for ens arbejdsgiver, men omvendt kan man sige, at uanset om du arbejder i kommunikation eller for en avis, så skal du altid fortælle en god historie. Det er grundpræmissen for, at nogen gider læse eller se det, du laver. Og hvis det bliver ren propaganda, kan folk gennemskue det med det samme.”

Hvordan forløber en typisk arbejdsdag for dig? 

”Først tjekker jeg nyhedsovervågningen. Hvis jeg har tid, læser jeg alle artikler igennem, hvor vi bliver nævnt. Hvis journalisterne har brugt nogle gamle billeder, så sørger jeg for, at de får de rigtige. Det er meget sjældent, at jeg henvender mig til journalister for at ændre i citater eller artikler generelt. Jeg kender journalister så godt, at jeg ved, at hvis man begynder at gå i clinch med det, de har skrevet, skaber man sig hurtigt uvenner. Og det er ikke gavnligt. Til gengæld kan der være nogle af vores spillere, der kunne have udtalt sig på en mere hensigtsmæssig måde. Så hiver jeg fat i dem og siger: Hey, hvis du havde formuleret dig sådan her i stedet, så havde det måske været endnu bedre. Det er Norths filosofi: Vi indstuderer ikke, hvad spillerne skal sige før et interview – vi vil hellere give dem feedback efterfølgende. Og så sørger jeg selvfølgelig for at finde de bedste vinkler i vores historier, som jeg forsøger at fodre de relevante medier med.”

Betragter du dig selv som journalist eller kommunikatør?

”Hvis jeg mærker efter i hjertet, er jeg stadig journalist. Men i hjernen er jeg kommunikatør. Jeg har et ansvar for dem, der betaler min løn, men det skal foregå på en ordentlig måde, synes jeg. Og jeg har jo den store fordel, at fordi jeg stadig lidt ser mig som journalist, så kender jeg arbejdsgangene ude omkring på redaktionerne, og jeg ved, hvordan et redaktionsmøde foregår, hvordan en tv-udsendelse bliver til, og hvad der helt grundlæggende er en god historie.”

Kunne du forestille dig at tage et kommunikationsjob for en virksomhed, der – modsat et esportsfirma – ikke ligger dit hjerte nær?

”Nej. Det kan jeg faktisk kategorisk afvise. Jeg ville ikke kunne arbejde for hverken et firma eller et politisk parti, som jeg ikke delte holdninger med.”

Hvorfor ikke?

”Det ville være meget unaturligt for mig at skulle fremelske holdninger i befolkningen, som jeg ikke selv havde. Både etisk og personligt ville det være meget svært. Jeg står også inde for alle de budskaber, vi kommer ud med i North, og hvis det pludselig tager en drejning, og jeg skal promovere en holdning, som jeg ikke kan genkende … Det vil jeg ikke kunne.”

Hvad ser du som branchens største udfordring?

”Den største udfordring for hele mediebranchen er at få læserne, lytterne og seerne til at betale. Det er en gammel traver, men det er ikke desto mindre den største udfordring.”

Hvad er løsningen?

”Man taler meget om mediernes udfordringer, men jeg er ret sikker på, at der er lys for enden af tunnellen. Nogle af de store mediehuse laver webdocs, Kristeligt Dagblad laver fede ting, TV 2 Ekko laver tingene på en anderledes måde. Hvis man skal have folk til at betale, er man nødt til at udvikle digitale produkter, som er så interessante, at folk gider betale for det. Og det har mediehusene efterhånden fået øjnene op for – og de er rent faktisk begyndt at kaste penge efter det.”

Foto: Tuala Hjarnø