search

Hvis jeg havde 900 millioner…

Er der en behjertet sjæl ude i det danske samfund, som kan låne mig 900 millioner? Jeg har med hjælp fra pengefolk regnet ud, at det er sådan cirka det, der skal til for at drive en god avis, som lige akkurat kører rundt.  

Er der en behjertet sjæl ude i det danske samfund, som kan låne mig 900 millioner? Jeg har med hjælp fra pengefolk regnet ud, at det er sådan cirka det, der skal til for at drive en god avis, som lige akkurat kører rundt.

Så vil jeg nemlig gerne købe Berlingske Tidende. Jeg ville lave selskabet om til en fond og sikre, at formålet med at drive den ene og alene er at udgive den bedste avis i Danmark. Ikke mere noget med at stramme hist og pist for at tjene stadig flere penge, ikke mere noget med at fornedre sig til at skrive ligegyldigheder for at tækkes den laveste fællesnævner eller give plads til skribenter eller mellemledere, hvis fornemmeste talent er ikke at tale deres chefer imod.

Der går næsten ikke en uge, hvor vi ikke ser nye eksempler på, hvordan Berlingske drøner længere og længere ned ad den dødsspiral, som indledtes, da koncernen blev solgt til en norsk fabrikant af RisiFruti. Indtil da var avisen landets ubestridt bedste. Den var ikke et udvidet missionsblad, som Politiken og Jyllands-Posten har ry for at være på hver deres side af den objektive sandhed. Berlingske var konservativt rodfæstet, men også en avis, hvor man sagtens kunne bide den hånd, som fodrede én, hvis det var journalistisk påkrævet. Der var plads til den bedst tænkelige journalistik.

Mine tanker kredser om de få tidligere kolleger, jeg stadig har tilbage i huset. Hold op, hvor har I været igennem meget. Jeg husker kun alt for tydeligt de mange faglige møder, som vi holdt for flere år siden. Først for retten til at publicere kritiske artikler og siden i et desperat forsøg på at undgå fyringer. På det tidspunkt havde jeg været en fem-seks år på avisen og aldrig siden oplevet så stærkt et sammenhold og arbejdsglæde. Chefer, som havde karisma og plads til originaler, og medarbejdere, der ikke bare kunne feste helt igennem, men som åbenlyst elskede deres avis.

Derfor var folk også oprigtigt kede af det og ja, som sagt desperate over de nye tider. Det handlede nemlig ikke om, at vi var blevet overflødige på grund af ny teknologi som typograferne. Det handlede om, at nu skulle vi have ejere, der primært ville tjene penge, selv om avisdrift i så lille et sprogområde med alt for mange medier ikke lige er, hvad de fleste ville satse på at blive millionærer af.

Man skal ikke beskylde mig for at være imod kapitalismen. Øh, det ville være svært sært. Men jeg ville virkelig ønske, at vi blot havde en landsdækkende omnibus avis, som kun blev udgivet af publicistiske grunde. Ikke noget med kæmpeoverskud eller grådige aktionærer i den anden ende. Bare en avis, hvor kvalitet altid gik forud for alt.

Jeg ved godt, at det er for meget at forlange i dag. 900 millioner er mange penge. Og det er garanteret ikke engang nok. Det har jeg ikke forstand på. Journalistik var mit fag, og med den erfaring, jeg har, kan jeg ikke slå det nok fast: Den er bestemt ikke blevet bedre end i gamle dage. Vist kan folk stadig skrive. Men kan de prioritere? Kan de udvælge? Kan de være fair? Kender de ytringsfrihedens begrænsninger? Hvad med etikken? Og tiden til at undersøge – hvor er den?

Ja, undskyld denne pessimistiske tone. Men jeg bliver sgu ked af det, når nu Berlingske igen skal fyre og indføre skabelon-redigering. Jeg er ikke stor fan af Lisbeth Knudsen. Hvis det er stramning, nedbemanding, centralisme og arbejd-så-blodet-sprøjter-og-børnene-græder, man vil have, så har ejerne helt klart fat i den rigtige kvinde til jobbet. Det er set før. Aktuelt er forlængst begravet. DRNyheder lever endnu – men ikke godt og kun på grund af licensen. Hvis jeg havde 900 millioner, ville jeg købe Berlingske og se, om fru Knudsen også kan motivere, skabe, begejstre, diskutere åbent og forny på den gode måde.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen