”Hvis et medie benytter anonyme kilder, er de i samme situation som Assange”

WikiLeaks-grundlæggeren, Julian Assange, står til måske at miste sit asyl og blive udleveret til USA. Journalist og teknologikritiker Anders Kjærulff forklarer, hvad det betyder for medierne
  • Foto: Klaus Vedfeldt
    ”Hvis han bliver dømt, vil aviser stå i den situation, at de ikke kan lave journalistik ud fra de lækkede dokumenter,” siger Anders Kjærulff om, hvad der vil ske, hvis Julian Assange retsforfølges.
06.08.2018 · 08:45

Det kan få betydning for medier over hele verden – også i Danmark – hvis stifteren af WikiLeaks, Julian Assange, bliver udleveret til USA og retsforfulgt for at publicere klassificerede dokumenter. Sådan det lyder det fra Anders Kjærulff, journalist, teknologikritiker og radiovært på programmet ’Aflyttet’ på Radio24syv.

Assange har siden 2012 boet på den ecuadorianske ambassade i London, hvor han har haft asyl, men det kan meget vel ændre sig inden så længe, hvis Ecuadors præsident, Lenín Moreno, beslutter sig for at ophæve Assanges asyl.

Det amerikanske medie The Intercept fortæller om, hvordan kilder tæt på den ecuadorianske regering netop nu forhandler med England om at ophæve Assanges asyl.

”Man frygter, at englænderne vil udlevere ham til USA, hvor de har et anklageskrift klar til det øjeblik, de får mulighed for at få fat på ham,” siger Anders Kjærulff.

Principielt interessant for medier

Assange og WikiLeaks har blandt andet offentliggjort dokumenter lækket af den amerikanske whistleblower og tidligere soldat Chelsea Manning. Manning fik 35 års fængsel for blandt andet spionage, men fik forkortet sin straf af præsident Barack Obama og blev løsladt i maj 2017. 

Ifølge Anders Kjærulff er sagen vigtig for alle medier.

”Nogen har lækket vigtige dokumenter til ham, som han så har offentliggjort. Det er det, vi alle sammen går og håber på som journalister. Men Assange kan risikere at få en dom for det. Det er principielt interessant for medier, for hvis vi offentliggør dokumenter, kan vi så risikere at blive udleveret til retsforfølgelse i et andet land?” siger han.

Han forklarer, at hvis Ecuador ophæver Assanges asyl, vil han være nødt til at forlade ambassaden. Og udenfor vil britisk politi stå klar til at arrestere og retsforfølge ham, fordi han i 2012 ikke mødte op i retten, da han var løsladt mod kaution.

”Jeg har svært ved at se, at det kan ende anderledes, end at han bliver arresteret i England og udleveret til USA, hvor han kommer for en domstol og bliver retsforfulgt for spionage. Spionageparagrafferne i USA giver mulighed for dødsdom, og selv om jeg ikke tror, det sker, er det stadig en teoretisk mulighed. Han er en færdig mand. Jeg har svært ved at se nogen løsninger for ham,” siger han.

En retsforfølgelse af Assanges metode

Medier rundt omkring i verden – blandt andet New York Times og The Guardian – har publiceret indhold fra WikiLeaks.

”Det centrale i denne her sag er, at det, han laver, er en form for udgivelsesvirksomhed, og så er der medier, der samler hans udgivelser op. Hvis han bliver dømt, vil aviser stå i den situation, at de ikke kan lave journalistik ud fra de lækkede dokumenter. Og hvis man nu risikerer retsforfølgelse for at videregive lækket indhold, så mener jeg, vi er ude på en glatbane, hvor det kommer til at ramme os som medier også,” siger Anders Kjærulff.

Men er der ikke forskel på Julian Assange og WikiLeaks og så de medier, der har lavet journalistik på baggrund af hans læk?

”Julian Assange betegner sig selv som journalist, redaktør og aktivist,” siger Anders Kjærulff og påpeger, at WikiLeaks betegner sig selv som en multinational medieorganisation.

Han forklarer, at man på Radio24syv, Politiken og TV 2 har såkaldte secure drops, hvor kilder kan uploade materiale uden at afsløre deres identitet.

”Vi stiller en upload-platform til rådighed med anonymitet ligesom WikiLeaks. Hvis vi ikke kan benytte det fremover, har journalistikken et alvorligt problem.”

Han påpeger, at det i den digitale tidsalder i forvejen er svært at beskytte anonyme kilder.

”Jeg vil mene, at hvis et medie benytter anonyme kilder, er de i samme situation som Assange. Assange er mere radikal end de fleste journalister. Han ønsker at publicere alt uden at tjekke indhold, men vi bruger samme metode og model. Man kan diskutere, om man kan lide Assange, men en retsforfølgelse af ham vil være en retsforfølgelse af hans metode,” siger Anders Kjærulff.

 

Kommentar

06/08/2018 - 22:46

Anders Ravn

Måske man lige skulle krydre det der med en jurist, der faktisk VED noget om jura - om udlevering, om hvad der konstituerer et medie osv. Havde Wikileaks haft meldt sin hjemmeside til Pressenævnet i DK, havde været et medie på lige fod med DR, TV2 osv. Redox lærte det på den hårde måde. Flere derfra blev netop tiltalt i en sag om hacking, men alene dømt for oplysningshæleri. Det er efter dansk ret ikke umiddelbart strafbart at offentliggøre lækket materiale, og dermed ville Assange - eller TV2 eller DR ikke kunne udleveres. Kom nu lidt, Journalisten. Viden over meninger, tak.

07/08/2018 - 08:17

Jesper Svarre

Kære Anders Ravn. Det er da godt at en dansker ikke ville kunne udleveres (hvis du har ret). Men hvad har det med sagen at gøre? Assange er australier og er i høj risiko for at blive udleveret fra Equador til GB. Og fra GB til USA. Han kunne være nok så beskyttet i Australien uden at kunne bruge det til noget som helst.

08/08/2018 - 20:39

Anders Ravn

Indledningen til artiklen påstår, at det kan få konsekvenser for dk medier, og Kjærulff sidestiller wikileaks med et medie og mener, at journalister risikerer samme skæbne som Assange, og så spørger han, om dk journalister risikerer udlevering. De præmisser er forkerte, og jeg efterspørger egentlig bare fakta i stedet for følelser...

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10