Hvis du skriver ”sindssyg øksemand” i overskriften, dæmoniserer du psykisk syge

Landsindsatsen EN AF OS mener, at journalister tegner et alt for negativt billede af psykisk syge. Syv gode råd til journalister skal hjælpe på problemet

I 2019 blev der skrevet næsten dobbelt så mange negative historier om psykisk sygdom som positive. Det viser en ny undersøgelse, som Infomedia har lavet for Landsindsatsen EN AF OS, der har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark.

EN AF OS har dette efterår henvendt sig til en række medier med et budskab om at tegne et mere nuanceret billede af mennesker med psykisk sygdom. Opfordringen til journalisterne er: ”Tænk, før du taster.”

”Mennesker med skizofreni fremstilles ofte som farlige, voldelige eller ”tikkende bomber”. De fremstilles ikke som andet end deres sygdom. Og på den måde bliver det meget unuanceret og kan være med til at fremme eksklusion af mennesker med psykiske lidelser i mange dele af livet,” siger projektleder Anja Kare Vedelsby fra EN AF OS.

Psykisk syge dæmoniseres

Infomedia-undersøgelsen af 5.273 artikler viser, at omtale af mennesker med psykisk sygdom i for eksempel politiske historier er næsten lige så positiv som negativ.
Mest negativ er omtalen i kriminalsager: Ud af 1.400 historier i 2019 var ingen af dem positive, og kun 200 betegnes som neutrale.

”Det får problemerne til at fremstå større, end de er, fordi det bliver dækket igen og igen,” forklarer Anja Kare Vedelsby.

Ifølge EN AF OS er mediernes dækning domineret af overskrifter som ”Sindssyg mand ville dræbe sin mor” og ”Sindssyg øksemand dømt til anbringelse efter angreb på tank”.

Men er det ikke en vigtig oplysning at få frem, at gerningsmanden ifølge retten var sindssyg i gerningsøjeblikket?

”Jo, men det behøver ikke stå i overskriften. Ofte ser folk jo kun overskriften,” siger Anja Kare Vedelsby og forklarer:

”Problemet er, at en overskrift som ”sindssyg øksemand” er en dæmonisering af et menneske. Hvis man er erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket, er det, fordi man ikke har været i kontrol på det tidspunkt. Men det er stadig et menneske – uanset hvor forfærdelig forbrydelsen er. Det kan man godt afspejle uden at dæmonisere vedkommende.”

Konkret foreslår Anja Kare Vedelsby, at rubrikken ”Sindssyg øksemand dømt til anbringelse efter angreb på tank” kunne ændres til ”Voldsomt overfald resulterer i anbringelse”.

 Se på mennesket bag

Anja Kare Vedelsby forklarer, at en ud af fem danskere lider af en psykisk sygdom, og en ud af tre danskere er pårørende til en person med psykisk sygdom.

Men 20 procent, som får diagnosen skizofreni, kan blive helt raske igen – cirka 50 procent kommer sig så godt, at sygdommen ikke længere dominerer deres hverdag. Og de oplysninger skaber sjældent overskrifter i medierne, siger Anja Kare Vedelsby.

”Det ville være en oplagt historie at skrive, at det er muligt at komme sig helt eller delvist. Det er der mange mennesker, som ikke ved,” siger hun.

Når der bliver skrevet langt flere negative historier om psykisk sygdom end positive, er det så ikke bare journalistikkens væsen? Man skriver om de fly, der falder ned, ikke om dem, der lander planmæssigt?

”Man skal skrive om de fly, der falder ned. Og hvis en person i en psykisk krise slår et andet menneske ihjel, så skal man dække det. Men det skal ikke være på en dæmoniserende måde,” siger Anja Kare Vedelsby.

”Mit råd er, at man skal se på mennesket bag og ikke bare den ’psykisk syge’,” siger hun.

Guidelines til journalister 

  • Ved du med sikkerhed, at den person, der omtales som ”psykisk syg”, reelt har en diagnose?
  • Er det centralt for historien, at en af de medvirkende personer har en psykisk sygdom? Hvis ikke, så lad være med at fokusere på det – især i overskriften.
  • Vær bevidst om ”gentagelseshistorier”. Historier medierne bringer med stort set samme overskrift, vinkel mv. De skaber en overeksponering og medvirker til flertalsmisforståelser og fordomme.
  • Sørg for, at dit valg af kilder er kvalificeret. Brug kilder, der besidder høj ekspertise om psykisk sygdom.
  • Undgå stigmatiserende ordvalg og udtryk som f.eks. ”Skizofren gik amok i voldsrus”, ”sindssyg”, ”tikkende bombe” og lignende.
  • Fokuser kontinuerligt på alternative historier om psykisk sygdom, der skaber en modvægt til her-og-nu-nyhederne og dermed sikrer et mere nuanceret og retvisende helhedsbillede.
  • Indsæt gode råd og henvisninger til hjælp, hvor det er relevant.
  • Vær opmærksom på, at mennesker, der selv har eller har haft psykisk sygdom, kan tilføre værdifuld viden

Rådene er udviklet af EN AF OS og Lotte Rosdahl, forfatter til bogen TrustJournalism.

EN AF OS blev dannet i 2010 og består af Sundhedsstyrelsen, TrygFonden, Danske Regioner, PsykiatriNetværket, Psykiatrifonden, KL, Socialstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning.

0 Kommentarer

Læs også

»Jeg har altid haft en drøm om at komme ind bag murene på den lukkede afdeling«

15. MARTS 2016

Psykiatri-professor om DR-historier: »Skræmmekampagne der kan koste liv«

11. APRIL 2013