Det er en stille, stjerneklar aften før jul i den næsten mennesketomme landsby Hellum i Vendsyssel. Freelancefotograf Jens Astrup har stillet sit kamera op på et stativ, fordi han vil tage billeder af byens forfaldne huse til en serie om affolkningen af udkantsdanmark.
Pludselig kommer en mand ud fra et af husene og begynder at overfuse Jens Astrup.
»Du må ikke tage billeder uden tilladelse af ejeren!« kan man høre manden råbe på en videooptagelse, som Jens Astrup laver med sit kamera.
Jens Astrup forklarer manden, at han som fotograf gerne må stå på fortovet og tage billeder.
»Du står sgu inde på hans grund, din idiot!« råber naboen.
På optagelsen forklarer Jens Astrup med rolig stemme, at manden skal slappe af og ikke opføre sig åndssvagt. Og brugen af ordet ”åndssvag” trigger fuldstændigt manden.
»Skal du sige, jeg er åndssvag? Skal du? Skal du sige, jeg er åndssvag? Hvis du ikke bor i byen, synes jeg, du skal skride nu!« lyder reaktionen fra naboen.
I dag siger Jens Astrup om konfrontationen:
»Jeg skulle selvfølgelig bare have talt ham ned, men nogle gange er det bare ikke muligt.«
Oplever en stigning
Jens Astrup har tre gange på halvandet år oplevet at blive overfaldet verbalt, når han er ude på ellers ukontroversielle rutineopgaver.
»Som pressefotograf har man altid skullet passe på, hvis man for eksempel lavede noget om kriminelle. Men det er nyt, at almindelige mennesker bliver så voldsomme uden grund,« fortæller Jens Astrup.
Han siger, at andre fotografer oplever det samme.
»Det er ikke kun mig, der oplever et skift. Andre fotografer oplever også, at det er blevet mere vanskeligt at fotografere på gaden,« forklarer Jens Astrup.
Fotograferede hund i strandkant
I sommeren 2013 blev han væltet omkuld af en rocker, der tilfældigvis befandt sig ude i vandet i Flensborg Fjord, hvor Jens Astrup tog billeder af en hund i strandkanten.
Da der var skybrud i København i august 2014, fik Jens Astrup to gange inden for 10 minutter besked på ikke at bruge billeder, han tog af forbipasserende biler på Øster Farimagsgade.
Først krævede en taxachauffør, at Jens Astrup ikke brugte billeder af hans hyrevogn.
Kort efter steg en anden mand ud af sin BMW og forlangte at se de billeder, Jens Astrup havde taget af hans bil.
»Han hev ud efter kameraet, mens han forlangte, at jeg slettede billederne. Jeg ville let kunne ryge ned i vandet med mit dyre kamera. Det endte med, at jeg slap væk, låste mig ind i min bil og kørte væk,« siger Jens Astrup.
Bange for Facebook
Jens Astrup siger, at det bekymrende er, at helt almindelige fotoopgaver kan udvikle sig ubehageligt. Han har ikke nogen forklaring på, hvad udviklingen skyldes.
»Men mange forventer større privathed i det offentlige rum. Måske er de bange for, at billederne dukker op på Facebook. Måske skyldes det en almindelig forråelse, hvor folk siger ting, de ikke ville sige før,« mener han.
»I Hellum passer vi på hinanden«
Journalisten ringer til Hellum, hvor Jens Astrup fik besked på at skrubbe ud af byen. I telefonen svarer Herdis Hansen på vegne af sin mand.
Kan jeg ikke tale med din mand?
»Det får du ikke ret meget ud af. Det ender med, at du får det endnu hårdere fra ham, og så smider han røret på.«
Jeg ville gerne spørge, hvorfor din mand blev så vred. Fotografen var jo i sin gode ret til at fotografere.
»Man står ikke og fotograferer huse, der er nedrivningstruet i den belysning og på det tidspunkt af dagen. Det gør man ikke som fotograf. Så ved man godt, hvad lyssætning er for noget. Man render heller ikke ind i en indkørsel for at snage derinde. I Hellum passer vi på hinanden, og det må du gerne citere mig for,« svarer Herdis Hansen.
Hvis fotografen synes, at det er et motiv, han kan bruge, så er han jo i sin gode ret til at tage det?
»Han burde have en tilladelse til det. Hvad skal de billeder bruges til? Der har været mange indbrud i Hellum. I Hellum passer vi på hinanden,« siger Herdis Hansen.
Vogter digitale spor
Fotochef på Politiken Thomas Borberg ser en tendens til, at folk er mere optagede af, hvilke billeder der ligger af dem på nettet.
»Folk er blevet mere opmærksomme på deres digitale spor. Almindelige mennesker, man fotograferer på gaden, vil vide, hvad billederne skal bruges til. Folk er mere overnervøse end tidligere,« siger Thomas Borberg.
Han blev forrige år slået ned på Rådhuspladsen i København.
»Jeg ville tage et billede af en anonym cyklist, hvor silhuetten stod mod den blå himmel. Den allerførste cyklist, jeg fotograferede, stod af cyklen og gennembankede mig,« siger Thomas Borberg.
Thomas Borberg nåede ikke engang at forklare, at han var pressefotograf.
»Han kom pludselig ud af det blå. Jeg kunne lige så godt have været turist. Han reagerede bare på, at nogle havde fotograferet ham.«
Thomas Borberg kom på skadestuen, og sagen blev anmeldt til politiet, men det lykkedes ikke at finde gerningsmanden.
Ud af det blå
På TV Øst måtte tv-fotograf Jesper Sandbirk og en kollega 1. januar 2015 opgive at lave et interview med borgmesteren i et af Korsørs belastede kvarterer. Historien havde ellers et positivt udgangspunkt. Efter flere nytårsaftener med brand og ballade i boligområdet var politi, kommune og fædre gået sammen om at løse problemerne – og nytårsnat havde været fredelig.
Jesper Sandbirk var derfor uforberedt på, at turen ville udvikle sig dramatisk.
»Når det kommer ud af det blå, bliver man lidt paf,« siger han.
En gruppe unge i kvarteret sparkede ud efter sendevognen og knuste en flaske på vejen foran bilen.
»Hvis I ikke skrider, brænder vi jer af,« råbte de.
TV Øst måtte opgive indslaget, og det ærgrer ham.
»Måske skulle vi have taget konfrontationen, men det var ikke det værd. Men det irriterer mig, at de føler, at de vandt,« siger Jesper Sandbirk.
Foto: Jens Astrup
»Hvis du ikke bor her i byen, synes jeg du skal skride nu!«
Det er en stille, stjerneklar aften før jul i den næsten mennesketomme landsby Hellum i Vendsyssel. Freelancefotograf Jens Astrup har stillet sit kamera op på et stativ, fordi han vil tage billeder af byens forfaldne huse til en serie om affolkningen af udkantsdanmark.
Pludselig kommer en mand ud fra et af husene og begynder at overfuse Jens Astrup.
»DU MÅ IKKE TAGE BILLEDER UDEN TILLADELSE AF EJEREN,« kan man høre manden råbe på en videooptagelse, som Jens Astrup laver med sit kamera.
Jens Astrup forklarer manden, at han som fotograf gerne må stå på fortovet og tage billeder.
»DU STÅR SGU INDE PÅ HANS GRUND DIN IDIOT!« råber naboen.
På optagelsen forklarer Jens Astrup med rolig stemme, at manden skal slappe af og ikke opføre sig åndsvagt. Og brugen af ordet ”åndssvag” trigger fuldstændigt manden.
»SKAL DU SIGE, JEG ER ÅNDSSVAG? SKAL DU? SKAL DU SIGE, JEG ER ÅNDSSVAG? HVIS DU IKKE BOR I BYEN, SYNES JEG DU SKAL SKRIDE NU!,« lyder reaktionen fra naboen.
I dag siger Jens Astrup om konfrontationen:
»Jeg skulle selvfølgelig bare have talt ham ned, men nogle gange er det bare ikke muligt,« siger han.
Oplever en stigning
Jens Astrup har tre gange på halvandet år oplevet at blive overfaldet verbalt, når han er ude på ellers ukontroversielle rutineopgaver.
»Som pressefotograf har man altid skulle passe på, hvis man for eksempel lavede noget om kriminelle. Men det er nyt, at almindelige mennesker bliver så voldsomme uden grund,« fortæller Jens Astrup.
Han siger, at andre fotografer oplever det samme.
»Det er ikke kun mig, der oplever et skift. Andre fotografer oplever også, at det er blevet mere vanskeligt at fotografere på gaden,« forklarer Jens Astrup.
Fotograferede hund i standkant
I sommeren 2013 blev han væltet omkuld af en rocker, der tilfældigvis befandt sig ude i vandet i Flensborg Fjord, hvor Jens Astrup tog billeder af en hund i strandkanten.
Da der var skybrud i København i august 2014 fik Jens Astrup to gange indenfor 10 minutter besked på ikke at bruge billeder, han taget af forbipasserende biler på Øster Farimagsgade.
Først krævede en taxachauffør, at Jens Astrup ikke brugte billeder af hans hyrevogn.
Kort efter steg en anden mand ud af sin BMW og forlangte at se de billeder, Jens Astrup havde taget af hans bil.
»Han hev ud efter kameraet, mens han forlagte, at jeg slettede billederne. Jeg ville let kunne ryge ned i vandet med mit dyre kamera. Det endte med, at jeg slap væk, låste mig ind i min bil og kørte væk,« siger Jens Astrup.
Bange for Facebook
Jens Astrup siger, at det bekymrende er, at helt almindelige fotoopgaver kan udvikle sig ubehageligt. Han har ikke nogen forklaringen på, hvad udviklingen skyldes.
»Men mange forventer større privathed i det offentlige rum. Måske er de bange for, at billederne dukker op på Facebook. Måske skyldes det en almindelig forråelse, hvor folk siger ting, de ikke ville sige før,« mener han.
»I Hellum passer vi på hinanden«
Journalistens ringer til Hellum, hvor Jens Astrup fik besked på at skrubbe ud af byen. I telefonen svarer Herdis Hansen på vegne af sin mand.
Kan jeg ikke tale med din mand?
»Det får du ikke ret meget ud af. Det ender med, at du får det endnu hårdere fra ham, og så smider han røret på.«
Jeg ville gerne spørge hvorfor din mand blev så vred. Fotografen var jo i sin gode ret til at fotografere.
»Man står ikke og fotograferer huse, der er nedrivningstruet i den belysning og på det tidspunkt af dagen. Det gør man ikke som fotograf. Så ved man godt, hvad lyssætning er for noget. Man render heller ikke ind i en indkørsel for at snage derinde. I Hellum passer vi på hinanden og det må du gerne citere mig for,« svarer Herdis Hansen.
Hvis fotografen synes, at det er en motiv han kan bruge, så er han jo i sin gode ret til at tage det?
»Han burde have en tilladelse til det. Hvad skal de billeder bruges til? Der har været mange indbrud i Hellum. I Hellum passer vi på hinanden,« siger Herdis Hansen.
Vogter digitale spor
Fotochef på Politiken Thomas Borberg ser en tendens til, at folk er mere optaget af, hvilke billeder, der ligger af dem på nettet.
»Folk er blevet mere opmærksomme på deres digitale spor. Almindelige mennesker, man fotograferer på gaden, vil vide, hvad billederne skal bruges til. Folk er mere overnervøse end tidligere,« siger Thomas Borberg.
Han blev forrige år slået ned på Rådhuspladsen i København.
»Jeg ville tage et billede af en anonym cyklist, hvor silhuetten stod mod den blå himmel. Den allerførste cyklist, jeg fotograferede, stod af cyklen og gennembankede mig,« siger Thomas Borberg.
Thomas Borberg nåede ikke engang at forklare, at han var pressefotograf.
»Han kom pludselig ud af det blå. Jeg kunne ligeså godt have været turist. Han reagerede bare på, at nogle havde fotograferet ham.«
Thomas Borberg kom på skadestuen og sagen blev anmeldt til politiet, men det lykkedes ikke at finde gerningsmanden.
Ud af det blå
På TV Øst måtte tv-fotograf Jesper Sandbirk og en kollega 1. januar 2015 opgive at lave et interview med borgmesteren i et af Korsørs belastede kvarterer. Historien havde ellers et positivt udgangspunkt. Efter flere nytårsaftener med brand og ballade i boligområdet var politi, kommune og fædre gået sammen om at løse problemerne – og nytårsnat havde været fredelig.
Jesper Sandbirk var derfor uforberedt på, at turen ville udvikle sig dramatisk.
»Når det kommer ud af det blå, bliver man lidt paf,« siger han.
En gruppe unge i kvarteret sparkede ud efter sendevognen og knuste en flaske på vejen foran bilen.
»Hvis I ikke skrider, brænder vi jer af,« råbte de.
TV Øst måtte opgive indslaget, og det ærgrer ham.
»Måske skulle vi have taget konfrontationen, men det var ikke det værd. Men det irriterer mig, at de føler, at de vandt,« siger Jesper Sandbirk.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.